Vidførles klare snak: “Tid til Gladbach”
2. februar 2022 Bundes ManagerDet er svært at finde spillere til runde 4 af Bundes Manager, men Mönchengladbach har 4 spillere med rigtig fin værdi, og de går et godt kampprogram i møde.
Det blev til en historisk tilbagegang for Vidførles 11 i runde tre. Hele 1.568 pladser gik holdet tilbage, da både Mainz og Frankfurt tabte. Det betyder, at holdet nu ligger på en placering som nr. 2.043. Jeg tør dog godt love, at der kommer et avancement i runde fire.
For i en runde hvor Leipzig skal til Bayern og Leverkusen rejser til Dortmund, er der ikke mange topspillere at vælge imellem. Mainz og Frankfurt står derfor for mig som to af de mest attraktive klubber til runden.
Forud for Runde fire i managerspillet baseret på Bundesligaen, laves der derfor også kun om på en enkelt plads, da Szoboszlai fra Leipzig sælges, mens Mönchengladbachs midtbaneprofil Florian Neuhaus er ny mand på holdkortet.
Mönchengladbach er den sovende kæmpe
Det er et svært kampprogram man mødes af i runde 4 i Bundes Manager. Bayern München er rundens største favorit efterfulgt af Wolfsburg og Dortmund. Wolfsburg er på papiret attraktive og MaxKruse får også en anbefaling til den kommende runde, men det er stadig en klub, der har tabt 7 af de seneste 8 kampe. Læg der til at det er forholdsvis usikkert, hvordan klubbens 3-mands angreb ender med at se ud til kampen mod Greuther Fürth.
I stedet for Wolfsburg har jeg et godt øje til den sovende fodboldkæmpe Mönchengladbach. Sæsonen har været yderst skuffende. Men i denne runde er Mönchengladbach den 4. største favorit på trods af de møder formstærke Bielefeld. Den store værdi i Mönchengladbach ligger dog i, at de i runde 5 spiller hjemme mod Augsburg, som har vist sig som en af rækkens svageste hold.
Det er naturligt at man har forbehold for at vælge Gladbach spillere med kun 4 point i de senest 8 kampe, men de seneste otte kampe har været mod hele Top 9 af Bundesligaen. Nu bliver mulighederne for sejr bedre; ikke mindst fordi holdets vigtigste spiller Jonas Hofmann (6.024.000) er tilbage efter sin skade. Hofmann vist i sidste Bundes Manager sig som en af spillets mest vækstende spillere med masser af mål; 7 stk. hidtil i sæsonen.
Forrige rundes billige anbefaling Kouadio Kone (2.151.000) er igen et af de bedste køb på midtbanen som “enabler” og i forsvaret får man en billig Gladbach spiller i Marvin Friedrich (2.928.000), der i sidste sæson scorede 5 mål for Union Berlin.
Florian Neuhaus (4.151.000) er dog min foretrukne spiller i jagten på mål og assists. Neuhaus kommer formentlig til igen at spille offensiv midt ved siden at stjernen Hofmann. Det er blevet til 4 Bundesligascoringer og i de seneste 3 kampe på hans mere offensive position har han i snit produceret 0,25 xG pr. kamp.
Se analysen på YouTube
Vidførle kommer i nedenstående video ind på en lang række spillere, som er interessante til den kommende runde af Bundes Manager.
Ligeledes kommer han med sine overvejelser omkring spillersalg på hans eget primære hold; Vidførles 11.
Videoen udkommer forud for hver runde – og du kan abonnere på YouTube her.
3 Skarpe fra Vidførle
Bilgiganten har købt Union Berlins Max Kruse i håbet om, at han kan udfylde Wout Weghorst store støvler. Og det er ikke første gang Kruse er i Wolfsburg, da han i 2015/16 sæsonen scorede 6 mål for de grønblusede. Wolfsburg har tabt 7 af de seneste 8 kampe, men måske kan Kruse (og Wind) redde den synkende Kohfeldt skude.
Freiburg skal en tur til Köln, og på hjemmebane dominerer gedebukkene gerne kampene. Det betyder også, at Freiburg formentlig vil satse på de hurtige omstillinger, og netop her har Schade sin spidskompetance. Schade minder både i stil og udseende om en ung Leroy Sane, og er budgettet begrænset er Schade et godt køb.
Joppe er stadig mit favoritkøb, men et billigere og stærkt alternativ til Joppe er norske Jens Petter Hauge. En skade har holdt nordmanden ude, men når han har været på banen har han ligget på næsten 1/3 xG pr. 90. minut. Frankfurt har et fornuftigt program med kampe mod Wolfsburg og Köln.
Vidførles 11 udvalgte til 4. runde
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *