Super Manager-optakt: Fyn er fin

Landskampspausen er ovre, og runde 10 af Super Manager venter forude. Her kan det være en god ide at overveje, hvor værdien i nedrykningsspillet er at finde. Rundens optakt tror på de stribede og på et genopstået mandskab nord for København. 

Der resterer ti runder af Super Manager-spillet, og Superligaen er nu delt op i et Mesterskabsspil og et Play-off-spil. I Play-off-spillet handler det først og fremmest om at undgå de to nederste pladser, som betyder et farvel til landets fineste selskab. For Play-off-spillets vinder er der omvendt en afgørende kamp om europæisk deltagelse i næste sæson på spil. Mesterskabsspillet handler omvendt helt indlysende om, hvor DM-guldet anno 2021 havner. Med opdelingen kender vi samtidig det resterende kampprogram, og her skiller et par hold i Play-off-spillet sig positivt ud, da de med “managerøjne” har gunstige kampprogrammer i den kommende tid. 

Fynboerne er attraktive

De stribede fra Fyn har på papiret et meget attraktivt kampprogram i de næste tre runder. I den kommende runde møder OB bundproppen AC Horsens på udebane. Horsens ligner ikke kun i tabellen, men også med spillet på banen, et hold med sikker kurs mod 1.division. Kampen spilles søndag og er derfor rundens første, hvilket betyder at fynboernes startopstilling vil være synlig op til spilstart. Dette kan vi med OB-tiltro drage fordel af. Fynboerne må samtidig forventes at komme ind til kampen med selvtilliden i orden efter en flot 2-0-udesejr over AaB i Grundspillets sidste kamp, og med den nye midlertidige træner Michael Hemmingsen ansættelse bør OB’erne i hvert fald ville vise, at netop de skal have en rolle på næste sæsons superligahold på Fyn.

I den efterfølgende runde tager OB hjemme imod Vejle. Vejle er gået totalt i stå og har kun en sejr i de seneste syv kampe. Senest fik holdet fra Nørreskoven en snitter på 5-0 mod FC Midtjylland, vel at mærke efter at FC Midtjylland ikke havde scoret tre superligakampe i træk.  Yderligere bør det bemærkes, at OB til opgøret mod Vejle har hele tre dages restitution mere end sin modstander. I det tætte program kan dette blive afgørende. 

Den sidste af OB’s gunstige kampe er mod SønderjyskE. Det er selvfølgelig svært, at skulle satse entydigt på noget så langt fremme i tiden, men de to hold plejer – om ikke andet – altid at spille tætte opgør. 

Jeg spår med andre ord OB’erne rigtig gode muligheder i de næste tre kampe, og i en uforudsigelig Superliga er dette ganske brugbart, når managerholdet skal sættes. 

Top 3: vækst i runde 5
Handel åbner om:
407.000
1. Kasper Jørgensen
AaB
3.561.000
336.000
2. German Onugkha
Vejle Boldklub
6.099.000
301.000
3. Sergio 'Serginho' Andrade
Viborg FF
4.984.000
1.184.000
1. Patrick Mortensen
AGF
7.684.000
1.099.000
2. German Onugkha
Vejle Boldklub
6.099.000
759.000
3. Mikael Anderson
AGF
5.759.000
Tjek hold

Hold fast i vikingerne

Hvis du er fast læser af denne blog vil du vide at jeg i de seneste runder har anbefalet Lyngby. Det har jeg ikke fortrudt, og jeg ser heller ingen grund til at ændre på dette. De sprudlende vikinger har nemlig et udmærket kampprogram i de næste runder. 

I denne runde tager Lyngby på hjemmebane imod Vejle. Et livsvigtigt opgør, der enten kan sende Lyngby tættere på overlevelse i Superligaen eller sende dem nærmere nedrykning. Formen fejler dog intet hos de kongeblå. Det er blevet til fire sejre i de seneste fem kampe, og kampen som ikke resulterede i en sejr blev såmænd til et uafgjort resultat mod FC København. Lyngby er derfor bestemt i form og mod et Vejle-hold, som omvendt er skidt kørende – som tidligere beskrevet – så er de billige Lyngby-spillere en lækkerbisken for alle os managerspillere med budgetproblemer. 

De efterfølgende to runder byder for Lyngby på opgør mod umiddelbart overkommelige modstandere, og du kan derfor fortsat beholde dine Lyngby-spillere. Runden efter møder Lyngby et svingende AaB-hold på hjemmebane, og i runde 11 af Super Manager har Lyngby et meget attraktivt matchup mod den absolutte bundprop AC Horsens, som holdet netop har besejret med 2-1.

Har du Lyngby-spillere så behold dem – med andre ord – endelig og udvid gerne dit portfolio med flere forud for de næste tre runder. Lyngby-spillerne har samtidig den fordel, at de ikke har været med diverse landshold. Holdet har derfor friske ben forud for Play-off-spillet.

Målmand
Oliver Christensen
OB
4.242.000
vs. FC København

Hvis du skal have en ny målmand til runden, vil jeg anbefale Oliver Christensen. OB har blot lukket 28 mål ind i denne sæson, hvilket er lavest af alle hold i Play-off-spillet. OB-målmanden er noteret for fem clean-sheets i denne sæson, og der er bestemt mulighed for at dette tal bliver større over de kommende runder, da modstanden i Play-off-spill

Jeppe Tverskov
OB
5.472.000
vs. FC København

Jeg har før anbefalet Tverskov, og det vil jeg gøre igen. Tre mål er det blevet til i denne sæson, og scoringsprocenten på 37,5 vidner om en målfarlige forsvarsspiller, når muligheden byder sig. Faktisk har kun fem forsvarsspillere højere scoringsprocent end ham. I foråret er han noteret for et mål og en assist, og med udsigten til et muligt clean-

Issam Jebali
OB
3.944.000
vs. AaB

Jebali er kommet på måltavlen seks gange i denne sæson. To af målene er faldet i foråret. Samtidig har tuneseren lavet tre assists. Han har haft hele 49 afslutninger og skabt 28 chancer. Læg dertil, at Jebali med stor sandsynlighed også sparker straffe for OB.

Victor Torp
Lyngby:
3.724.000
vs. SønderjyskE

Godt nok har Victor Torp kun fundet vej til netmaskerne tre gange i denne sæson, men han har haft vilde 21 afslutninger. Den unge offensive spiller har samtidig skabt 30 chancer, og han er noteret for 2,8 xG. 

Mathias Hebo
Lyngby
6.092.000
vs. OB

Hvis du ikke allerede har Mathias Hebo, så er det er nu, du skal hente ham ind. Tre mål og to assists er det blevet til i denne sæson. Interessant er det samtidig, at alle Hebos mål og assister er faldet her i foråret, og han er dermed brandvarm. Han har derudover haft 20 afslutninger og skabt 21 chancer. Hebo er et must med kampprogrammet in mente

Mohamed Daramy
FC København
5.843.000
vs. Brøndby IF

Hvis man har tænkt sig at satse på FCK til de næste par runder, så er Daramy manden, du skal have på dit hold. Tre mål og to assists er det blevet til i denne sæson. To af målene er ovenikøbet faldet i foråret. Formkurven kan derfor være på vej op. Det satser jeg på. Derudover har Daramy skabt 22 chancer, hvilket er ganske pæne tal.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *