Jyske klubber lokker
23. april 2021 Super ManagerFCM tog et stort skridt tættere på guld i Superligaen, men hvis du skal til tops i manager spillet, så skal du kigge længere mod nord.
Til runde 14 i Super Manager skiller to jydske klubber sig ud med rigtigt gode match-ups. Så skal vi også forbi Vestegnen som har godt tour i den.
Hvis du købte ind på midtugens manager-anbefalinger, så er det blot at beholde dine AaB-spillere til udekampen imod Horsens. Her kan vi iøvrigt se start 11-eren søndag. Har du plads i budgettet, så bør du overveje at investere i et par dyre FCM-spillere, som de næste to kampe møder FC Nordsjælland.
En af rundens anbefalinger annoncerede sig selv til Superligaen via Holdet.dk.
8 spillertips til runde 14
AaB-backen ser ud til at have bidt sig fast i startopstillingen hos nordjyderne, hvor han har spillet de fleste af kampene. Han er registreret for 11 afslutninger og er samtidig noteret for 1,1 xG, selvom han endnu ikke er kommet på måltavlen. Den offensive back har samtidig skabt 17 chancer og lavet to assists.
Den svenske AaB-angriber blev skiftet ind senest mod OB og kvitterede med et mål. Han har muligvis udsigt til en startplads denne gang, da Van Weert gik ud med en skade. Prica har haft 15 afslutninger og lavet to mål og to assists i denne sæson. Begge målene er kommet i foråret. AaB har en attraktiv kamp mod Horsens og spiller første kamp i runden.
Pricas angrebskollega Ruben ‘Rufo’ Herraiz er også interessant. To mål i de seneste fire kampe er det blevet til for den spanske angriber. Han har samtidig en scoringsprocent på 25 procent. Vi har som tidligere nævnt den fordel, at vi kan se nordjydernes startopstilling mod Horsens, og hvis Rufo starter inde som forventet, er han et fint valg.
Brøndby-kaptajnen har fundet vej til netmaskerne to gange i denne sæson. Primært fordi han sparker straffe for de blågule. Lige netop dette er også en af årsagerne til, at Maxsø er attraktiv til runden. Brøndby møder et Randers-mandskab, som de har rigtig fint styr. De har seks sejre i de seneste ni kampe mod kronjyderne.
Svenske Simon Hedlund kunne også være interessant. Fem mål og hele syv assists er det blevet til i denne sæson for svenskeren. Senest lavede han hele to assists mod FCN. Han har samtidig haft 18 afslutninger og skabt 22 chancer. Så hvis du ikke har råd til Mikael Uhre, så kunne det være en mulighed at kigge i retning af Brøndby makkeren.
Med to mål senest mod Horsens har Ekitike gjort sig særligt bemærket. Han er startet de seneste tre kampe for Vejle. Ulempen kan dog være, at Faghir muligvis igen er til rådighed. Vi har den fordel, at vi kan se start 11’eren mod SønderjyskE til runden. Vejle-angriberen er et spændende valg, hvis man skal ud og satse lidt.
Efter en overstået karantæne mod FCK er Erik Sviatchenko tilbage, når holdet møder FC Nordsjælland. Og faktisk er FCN lidt af en ønskemodstander for FCM-kaptajnen. Han er kommet på tavlen to gange i de seneste fire kampe mod Farum-drengene. Derudover er Sviatchenko noteret for to mål og tre assists i denne sæson og hans xG lyder på 1,9 mål.
Efterhånden fortjener Sory Kaba også en anbefaling. Hans prisskilt er dyrt, men han har også lavet fire mål i foråret. Han havde ligeledes karantæne senest mod FCK, men han er tilbage i aktion igen. Ni sæsontræffere er det blevet til og hele 47 afslutninger har FCM-angriberen haft i denne sæson. Han er attraktiv pga. to kommende kampe mod FCN.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *