Vidførles 11: Ukrainere og hollændere skal sikre avancement

EM 2020 startede med et chok og med 4 danskere på Vidførle-holdet blev det til en bundplacering efter runde 1. Men der er gode muligheder for at kæmpe sig tilbage til toppen af spillet – Vidførle er ihvertfald optimistisk.

Vidførles 11 er ikke kommet heldigt fra start. Fire danske spillere og anførerbindet placeret på hele Danmarks Christian Eriksen har resulteret i en placering omkring de 92.000. Men vi er kun én runde inde i EM Manager 2020 , og der er masser af muligheder for at komme tilbage.

Bør Schmeichel skiftes?

Danmarks defensiv er blandt de bedste der findes, men hvor stor Danmark. Jeg vælger at beholde klaphatten på og tro på en dansk sejr til nul og især fordi jeg tror, at vi holder målet rent mod Rusland i runde 3.

Skulle jeg skifte Kasper Schmeichel (5.0) skulle det være til Italiens Gianluigi Donnarumma (5.1), men det undlader jeg pga. pengemangel. Ukraines Georgiy Bushchan (4.0) er det budgetvenlige valg som man bør kunne have i runde 2 og 3.

 

Mange spændende spillere til forsvaret

I forsvaret beholder jeg Pau Torres (3.5). Spanien skuffede men deres defensiv ser solid ud, og i de kommende to kampe bør de igen kunne holde modstanderne fra at score. Spaniens nyvalgte anfører Jordi Alba (4.5) var blandt banens bedste og havde 4 nøgleafleveringer i kampen og blev noteret for 0,45 xA.

Ricardo Rodriguez (3.5) fra Schweiz siger jeg som planlagt farvel til, og i stedet får jeg hollandske Denzel Dumfries (3.7) ind på holdet (læs om ham i anbefalingerne).

Joakim Mæhle (3.5) kan beholdes, men da modstanderen er Belgien, og da Mæhles offensive løb bør blive begrænset mod så svær en modstander bytter jeg ham ud med Marcus Danielson (2.0) fra den bom-stærke svenske 4-backkæde.

Italiens Leonardo Spinazzola (3.6) er et forrygende køb til forsvaret. Masser af offensive løb, og noteret for en enkelt skabt chance og 2 afslutninger i kampen mod Tyrkiet. Di Lorenzo (2.5) er en anden italiener som jeg har fidus til. Den meget offensive højreback fra Napoli forventes at starte inde pga. en mindre skade hos Florenzi (4.5). For begge italienske backer gælder det dog, at de meget vel kan blive sparret/roteret til kamp 3, hvor Italien formentlig er kvalificeret til 1/8-finalen som 1’er.

 

Nye muligheder til midtbanen

Jeg undlod Georginio Wijnaldum (5.6) til første runde på grund af den svære kamp mod Ukraine. I de næste kampe møder Holland dog Østrig og Nordmakedonien, og med en scoring og 5 afslutninger i kampen mod Ukraine samt en 0,46 xG og 0,33 xA er den offensive midtbanespiller min foretrukne midtbanespiller til 2. runde. På “Vidførles 11” er det Christian Eriksen (6.0), der skiftes ud til fordel for hollænderen.

Tjekkiske Darida (4.0) får også lov at vige pladsen. Han var valgt for at tjene point på straffespark, men med en ny VAR linje, der umiddelbart resulterer i færre straffespark, er han ikke så attraktiv som forventet. I stedet kommer Ukraines anfører Andriy Yarmolenko (4.6) ind på midtbanen (læs om ham i anbefalingerne).

Jorginho (4.0) beholder sin plads på holdet, men ligesom med Darida er hans værdi blevet betydelig mindre efter den nye VAR-linje. Det har dog været inde i overvejelserne at skifte ham til x-faktor valget Ruslan Malinovskyi (3.5), der til daglig spiller i Atalanta, hvor han i Serie A-sæsonen har lavet 8 mål og 12 assist.

Også spillere som Tyrkiets Ozan Tufan (3.5) kan vise sig at være et godt køb til runde 2. Fenerbache-spilleren lavede 6 mål og 8 assists i den Tyrkiske Super Lig i 20/21, og på landsholdet er det blevet til hele 4 scoringer i 20/21.

Englands Kalvin Phillips (3.6) viste sig også fint frem med én assist (0,40 xA) mod Kroatien. Hans rolle på landsholdet virker mere offensiv end for Leeds og med modstandere som Skotland og Tjekkiet, kan vi godt forvente flere oplæg fra den unge englænder.

Den sidste midtbanemand jeg har et godt øje til er Koke (4.0), der med 2 skud på mål (0,39 xG) og to chancerskabt (0,29 xA) godt kan vise sig som et godt midtbanevalg mod Slovakiet og Polen.

 

Bevarer troen på angriberne

På trods af at hverken Harry Kane (8.5) eller Gerard Moreno (4.5) kunne score i kamp 1, så fastholder jeg min tiltro til dem. Harry Kane registrerede 0,66 xG, mens Gerard Moreno med sine kun 16 minutter på banen for Spanien registrerede 0,49 xG. Det er min klare forventning, at Moreno må blive foretrukket i startopstillingen til kampen mod Polen.

Jonas Wind (3.5) sælger jeg som planlagt. Det taler dog til Winds fordel, at han efter Eriksens exit formentlig er ny dansk straffesparksskytte. Jeg mener derfor godt, at han kan beholdes – særligt med fokus på Ruslands-kampen. På “Vidførles 11” bliver Wind dog solgt og erstattet af ukrainske Roman Yaremchuk (4.1). Til dagligt spiller han i Gent, hvor han har scoret 20 sæsonmål, og mod Holland scorede han et enkelt mål på sine 3 afslutninger i kampen og skabte også 2 chancer til sine medspillere på i alt 0,44 xA.

I angrebet er der generelt mange interessante spillere. To af dem er hollands angrebsduo Memphis Depay (7.5) og Wout Weghorst (5.1) som begge er blandt de bedste køb til runden i min optik. Italiens duo Ciro Immobile (6.7) og Lorenzo Insigne (5.1) har jeg ligeledes tiltro til kommer til at fortsætte pointhøste fra runde 1.

I den helt billige ende ser jeg Marcus Berg (3.5) som en billig joker til kampen mod både Slovakiet og Polen. Berg havde en enkelt chance i runde 1 mod Spanien og blev noteret for 0,70 xG.

Mit anførerbind sætter jeg på Harry Kane i denne runde – han bør komme på måltavlen mod nabonationen Skotland.

Hør podcasten med Vidførle & Østergaard

Lyt også til podcasten og hør hvem Vidførle & Østergaard anbefaler til runde 2. Du kan høre podcasten her:

 

Hvis du vil have flere managertips og være sikker på ikke at gå glip af de næste optaktspodcasts, så kan du abonnere på podcasten.

Abonner her:

Apple PodcastsSpotifySoundCloudSpreaker

Vidførles 11 udvalgte til runde 2

4 Anbefalinger til runde 2

Målmand
Gianluigi Donnarumma
Italien
5.137.000
vs. Schweiz

Italien så glimrende ud i kampen mod Tyrkiet, og også mod Schweiz bør Italien hjemme i Rom kunne fortsætte deres ubesejrede stime samt holde det rene mål, som de har gjort for vane at gøre. “Donnaen” er det sikre valg, som sagtens kan holde hele vejen til finalen.

Forsvarsspilleren
Denzel Dumfries
Holland
3.769.000
vs. Østrig

18 % havde Dumfries til spilstart. Men han bør være at finde på alle hold. Dumfries spiller højre back på papiret, men hele kampen igennem spillede han nærmest højre wing og havde 3 afslutninger i kampen – heraf 2 inden for målrammen. Det blev også til sejrsmålet, og mål kan der komme flere af mod først Østrig og senere Nordmakedonien.

Midtbanespiller
Andriy Yarmolenko
Ukraine
4.623.000
vs. Nordmakedonien

Et fantastisk mål mod Holland! Og mål er Yarmolenko fantastisk til at score. 95 kampe for Ukraine har resulteret i 41 mål for højre kanten, der til daglig spiller for West Ham. Mod Holland blev det til 3 afslutninger – heraf 2 af dem inden for målrammen. Nordmakedonien-kampen bør være en glimrende lejlighed til at putte flere mål på CV’et.

Angrebsspiller
Wout Weghorst
Holland
5.156.000
vs. Østrig

Wout Weghorsts fantastiske sæson i Bundesligaen, hvor han lavede 20 mål for Wolfsburg, ser ud til at fortsætte for Hollands landshold. En flot præstation mod Ukraine resulterede i 2 skud inden for målrammen, hvor det ene gav en scoring og en nøgleaflevering, der desværre ikke resulterede i mål. Weghorst er budgetvenlig – og giftig!

Forventede startopstillinger for alle 24 EM nationer

På bloggen kan du netop nu hente hjælp til dit eget managerhold. Andreas Vidførle har samlet flere ugers landsholdsresearch og opdaterer dagligt de 24 EM nationers forventede startopstillinger til runde 2. Startopstillingerne opdateres løbende gennem EM slutrunden.

Top 3: total vækst
Spillet er slut
831.000
1. Dani Olmo
Spain
5.831.000
778.000
2. Fabian Ruiz
Spain
4.778.000
768.000
3. Lamine Yamal
Spain
4.768.000
Holdet.dk
Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *