
Vidførles 11: En landsforræders semifinalehold
5. juli 2021 EM ManagerMan må prøve at adskille følelser og managerhold, når handlen til 6. runde af EM Manager lukker tirsdag kl. 21.00. Andreas Vidførle løfter sløret for sit hold; “Vidførles 11”, og det er mere hvidt end rødt.
England er største favorit hos bookmakerne til den forestående runde, mens Italien tager en smal favoritværdighed mod Spanien i rundens anden kamp. Vidførles 11 foretrukne er på grund af favoritværdigheden de mest oplagt til den sjette og næstsidste runde af EM Manager 2020.
Sidste chance for transfer på målmandsposten
Med kun 2 runder tilbage og 4 dyre målmænd i spil, så er det nu der skal ændres på målmandsposten, hvis det skal give mening i forhold til transferomkostningerne. Et skifte væk fra Kasper Schmeichel (5.2) til f.eks. Italiens Gianluigi Donnarumma (5.5) kan godt vise sig at være en fin forretning, men det kræver at den målmand man vælger løfter EM trofæet. Laver man skiftet vil man bruge -55.000 i transferomkostninger. Donnarumma vil med 0-0 indbringe ca. 90.000 og en 1-0 sejr giver omkring 120.000. Spiller Italien kun 0-0 vil transferen lige præcis være indtjent med en ca. vækst på 55.000. Bliver kampen 1-1 eller nederlag vil målmandsvæksten være omkring de 10.000, og handlen har således været en rigtig dårlig forretning.
Har man en af de billige målmænd, der er slået ud af turneringen, f.eks. sidste rundes anbefaling Mandous, kan man glæde sig over, at man ikke skal bekymre sig om målmandsposten.
5 rene mål i 5 kampe og det land der har indkasseret færrest xG i mod sig med 2,9 xG. Til sammenligning har det næst stærkeste land Italien indkasseret 3,9 xG. Danmark og Damsinho bliver naturligvis en stor mundfuld, meni de to foregående kampe mod Danmark, scorede Danmark kun 1 mål – og det var på straffespark.
4 sikre startere for England
I forsvaret rytter jeg op. Jeg går all-in på England, da det med størst sandsynlighed vil kunne give mig en stor spillervækst. At have spillere der møder hinanden, kan jo på plus-siden sikre dig, at dit hold ikke får en forfærdelig runde med alle spillere i minus, men runden bliver i størstedelen af tilfældene heller ikke fantastisk. Min anbefaling er derfor, at
“alt den transfer du foretager bør være på spillere fra det samme hold, og du bør kun beholder spillere, som ikke møder spillere fra det hold, du allerede har.”
Det betyder for mit holds vedkommende, at fantastiske Joakim Mæhle (3.7) ryger og det samme gør landsholdskollegaen Jannik Vestergaard (3.0).
John Stones (4,4), Harry Maguire (4.9) og Luke Shaw (4,0) er oplagte at få ind på de fleste hold med mindre man skal satse. Her til semifinalen tilføjer jeg den sidste sikre engelske forsvarer; Kyle Walker (4.9). Alle fire bør være sikre startere.
Der er naturligvis også en god mulighed ved at købe ind på Italiens forsvar, der ligesom Englands har stået fantastisk defensivt og kun lukket mål ind i ordinær tid mod Belgien. Men skal man virkelig lave et spring i EM Manager 2020, så bør man satse på Spanien som er ejet af ganske få på nuværende tidspunkt, og hvor en del af dem der ejer spaniere, havde en rigtig dårlig runde sidste gang.
Di Lorenzo er et oplagt valg for de fleste managerhold. Han er billig og både skaber chancer til andre og kommer til dem selv. I sidste kamp blev han noteret for 0,44 xG og med skaden til Spinazzola er det ikke utænkeligt, at Di Lorenzo vil komme til endnu flere chancer.
Ingen værdi på midtbanen
Kevin De Bruyne og Axel Witsel er ude af turneringen og forlader af den grund mit hold. Samme vej kommer Mikkel Damsgaard (3.7) også.
På midtbanen er der ikke mange spillere med x-faktor, men derfor er det også rart, at Englands midtbaneduo bestående af Kalvin Phillips (3.7) og Declan Rice (3.7) ikke koster al verden. I den helt billige ende har jeg valgt JudeBellingham (3.0), som meget vel kunne få spilletid som han har gjort i 3 ud af de 5 foregående kampe.
Eneste valg på midtbanen med x-faktor fra England er Mason Mount (5.6), men i den unge englænder får man en man, der både er god for mål og assists. Han blevnoteret for en enkelt afslutning mod Ukraine og har i de 3 kampe han har spillet været mest afsluttende englænder efter Kane og Sterling. Samtidig skaber han også chancerne for sin medspillere, herunder 3 chancer kreeret i kampen mod Ukraine.
Kigger man på Spanien og Italien er det for mig kun Federico Chiesa (4.8), som rigtig springer i øjnene. De 9 mål og 9 assists i ligaen og enlige EM-mål kunne meget vel blive til flere tirsdag aften mod et usikkert spansk forsvar.
3 til Portugal og 2 til Spanien… også 0 til Italien. Havde Italien haft det samme “straffesparksheld” som de to andre sydlandske lande, havde Jorginhos pointhøst været en helt anden. Men han har endnu to kampe til at nå det, og Italiens offensiv kan klart få det usammenspillede spanske forsvar på hælene.
Kane jagter topscorertitlen
Harry Kane (9.1) er for mig helt selvskreven. Han er kun 2 mål for en delt topscorertitel, og skønt hans fokus er 100 % på at få England i finalen, så ligger det nok i baghovedet hos ham, at endnu en personlig topscorertitel er inden for rækkevidde. Raheem Sterling (8.1) er som Kane også oppe på 3 scoringer, og han er skam også et glimrende valg til runden – men grundet manglende penge, er jeg gået med andre løsninger.
Når pengene bliver små, så er Jack Grealish (3.7) bedste køb. Han spillede ikke sidst, men mit bud er, at det skyldtes, at Grealish har vist sit værd, og man således prioriterede at få nogle af de andre perifære spillere i aktion. Det er således mit bedste bud, at Grealish starter – hernæst Phil Foden (5.5). Selv hvis Grealish ikke får chancen fra start så forventer jeg, at vi vil se ham blive skiftet ind.
Det er blevet til 2 mål af EMs mindste og måske bedste spiller Insigne. Insigne er ikke det bedste angrebskøb til runden, men til prisen er der stor værdi. Det spanske forsvar har afgivet 7. flest xG til modstanderne (6,8), og Insigne kommer i hver kamp frem til store chancer og er blandt de spillere, der skaber flest store chancer.
Ingen Podcast, men kort video
Vidførle kommer med en kort video, hvor han prøver at sætte et alternativt hold til runden og kommer ind på de mest interessante spillere fra hver af de 8 tilbageværende nationer. Så er du nødsaget til at satse, så se med her:
Her kan du læse alle optakterne til EM Manager 2020.
Vidførles 11 udvalgte til runde 6
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *
interessant valg… ærgeligt at vi smækker Englænderne så:) Jeg synes personligt at Italien er et mere sikkert bud
Italien har også set virkelig gode ud, men bedømt ud fra bookmakerne er England det sikreste bud.