Veloropa: Her er fiduserne til de første 3 etaper

Cykelpodcasten Veloropa har analyseret de første tre etaper af Tour de France og har fundet en række profiler, som giver dig mulighed for at sætte det bedste managerhold i Tourspillet 2022.

Det kommer nok ikke som den store overraskelse for mange, når vi skriver at de første tre etaper af Tour de France køres i Danmark. Netop de tre etaper har cykel-podcasten Veloropa, som består af Claus Elming, Kim Plesner og Stefan Djurhuus, især fokus på.

Men i podcasten, som du kan høre nedenfor, får du også tips til podiekandidater, outsider – og en masse luringer, som gør at du kan få råd til favoritter om Pogacar og Roglic.

Her er to tips til de tre første etaper.

Etape 1: København > København

  • Dato: 1. juli, 16:00
  • Type: Enkeltstart

De tre værter er enige om, at Filippo Ganna og Wout van Aert er must-haves på 1. etape – og det giver god mening at satse (og betale) for at få etapesejren på 1. etape i København.

“Der er virkelig mange point på spil i enkeltstarten, så du skal gå efter etapesejren på 1. Etape. Det giver + 200.000 for etapesejr og så kører din rytter i gult i næste etape”. – Kim Plesner. 

Udover de oplaget favoritter så fremhæver Stefan Djuurhus disse to ryttere til enkeltstarten i Tour de France.

Mattia Cattaneo
Quick-Step Alpha Vinyl Team
5.617.000
vs.

Italieneren blev nr. 2 på de italienske mesterskaber og har kørt rigtig godt i foråret. Han kørte en fjerde plads hjem på enkeltstarten i Criterium du Dauphiné. Tror bestemt på en top 10 til Quick-step rytteren

Lennard Kämna
BORA - hansgrohe
5.494.000
vs.

Han koster kun 5.5 mio., så der er rigtig god værdi i den nyeligt kårede tyske mester i enkeltstart. Han kørte virkelig godt i Giro’en, hvor han kom i top 15 på begge enkeltstarter – og sluttede i top 19 i det samlede klassement.

Etape 2: Roskilde > Nyborg

  • Dato: 2. juli, 12:35
  • Type: Flad

Etapen over Storebælt bliver en af de helt store momenter i den danske Tour de France. Vinden kan drille og gøre det svært for de etablerede sprintere at få toget helt på plads. Så Kim Plesner går med to af de dyre anbefalinger til 2. etape.

Du kan se alle etape-profilerne til Tour de France her.

Wout van Aert
Team Jumbo-Visma
13.044.000
vs.

Han har den grønne trøje som erklæret mål og den kamp indleder han allerede på 2. etape. Hvis du har købt ham til 1. etape, så beholder du ham. Han sagtens køre med om sejren i Nyborg.

Mads Pedersen
Trek - Segafredo
10.277.000
vs.

Motivationen og etapeafslutningen taler for et top-resultat til danskeren. Ligesom van Aert er han i den dyre ende, men hvis han har kørt en god enkeltstart, så kan han gå efter bonussekunder i spurten – og muligvis et par dage i gult.

Etape 3: Vejle > Sønderborg

  • Dato: 3. juli, 13:15
  • Type: Flad

Tredje etape er en klassisk fladetape, hvor de største sprintere vil køre om sejren. Dit hold skal muligvis ikke ændres meget frem til den sidste Tour-etape i Danmark.

“Behold dit hold på 2. og 3. etape. Bevar roen og selvom dine ryttere ikke rammer dagen over Storebælt, så er de stadig aktuelle til Sønderborg-etapen – så spar transfergebyret og tro på dit hold” – lyder anbefalingen fra Stefan Djurhuus, som har fundet et par billige alternativer til dit Tour de France managerhold.

Bryan Coquard
Cofidis
6.000.000
vs.

Han er ikke den billigste, men han har en fremragende lead-out mand i Walscheid – og hvis du har fidus til Cofidis, så kan begge give mening – også på Storebælts-etapen, hvor store Walscheid kan agere god vind-dække.

Hugo Hofstetter
Team Arkea-Samsic
4.335.000
vs.

Franskmanden har kørt nogle rigtig fine placeringer i foråret i de mindre løb. Han koster kun 4 mio. og der er bestemt potentiale for en top 15 placering. Et billigt sats.

Hør alle tips i podcasten.

Danskerne i Tour de France

Der er i skrivende stund ni danskere udtaget til Tour de France, og de tre Veloropa-værter har fidus til danskerne. I den første uge er der værdi i Mads Pedersen – måske allerede fra 1. etape – og når vi rammer Alperne, så skal du køre Jonas Vingegaard – og måske Jakob Fuglsang – ind på dit hold. 

Pas på med Kasper Asgreen. Han er normalt et godt kort på enkeltstarten, men en skade i Schweiz Rundt og et højt prisskilt gør ham til en tvivlsom satsning. 

Mikkel Honoré kan være lidt af en joker. Med fravalget af Julian Alaphilippe, så kan muligheden for Honoré dukke op på de mange Puncheur etaper.

Hør alle anbefalingerne i podcasten.  

Top 3: total vækst
Spillet er slut
5.195.000
1. Tadej Pogacar
UAE Team Emirates
16.695.000
4.725.000
2. Jonas Vingegaard
Team Visma | Lease a Bike
15.225.000
4.512.000
3. Wout van Aert
Team Visma | Lease a Bike
15.512.000
Holdet.dk
Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *