Starter-kit: Sådan får du styr på PL-holdet

Vi har samlet en pakke med fire tips (og kilderne til at understøtte dem), så du kan komme til tops i Premier Manager. Læs, hør og se hvordan du slår vennerne.

Kampen om håneretten står for døren, og vi har samlet en godtepose med tips, tricks og strategier til at få det absolut bedste ud af dit managerhold til Premier League.

Sådan bliver du en mester

At sætte det optimale hold kræver lidt forberedelse. Men hvad end du har masser af tid og – ligesom os – elsker at nørde lidt med din startopstilling, eller du har travlt og bliver nødt til at få det hele på plads inden spilstart fredag kl. 21.00, så bare tag det roligt.

Denne fire-trins guide skal nok hjælpe dig på vej.

1. Vælg dit hold

Skal du vælge guld hold eller basis hold? Det er det første valg, som PLbold hjælper dig med. Vi anbefaler selvfølgelig et Guld eller Guld+ hold, så du får flere udskiftninger og dermed flere muligheder for at slå vennerne i løbet af spillet.

2. Find en stamme

Med et Guld-hold bør du overveje at sætte en stamme med 5-6 lidt dyrere spillere på dit managerhold. Så behøver du ikke lave for mange udskiftninger undervejs. Det uddyber vi i Nørdens managerguide til Premier Manager.

3. Sæt din start 11’er

Med stammen på plads, så er det tid til at vælge de resterende spillere til runde 1. Her kan du passende tjekke eksperternes starter 11’er og proppe Mediano’s managerspil podcast i ørene for at få hele analysen.

4. Fejr din sejr

Til sidst så bør du overveje, hvordan dig og vennerne skal fejre jeres managerspil. Vi foreslår en managerfest, hvor vinderen dukker op, nummer to medbringer snacks, nr. tre køber drikkevare, nr. fire laver mad og nr. fem lægger hus til. Lad dig selv blive inspireret af disse gutters managerfest til seneste Premier Manager spil.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *