Foto: Stig Nygaard

Tre forsvarer til dit SL hold

Til runde 8 kigger Mads Junker nærmere på tre defensive anbefalinger. Især Bo Henriksen’s flirten med Mikkel Qvist (som er forsvar i spillet) på toppen tiltaler den tidligere landsholdsspiller. Få dine transfer-tips til runden her.

Sidste rundes anbefalinger var en blandet omgang, FCN’s nederlag til Horsens var temmelig dyrt, men satsningen på AGF’s defensiv var til gengæld fin. Nu har sidstnævnte klub så valgt at sende Jovanovic til spansk fodbold, så det var desværre en kort fornøjelse at have ham på holdet!

Jokeren: Ramon Leeuwin

R. Leeuwin, OB Forsvar

Den hollandske stopper blev smidt direkte i ilden efter hans ankomst i det fynske, og var med det samme en afgørende mand i OB’s første sejr i denne sæson. Han ligger pt. på 0.0 % ejerskab, så her kan man for alvor snakke om en spiller, der kan gøre en forskel i forhold til resten af dine konkurrenter. Til en ok pris ligner det et ganske solidt køb. Ramon Leeuwin (3.552.000) er en solid header, og vil være med fremme på OB’s dødbolde, så udover hans differentiale værdi, kan han altså også blande sig i målscoringen.

Værdispilleren: Jesper Juelsgård

Som nævnt i sidste uges indlæg, så er værdien på AGF holdet primært at finde i defensiven. Det ligner at Niklas Backman (3.380.000) og Jesper Juelsgård (2.791.000) er blevet det faste makkerpar i midtforsvaret, og til en pris på under 2.8 mio. er Juelsgård et oplagt værdi-køb, hvis du vil have en billig mand ind fra rundes største favorit

Den sikre: Mikkel Qvist

M. Qvist, Horsens, Forsvar

Hvis Bo Henriksen fortsætter takterne fra sejren over FCN, og sætter Mikkel Qvist (3.121.000) frem i angrebet, er det godt nok svært at komme uden om deres lange indkast og Qvist’s dygtige hovedspil. Horsens møder et Vejle-mandskab der ligner, at de har tabt pusten efter en god start på sæsonen. Med Qvist’s position som forsvarer i Managerspillet er han et must-have i runde 8, hvor man tilmed kan tjekke efter om han vitterligt spiller angriber igen. I tilfælde af, at Qvist er tilbage på sin vante defensive position, så går Den Sikre til Dame N’Doye der lader til at blæse Superligaen bagover igen-igen.

Til runde 8 i Super Manager – Efterår 2018 anbefaler Mads Junker følgende 11 spillere ud fra et budget på 50 mio.

Junker’s bud på start 11’er til runden.

Piratos

Sidste weekend blev en frustrerende runde. Det startede godt med 3 x clean sheet til mine tre nye AGF folk – som blev anbefalet i sidste uges managertips til Superligaen. FCN’s nederlag var dog temmelig dyrt, da anfører-bindet var røget på Skov Olsens arm, hvilket viste sig at være for tungt et ansvar. Ydermere var skaden til Donyoh efter lukningen af handler også en bet, men det kan jo hurtigt opvejes med en god runde 8.

Sådan kommer mit hold – formentlig – til at se ud.

Piratos’ opstilling til runde 8.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
1 kommentar
  • Ivan31. august 2018 kl. 15:30

    Det er fantastisk at man synes at det er som forventet at vi har 1 hold i europa league og at det er fint ????

    Norge har både Rosenborg og Sapsborg med, Sverige 1 hold og Scotland 2.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *