Holdet blog

Bliv skaderne kvit

Har du nogensinde fået -5.000, fordi en spiller på dit hold var skadet? Det er ærgerligt, men det er forhåbentlig også fortid. Vi indfører nemlig skade og karantæne info på Holdet.dk.

Nu er det slut med at købe forsvareren til 6 mio., som viser sig at have en fibersprængning, eller indkassere et transfergebyr på 100.000 for angriberen, som med et gult kort i seneste kamp lige netop udløste en spilledags karantæne. 

Vi viser dig nemlig, hvem der har karantæne eller er skadet, hvor længe de er formodet at være skade og hvad status er på deres skade. 

Hjælp til selvhjælp

Skader og karantæner er information, som man kan finde andre steder på nettet, men vi har samlet det i managerspillene på Holdet.dk, så du nemt og hurtigt kan se, om dine spillere har chance for at komme i aktion. 

På den måde kan du bruge mere tid på at nørde expected goals, finde predicted line-up og researche dig frem til de bedste spillere til dit managerhold. 

Hvis du har brug for inspiration til research, så læs denne artikel om manager research.

Skader er ikke skrevet i sten 

Fodboldspillere er mennesker, og information om skader er ikke endegyldig fakta. Vi kan derfor heller ikke garantere, at hvis en spiller har en skade-notifikation, at han ikke kommer i aktion. Han kan nå at blive frisk og spille, selvom han står som skadet i managerspillet.

Skader og sygdom varierer i alvor, og information fra klubber er ikke altid nøjagtig. Det er en del af spillet. Derfor skal skade- og karantæne information ses som en hjælpefunktion – ikke en facitliste.  

Vores data-leverandør på skader og karantæner er et dansk firma, som hedder XML Sportsfeed. De leverer skade- og karantæne information til en lang række hjemmesider, for eksempel Holdnyt.dk og Forza. De har 30 ansatte som overvåger sportsmedier, klubsider og sociale medier hver eneste dag for at opdatere skade og karantæne-listerne. 

Skader og karantæner er en ekstra service, som alle Guld og Guld+ Hold i fodboldmanagerspillene modtager. Basis-hold kan ikke se, hvem der er skadet eller i karantæne.  

 

Del med dine venner - det giver god manager-karma
11 kommentarer
  • Lars Seidelin12. november 2019 kl. 10:15

    Hmm, det er da en ærgerlig nyhed. En del af gamet er vel netop, at dem der selv sætter jeg ind i tingene – inklusiv skader – har en fordel.

    • kimo13. november 2019 kl. 17:57

      Enig

    • Morten23. november 2019 kl. 14:30

      Enig

  • Anders13. november 2019 kl. 21:37

    Melder mig i koret – her ligesom på Facebook.

    I tager alt det fede ud af spillet. Stop nu!!

  • Simon13. november 2019 kl. 23:00

    Fin nyhed – Sparer alle for meget tid…. En god manager skal nok adskille sig fra de dårlige (læs: dem som frygter for deres placering grundet dette tiltag”

    • Søren Garder24. november 2019 kl. 15:59

      Haha… godt ord igen Simon🤣👍🏻👍🏻👍🏻

  • Kasper16. november 2019 kl. 17:55

    Det lyder fint, det kan man jo også se i PL’s officiele spil, så mangler i bare at få styr på hvor på banen spillerene spiller, af en eller anden grund er alle midtbane spillere der scorer mål angribere i den danske version a PL manager.
    Og så kunne det være fedt med en fri transfer per runde og et wildcard per sæson hvor man kan bytte så mange spillere man vil i en runde gratis.

  • Kasper21. november 2019 kl. 8:31

    Hold nu op. I gør da alt for at dræbe det sjove ved spillet i et misforstået forsøg på at ramme en bredere betalende målgruppe. Hvem sidder, helt seriøst, og tager de her beslutninger? I tvinger jo nærmest seriøse managers til at finde et engelsksproget fantasy-alternativ. Øv.

  • Christian22. november 2019 kl. 17:15

    Synes også det er ligegyldig tilføjes. Så heller give forsvarsspiller point for nøgletaklinger, og midtbanen point for nøgleafleveringer lige som i gamle alka superliga manager. Det var en fed ting, så det ikke kun er mål og clean sheets der giver point. Mere inviduel point givning tak.

  • Mads22. november 2019 kl. 18:44

    Gaab… Det er kedeligt nok i forvejen. Alt for lidt varians (muligheder) i pointsystemet og nu dette.

  • Morten23. november 2019 kl. 14:30

    Synes det er helt håbløst. Lad nu være med det, det er jo sjovt at man selv skal finde de infoer. Få det væk. Find en anden måde at tjene penge på.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *