
Tips til Motor Manager: Disse tre racerkørere skal du købe før runde 2
15. marts 2023 Motor ManagerRunde 1 i Motor Manager er ovre, og vi kigger nu frem mod runde 2 med managerekspert Lars Kroot forrest ved roret. Læs med og bliv klogere på, hvem du skal have på dit hold inden rundestarten lyder.
Aston Martin-hypen virkede til at være god nok. Sikke en runde fra de grønne. Alonso viser gang på gang, hvorfor han stadig er i sporten. Det skyldes blandt andet et par fantastiske overhalinger og holdkammeraten Stroll, der også performerede exceptionelt, til trods for at han gennemgik en operation bare to uger forinden – selvom det ellers var rigtig tæt på at gå galt i starten.
Red Bull
Det er svært at se bort fra Red Bull efter denne runde. En dominerende runde, hvor de meget sikkert kørte en 1-2 hjem, selv hvis man ser bort fra Leclercs DNF. Det er senere blevet bekræftet, at Leclerc skal tage en straf pga. motorskifte denne weekend, så Red Bull er klare favoritter til at køre sig til tops i runde 2 af Motor Manager.
Forventningen til næste runde
Banen i Jeddah er virkelig en bane, hvor der ikke er råd til fejl. Sidste år var det faktisk Perez, der var stærkest over hele weekenden af de 2 Red Bulls, da han satte på pole foran de to Ferrarier med Max helt nede på 4. pladsen.
Perez blev også snydt for en næsten sikker sejr, da en safety car ødelagde løbet for ham. Tør man at tage satset, og er man allerede faldet efter i miniligaen? Så kunne Perez være et frækt kaptajnvalg. Men forventningen burde dog være, at Max tager en sikker sejr.
Max Verstappen er den sikre kaptajn. Vi er stadig tidligt i spillet, så der er ingen grund til at satse butikken, hvis man ligger godt med i front. Med den bil Red Bull har, er det svært at se forbi den dobbelte verdensmester.
Hvis du ikke allerede har Alonso, så er det tid, før det er for sent. Aston Martin har virkelig lavet et vidunder hen over vinteren, og det giver ingen mening ikke at få den skarpe Alonso ind. Han viste igen i Bahrain, at man ikke skal give ham en chance for en overhaling, for så er han kørt fordi, før man får set sig om.
Meget kan man sige om Stroll, men man kan ikke se bort fra den måde han er kommet tilbage i bilen, efter at have brækket sit håndled to uger inden, og ikke fik kørt bilen i træningen. Kun lige omkring 4,6 millioner og stadig kun på omkring de 25% i popularitet. Han kører generelt ikke godt i kvalifikationen, men er god om søndagen.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *