
Vælg fra bunden for at nå toppen
8. april 2021 Bundes ManagerAugsburg og Freiburg har to fantastiske runder foran sig, og begge klubber har nogle interessante spillere til nogle billige penge. Og så er der også en dyr midtbaneanbefaling til denne runde.
Lewandowski er skadet og mange af Bundesligaens tophold går svære kampprogrammer i møde. Blandt andet møder Wolfsburg i de næste 6 runder; Frankfurt, Bayern München, Stuttgart, Dortmund, Union Berlin samt RB Leipzig.
For at have 11 spillere på sit Bundes Manager hold med attraktive modstandere til de kommende runder, vil man skulle kigge mod den nedre halvdel af Bundesligaen.
Værdi i de to sydtyske bundklubber
De to sydtyske klubber Freiburg og Augsburg har et par runder foran sig, hvor man med lidt optimisme må kunne forvente 6 point til hvert hold. Begge klubber møder i de kommende to runde bundholdene Armenia Bielefeld og Schalke 04.
I forsvaret for Augsburg kan man få en billig back i Robert Gumny (2.524.000) mens man fra Freiburg kan købe Keven Schlotterbeck (2.662.000). Men ingen af de to holds forsvarsspillere er specielt interessante.
De interessante spillere finder vi på holdenes midtbaner, hvor rundens helt store scoop er Freiburgs Roland Sallai (4.142.000), der scorede i sidste runde og er oppe på 6 sæsonscoringer. En anden spiller der scorede i sidste runde er Augsburgs midtbanemand Andre Hahn (4.234.000), der spiller angriber og er oppe på 7 ligascoringer i denne sæson.
Men også midtbanefolk som den billige Guss Til (2.973.000) fra Freiburg eller Augsburgs leder Daniel Caligiuri (4.319.000) er gode valg til de næste par runder.
I angrebet er det tyske Nils Petersen (5.276.000), der frister. 7 sæsonscoringer kan i de næste par runder bliver ændret til to-cifret, hvis den rutinerede målræv får tur i den.
Lyt til Klubhuset Solo
Du kan høre alle Andreas Vidførle-Pedersens anbefalinger fra de øvrige Bundesligaklubber ved at høre den 14 minutters minipodcast Klubhuset Solo:
Andreas’ hold “Panzer” til runden
Klubhusets anbefalinger
Mainz klarer sig rigtig fornuftigt og har fortsat et godt kampprogram. I weekenden var man uheldige med ikke at hive 1-0 sejren hjem over Bielefeld, der fik scoret til slutresultat 1-1 kort før tid. I denen runde er man igen favoritter hos bookmakerne, når man tager til Köln.
Wili Orban har med sin 4 sæsonmål vist sig som en af sit holds farligste spillere. Leipzig har et fint kampprogram i de næste runder, hvor man ud over Werder Bremen også møder Hoffenheim og FC Köln.
Det er et sats at lægge så mange penge for en Frankfurt spiller – og så endda en der møder Wolfsburg, der har vundet 9 af deres seneste 11 Bundesligakampe. Men Kostic har i de sidste 10 kampe lavet 4 mål og 9 assists – han er brand varm.
Det er kun blevet for 1 Bundesligamål i sæsonen for Moting, men hans xG90 viser at han kommer frem til chancerne. 040 xG90 er han noteret for, men han har ikke været så effektiv hid til i sæsonen. Efter kampen mod PSG vil Bayern og Moting formentlig gerne vise, at de kan finde vej til netmaskerne.
Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.
Abonner her:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *