Dansker barometeret til Tour’en
28. juni 2019 TourspilletDanskerne er velrepræsenteret i Tour de France 2019, men bliver de også repræsenteret på dit managerhold? Vi har pulsen på de rød-hvide ryttere. Se hvem vi anbefaler.
I managerspillene på Holdet.dk er det altid fornuftigt at spille med hovedet. Kig på data’en, vurder og tag et valg. Men når det kommer til danske ryttere i Tour de France 2019, så kan hjertet godt spille sammen med hovedet.
Se vores anbefalinger af de danske ryttere i managerspillet til Tour de France på Holdet.dk.
Dansker barometeret
Det var lidt en overraskelse at 25 årige Mads Würtz Schmidt blev trukket op af Alpe(cin) huen, sorry…. Der bliver dog ikke gjort de store forhåbninger til Tour-debutanten, som primært er tiltænkt en hjælperytter rolle. Team Katusha-Alpecin har russiske Ilnur Zakarin som kaptajn og med få enkeltstarts kilometer håber de på en top 5 placering.
Det er en overraskelse, at Lars Bak er at finde på det sydafrikanske mandskabs Tour-hold. Baks karriere lakker mod enden, og det kan meget vel blive den sidste franske rundtur for ham. Holdet kommer til Frankrig for at jagte etapesejre, men spørgsmålet er, om Bak stadig har nok power i benene til at kunne gøre en forskel på en udbrudsetape.
Med udsigten til en hjælperytter rolle for Yates-brødrene, så er der ikke stor værdi i den 29. årige Christopher Juul-Jensen. En rytter til 4 mio., som har en 26. plads på en etape, som bedste resultat i syv Grand Tours (1 Tour, 5 Giro og 1 Vuelta), er ikke et sats værd. Gem de rød-hvide kroner til senere.
Den erfarende lead-out mand kører sit fjerde Tour de France. Værdien i veteranen ligger i hans mulige etape-sejr bonus og potentialet for en top 15 placering. Han er en formidabel lead-out mand og sammen med M. Richeze vil han stå i spidsen for det tog, som skal føre feltets nok hurtigste mand Elia Viviani til sejr.
Den 27-årige dansker fra Østerild kommer til Touren uden de store resultater i 2019. Det kunne bekymre lidt, men Michael Valgren får formentlig en fri-rolle hos Dimension Data, hvor han kan jagte etapesejre. I denne rolle kan danskeren blive utrolig giftig, og derfor vil Valgren på udbrudsetaperne være et “must-have”.
Den bomstærke bornholmer vandt en etape i sidste års Tour og viste gode form med en samlet 19. plads i Criterium du Dauphine. Grunden til den lave anbefaling ligger i, at vi tror han er tvunget til en beskyttende rolle for Fuglsang og i en normal massespurt kommer han til kort overfor de hurtigste i feltet. Men hold øje med Cort i 3. uge!
Sunweb-rytteren fra Strib har fået en flyvende start på sin professionelle karriere. Han kører en god tidskørsel, kan sprinte og jagter udbruddet i det mere bakkede terræn. Med Tom Dumoulin’s afbud er der åbnet op for at Kragh kan jagte etapesejren, og til 4.5 mio. er han et sats værd på de etaper, som ikke ligger til sprinterne eller GC.
Forhåbningerne er stor for fuglen – og det samme er prisskiltet. Sammen med Team Enos rytterne Egan Bernal og Gerraint Thomas er han udråbt som favorit, og han kommer i sit livs form. Med et prisskilt på 1.5 mio, mindre end G. Thomas, så er han et sats værd. Men vent til de rammer de rigtige bjerge på 6. etape.
Den nykårende danmarksmester i enkeltstart er et utroligt spændende navn i dette års Tour. Et prisskilt på kun 3.5 mio. og tre top fem placeringer i Schweiz Rundt sammenholdt med at han kører på hold med feltets nok bedste sprinter (Læs: Etape-bonus) og at der er en holdtidskørsel på 2. etape gør Asgreen til en must-have allerede fra 1. etape.
Odds på Tourspillet
Til Tour de France 2019 kan du som noget nyt spille på oddset, hvem du tror opnår den største værdistigning i Tourspillet 2019.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *