Tour-optakt til 6. etape
2. september 2020 TourspilletJulian Alaphilippes bommert kostede den gule trøje på en historisk begivenhedsløs trøje til mange Tourspilleres ærgrelse. Mon han går efter at få den tilbage allerede på 6. etape?
Efter en etape uden ét eneste udbrud(!) og uden det vilde drama, endte Julian Alaphillippe alligevel med at tabe den gule førertrøje.
Etapen endte ellers med en uskyldig massespurt, men da franskmanden i den gule trøje modtog en dunk med mindre end 20 kilometer til målstregen, fik han efterfølgende en tidsstraf på 20 sekunder, der sendte trøjen over til Adam Yates. Det må utvivlsomt have været et slag for rigtig mange managers. Franskmanden var ejet af 44 % af alle spillerne.
Nå, nok om det. Det er på tide at kigge på sjette etape af Tour de France 2020. Etapen går fra Le Teil tl Mont Aigoual og måler 191 kilometer. De første 155 kilometer er helt flade, men herefter stiger det mod mål.
Først kommer Col des Mourèzes (6,1 km – 4,8 %). Umiddelbart herefter venter Col de la Lusette (11,7 km – 7,3 %). Kort efter – i forlængelse – kommer så Mont Aigoual (8,3 km – 4 %).
Hvordan etapen ender, afhænger naturligvis af hvordan favoritterne kører løbet. Jes
Men hvis ingen tager initiativ på det flade stykke, så ender det helt afgjort med en udbrudstriumf.
Tips til 6. etape af Tour de France 2020
Jeg tror, at etapen her bliver så nem at kontrollere, at det også ender med en etapesejr til favoritterne. Den nemme start på ruten gør, at det ikke er rene klatrere, der ender i udbruddet, og det bliver udbruddets død på de sidste 40 kilometer.
Julian Alaphilippe tabte trøjen på 5. etape, men han kan hurtigt få den tilbage. Franskmanden er blandt de hurtigste på stregen, og med den lette finale kan det hurtigt ende i en favoritspurt igen. Denne gang tror jeg, han får skovlen under den slovenske supermand, der ellers smadrede dem alle på 4. etape.
Jesus Herrada er lidt en hybrid, for han kan køre en flot topplacering hjem både via et udbrud, men også ved at holde sig til i feltet. De sidste 8 kilometer er nemlig ikke sværere end at han bør kunne sidde med, hvis han kommer med over Col de la Lusette, og så har han en afslutning, der er interessant. Han er ikke farlig i klassementet.
Nicolas Roche er rigtig velkørende, og på 5. etape smed han påfaldende meget tid, selvom han sad med fremme i feltet indtil kort før målstregen. Han har afgjort ambitioner på den her etape, og han er en af de stærke klatrere, der kan ramme dagens udbrud skønt den flade start. Skal et udbrud vinde, så er han mit bedste bud. 3,8 % ejer ham.
Hvis du vil have flere managertips, så kan du abonnere på managerspil podcasten Klubhuset.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *