VM-formbarometer: Uret tikker, mens danskerne topper
1. november 2022 VM ManagerSlutrunden starter om kun 20 dage – men der er intet at være bekymret for, hvad angår danskernes niveau, som har været ekstremt højt i ugens kampe.
Danskerne har brillieret med mål, assists og ‘clean-sheets’, og det har gjort syv spillere fortjent til klassificeringen “over middel” i VM-formbarometeret, hvilket er rekorden indtil videre.
Jonas Wind er en af de spillere, som stjal rampelyset i uge 43. Han har været skadet i en længere periode, men er nu helt på toppen igen. Det viste han med en scoring mod Bochum, hvor han bidrog til Wolfsburgs 4-0-sejr.
I weekendens kampe har to Premier League-danskere lavet afgørende assister. Også Brøndbys højreback lagde endnu engang op til et mål. Flere klubber på tværs af ligaerne formåede tilmed at holde nullet, og her var flere danske spillere involveret.
Herunder kan du se, hvordan udvalgte VM-aktuelle danskere har klaret sig i ugens managerspil på holdet.dk. Derunder finder du vækstoversigten for alle de danskere, som er at finde i Premier League, Superligaen, La Liga, Bundesligaen eller Serie A.
Over middel
Jonas Wind: Det har været en lang måltørke for den tidligere FCK-angriber. Men efter kun få minutter på banen sparkede han bolden ind, et par meter udenfor feltet. Kun 17 minutters spilletid blev det til i denne omgang. Mon ikke han starter inde, når Wolfsburg møder Mainz den 5. november.
Joakim Mæhle: I sidste runde, hvor Atalanta tabte, startede Mæhle på bænken. Men i weekendens 2-0-sejr over Empoli var han atter tilbage i startopstillingen. Han bidrog til, at Atalanta holdt målet rent, og var samtidig med til at opbygge målfarlige angreb.
Pierre Emile Højbjerg: Tottenham var i 49. minut bagud 2-0 til Bournemouth, men det ville Højbjerg ikke finde sig i. Han lavede en flot stikning til Sessegnon, der gjorde det til 2-1. Tottenham endte med at vinde, og sneg sig op på 3.-pladsen i Premier League.
Christian Eriksen: Det er forståeligt, at Manchester Uniteds tilhængere er glade for, at Eriksen er kommet til klubben. Han er i topform, og leverer den ene gode præstation efter den anden. Det så man også i weekenden, hvor han tæmmede bolden med brystet, og sendte den videre til Rashford, som scorede sejrsmålet mod West Ham.
Daniel Wass: Brøndby var i tæt kamp mod AaB, men scorede i sidste sekund til 3-2, og gik fra banen med en sejr. Wass var involveret i Brøndbys første scoring, hvor han på et hjørnespark endnu en gang lagde op til et mål.
Joachim Andersen: Kampen mod Southampton bød på relativt få mindeværdige øjeblikke, men med en 1-0 sejr over Crystal Palace, og en solid forsvarspræstation, er Joachim Andersen et skridt tættere på en startplads til VM.
Rasmus Nissen Kristensen: Han lavede ikke en bemærkelsesværdig pointvækst i runden, men alligevel gør han sig fortjent til lidt ekstra opmærksomhed. Det har set sløjt ud for Leeds, men lørdagens sejr over Liverpool brød den dårlige stime. Rasmus Nissen spillede hele kampen, og kan tage en del af æren for det flotte resultat.
Middel
Andreas Cornelius: Han er tilbage fra sin anden skade inden for kort tid, og forbliver forhåbentlig skadefri denne gang. En scoring blev det ikke til i FCK’s sejr over Randers, men med de offensive kvaliteter som han besidder, kan man kun håbe, at han snart får gang i målene igen.
Rasmus Højlund: Luis Muriel, Atalantas foretrukne angriber, havde karantæne, og det gav Højlund en plads i startopstillingen. Han formåede desværre ikke at komme på måltavlen, men kom til flere chancer. Potentialet er der, men han mangler noget slutprodukt.
Under middel
Jesper Lindstrøm: Uge efter uge har han været “over middel” i formbarometeret, så det er lidt af en overraskelse, at han i dag er “under middel”. Frankfurt tabte 1-2 til Dortmund, og måtte desværre se sig slået, selvom kampen var tæt og Frankfurt havde det meste af spillet.
Philip Billing: Det blev Bournemouths nederlag, at Højbjerg og co. lavede et stærkt comeback i lørdags. Der var desværre ikke meget at gøre for den 26-årige midtbanespiller, som desværre ikke kom på måltavlen, og måtte se sig slået af et bedre hold. Billing har ellers haft et rigtig højt niveau i denne sæson.
Regnskab for hele truppen
Navn | Klub | Position | Uge 39 | Uge 40 | Uge 41 | Uge 42 | Uge 43 | Uge 44 | Uge 45 | Total vækst |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Oliver Christensen | Hertha Berlin | Målmand | 29.000 | 26.000 | -7.000 | 25.000 | -1000 | -17.000 | 153.000 | 208.000 |
Frederik Rønnow | Union Berlin | Målmand | -14.000 | 142.000 | 157.000 | 1000 | 54.000 | -5000 | -10.000 | 325.000 |
Andreas Christensen | FC Barcelona | Forsvar | 82.000 | -5000 | -5000 | -10.000 | -5000 | 32.000 | 44.000 | 133.000 |
Joachim Andersen | Crystal Palace | Forsvar | -5000 | 54.000 | 42.000 | 22.000 | 102.000 | 54.000 | -16.000 | 253.000 |
Joakim Mæhle | Atalanta | Forsvar | 52.000 | 16.000 | 44.000 | -18.000 | 112.000 | -34.000 | -30.000 | 142.000 |
Rasmus Nissen Kristensen | Leeds United | Forsvar | 62.000 | -34.000 | -26.000 | -29.000 | 54.000 | 28.000 | 50.000 | 105.000 |
Simon Kjær | AC Milan | Forsvar | 22.000 | -5000 | -5000 | 52.000 | -5000 | -5000 | 57.000 | 111.000 |
Daniel Wass | Brøndby IF | Midtbane | 28.000 | 56.000 | 82.000 | 16.000 | 96.000 | -5000 | -44.000 | 229.000 |
Christian Eriksen | Manchester United | Midtbane | 44.000 | 64.000 | -5000 | 44.000 | 102.000 | -22.000 | 264.000 | 491.000 |
Mathias Jensen | Brentford FC | Midtbane | 12.000 | -38.000 | 32.000 | -18.000 | 12.000 | 84.000 | 34.000 | 118.000 |
Pierre Emile Højbjerg | Tottenham | Midtbane | -22.000 | 52.000 | 202.000 | -5000 | 116.000 | -14.000 | 48.000 | 377.000 |
Thomas Delaney | Sevilla FC | Midtbane | -46.000 | 4.000 | -5000 | -22.000 | -5000 | -5000 | -18.000 | -97.000 |
Christian Nørgaard | Brentford FC | Midtbane | -5000 | -5000 | -5000 | -10.000 | -5000 | -5000 | 52.000 | 17.000 |
Jesper Lindstrøm | Eintracht Frankfurt | Midtbane | 212.000 | -16.000 | 224.000 | 364.000 | -24.000 | 54.000 | 230.000 | 1.044.000 |
Mikkel Damsgaard | Brentford FC | Midtbane | 32.000 | -24.000 | -5000 | -13.000 | -6000 | 14.000 | -5000 | -7000 |
Robert Skov | Hoffenheim | Angriber | 12.000 | -6000 | 352.000 | -34.000 | 14.000 | -24.000 | -30.000 | 284.000 |
Andreas Cornelius | FC København | Angriber | 62.000 | -5000 | -5000 | -5000 | 62.000 | 62.000 | 62.000 | 233.000 |
Kasper Dolberg | Sevilla FC | Angriber | -24.000 | 82.000 | -5000 | -10.000 | -5000 | 22.000 | -5000 | 55.000 |
Martin Braithwaite | RCD Espanyol | Angriber | 54.000 | -5000 | -5000 | 113.000 | 14.000 | -8000 | -18.000 | 145.000 |
Jonas Wind | Wolfsburg | Angriber | -5000 | -5000 | 12.000 | 4000 | 167.000 | 62.000 | 47.000 | 282.000 |
Yussuf Poulsen | RB Leipzig | Angriber | -5000 | 22.000 | 32.000 | -4000 | -5000 | 42.000 | 74.000 | 156.000 |
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *
Hvornår kommer vm pod cast’ne?
Jeg kan ikke vente længere! 🙂
/Jeppe
Klubhuset går i studiet den 9. november og kigger nærmere på grupperne. Den sidste optakt, hvor de sætter et fælles hold, kommer den 14./15. november (ca. fem dage inden spilstart). Husk at abonner på Klubhuset i din foretrukne podcast-app, så får du en notifikation når der er tips i æteren.
Mvh Jens, Holdet.dk