Sidste chance: Hvem vinder din miniliga i Motor Manager?
4. december 2024 Motor ManagerI optakten til finaleweekenden gør Lars Kroot status på sæsonen – og kommer med tre tips, som måske kan give dit hold et boost i sidste runde.
Efter 23 runder af 2024-sæsonen er vi endelig nået til det sidste løb på den ikoniske Abu Dhabi-bane. Det har været en sæson med mange op- og nedture for forskellige hold – både i toppen og bunden af tabellen.
Vi har stadig en tæt kamp om førstepladsen i konstruktørernes mesterskab mellem McLaren og Ferrari. Samtidig kæmper tre hold realistisk set stadig om sjettepladsen, hvilket gør weekenden ekstra spændende.
Favoritten denne weekend ser ud til at være Ferrari, hvis vi kigger på toppen af tabellen. Men som vi så sidste weekend, kan alt ske…
Hvad har vi lært af Motor Manager 2024?
2024 har været et turbulent år, hvor det næsten altid har været umuligt at forudse, hvem der ville være favoritter til de forskellige weekender. En ting står dog klart ift. Motor Manager: Der er større værdi i at fokusere på et stærkt pitcrew og en solid konstruktør end på at satse på at alle fire kørere i top-4 og billige konstruktører, der ikke bidrager med så mange point.
3 tips til sidste runde
Russell har leveret imponerende præstationer de sidste par weekender og har en lav popularitetsprocent. Han kunne være et stærkt valg til den sidste runde – især hvis du ligger tæt i din lokale miniliga med vennerne.
Leclerc fik måske et heldigt resultat i Qatar sidste weekend, men denne gang ligner det Ferraris bedste mulighed for en stor præstation. Hvis Ferrari vil bevare håbet om at vinde konstruktørmesterskabet, skal Leclerc levere et fremragende resultat denne weekend.
Kombinér valget af Leclerc som kaptajn med Ferrari som konstruktør, og du står stærkt til en god runde. Jeg ser dem stadig som favoritter til at vinde konstruktørmesterskabet, så Ferrari er et must-have i mine øjne.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *