Junkers tips: Gå med FCK, Brøndby og HHX-studerende

Ovenpå landsholds pausen er det igen blevet tid til Superliga og derfor også Super Manager. Eurosports ekspert, Mads Junker, er igen klar med tre anbefalinger. Mon han kan følge op på successen senest?

Forrige rundes optakt var forrygende. Awer Mabil (4.952.000) leverede 444.000 og Paul Onuachu (8.734.000) fik næsten 200.000 i vækst. Nu er det så igen blevet tid til anbefalinger til den kommende runde i Super Manager. Iøvrigt en utrolig tæt og svær runde at forudsige, men det har jo aldrig været nemt i Superligaen vel?

Eurosport Player

Jokeren: Kasper Kristensen (2.944.000)

Junker har fidus til ung AGF’er

AGF er sammen med Brøndby rundens største favorit, uden på nogen måde at ligner mandskaber, der med sikkerhed sætter tre point på kontoen.

Det har dog oftest været defensiven, der har været værdi i hos AGF. Med det normale førstevalg  Oscar Whalley (4.292.000) ude med karantæne til hjemmekampen mod Horsens, kommer den unge HHX-studerende tredjemålmand Kasper Kristensen formentlig i spil. Det var også tilfældet i sidste runde, da Kristensen kom ind til sin ilddåb mod Brøndby. Han blev desuden dermed den næstyngste AGF-målmand til at debuterer. Normalt ville ukrainske Roman Mysak (3.955.000) afløse den spanske førstemålmand, men Mysak har været ude med en skadet finger i et stykke tid, og er efter sigende ikke kampklar endnu.

Med et ejerskab på 0.1% og en pris på under 3 millioner er unge “TK”, som han kaldes, et fremragende bud på såvel en differentialspiller samt budgetspiller til dit Super Manager hold.

Værdispilleren: Paulus Arajuuri (3.554.000)

Finnen ser ud til at have spillet sig tilbage i Brøndbys startopstilling, og med den lave pris er han ganske attraktiv til den kommende runde. Om Brøndby er kommet tilbage på sporet med sejren over AGF, må kampen i Haderslev vise. En starter fra Brøndby til den pris er dog svær at komme udenom. Arajuuri er med sit stærke hovedspil også en trussel på de offensive dødbolde, men er primært et godt køb udfra en fin mulighed for clean sheet og sejr.

Eurosport Player

Den Sikre: Dame N’Doye (8.049.000)

Der er umiddelbart ikke mange klare anfører-kandidater til denne runde, men at gå med den senegalisiske målmaskine i rundens topkamp, er alligevel mit bedste bud. Det er i de her opgør N’Doye skal gøre en forskel for Løverne, og det er sjældent han svigter, når ansvaret hviler på hans stærke skuldre.

Junkers bud på et godt hold til runden

Piratos

FCM-drengene hjalp mit hold til en fin runde, ligesom Mathias Haarup (2.340.000) fra Hobro kronede et indkøb på holdet med en assist og et clean sheet. Mere af det i den kommende runde, og ellers ligner det en runde, hvor der ikke skal handles på mit mandskab.

Eurosport Player

Derfor kommer det umiddelbart til at se således ud:

Junkers egne udvalgte til runden

 

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *