Sådan spiller Top 100 i Premier Manager
14. januar 2026 Premier ManagerHvad adskiller Top 100 fra Top 1.000 – og fra resten af de over 11.000 hold i præmiepuljen – i Premier Manager? Her får du benchmarks for hele spillet og et scoreboard, du kan styre efter hver uge.
Når man kigger på data fra de hold, der spillede med om præmierne og havde ubegrænsede udskiftninger, tegner der sig et meget klart billede:
Top 100 vinder ikke på held.
De vinder på disciplin, timing og en overraskende stor bankrente.
I denne artikel giver vi dig de vigtigste benchmarks for Premier Manager – Forår 2026, så du kan måle dig direkte mod Top 100-adfærden – og vi slutter med et konkret scoreboard, du kan bruge som facit uge for uge, hvis målet er en topplacering.
Sæt dit managerhold til foråret her. Spilstart lørdag den 17. januar kl. 13.30.
Hvis du mangler hjælp til hvilke spillere, du skal vælge, så anbefaler vi også Klubhusets gratis optakt til Premier Manager – Forår 2026, hvor Mads Junker og Nicolai Boilesen er på besøg.
1. Transfers: De bedste hold laver 2.7 handler per runde!
Antallet af udskiftninger afslører hurtigt, hvem der reelt spiller Premier Manager aktivt – og hvem der mest håber på, at holdet “løser sig selv”.
-
Top 100: 54 udskiftninger i snit
-
Top 1.000: 55 udskiftninger
-
Resten: 38 udskiftninger
Top 100 og Top 1.000 er næsten lige aktive gennem sæsonen, mens resten af feltet er markant mere passivt. Ser man det fordelt ud på runderne, laver toppen omkring 2,7 udskiftninger pr. runde, mens resten er nede på under 2 udskiftninger (1,9).
Det fortæller én ting:
Der er værdi at hente i næsten alle runder – og Top 100 er med hele vejen.
Benchmark for hele spillet:
→ Ca. 2,5–3 udskiftninger pr. runde i snit
Passivitet er langt farligere end fejl i Premier Manager.
2. Transfergebyrer: De bedste køber for 10 mio. hver runde!
Transfergebyrer er et klassisk smertepunkt i managerspil. Men dataen viser tydeligt, at Top 100 ikke er dem, der undgår gebyrerne – de er dem, der bruger dem bedst.
-
Top 100: ca. 2,2 mio. i alt (110.000 per runde)
→ 54 handler = ca. 40.700 pr. handel -
Top 1.000: ca. 2,26 mio. i alt (113.000 per runde)
→ 55 handler = ca. 41.100 pr. handel -
Resten: ca. 1,65 mio. i alt (82.500 per runde)
→ 38 handler = ca. 43.400 pr. handel
Top 100 og Top 1.000 betaler ca. lige meget for deres handler. Resten af feltet forsøger ofte at spare gebyrerne væk og mister tempo og værdistigning undervejs.
Som en lille kuriositet kan det tilføjes, at vinderen af Premier Manager – Efterår 2025 rent faktisk kun lavede 36 handler i hele spillet.
Men hvis du skal i toppen, så skal der handles – og gerne for ca. 10.000.000 per runde i gennemsnit.
Benchmark for hele spillet:
→ Ca. 110.000 i transfergebyr pr. runde i snit (dvs. køb for ca. 10.000.000)
3. Bankrente: Penge i banken er en styrke – men ikke en strategi
Bankrenten afslører, hvor taktisk en manager spiller. For meget bank kan være passivitet – for lidt kan være overaggression.
-
Top 100: ca. 309.000 i bankrente
-
Top 1.000: ca. 235.000
-
Resten: ca. 232.000
Top 100 har altså flere penge stående i banken end resten.
Især sent i spillet begynder bankrenten at spille en rolle, når transfergebyrerne bliver sværere at hente hjem – og der er sikker vækst i renterne.
Benchmark for hele spillet:
→ Ca. 15.000 i bankrente pr. runde i snit
Høj bankrente tidligt i spillet er sjældent et Top 100-tegn – men den kan være guld værd til sidst.
4. Slutværdi: Dit hold skal op på 67.5 mio. i foråret
Den tydeligste forskel mellem Top 100 i Premier Manager – Efterår 2025 og resten af feltet finder man selvfølgelig i holdenes slutværdi. Top 100 har selvfølgelig ramt rigtigt.
-
Top 100: 71,8 mio.
-
Top 1.000: 70,1 mio.
-
Resten: 64,8 mio.
Top 100 slutter i snit over 7 mio. højere end resten af feltet. Det er ikke én perfekt runde – det er summen af 21 fornuftige runder, hvor værdi hele tiden er i fokus.
I et spil med kun 17 runder i Premier Manager – Forår 2026 – og hvis der bliver nogenlunde samme mål- og vækstmønster i foråret, som i efteråret – så skal du ramme en vækst på 17.6 mio.
Benchmark for hele spillet:
-
Mål for Top 100: ca. 67.5 mio. i slutværdi
5. Den vigtigste kurve: Du skal vækste 1 mio. per runde
Hvis man fordeler Top 100’s samlede vækst ud på alle 21 runder, får man et ekstremt brugbart pejlemærke.
-
Gennemsnitlig samlet vækst (Top 100): ca. 21,8 mio.
-
Vækst pr. runde: ca. 1.04 mio.
Det er her, spillet reelt vindes. Ikke på én stor hattrick-jackpot (selvom det ikke skader) – men ved at ramme den rigtige vækst igen og igen.
Benchmark:
→ Hvis dit hold ikke i gennemsnit vokser omkring 1 mio. pr. runde, er Top 100 meget svær at nå – uanset hvor gode enkelte runder føles.
Konklusion
Top 100 i Premier Manager handler ikke om at ramme den perfekte runde.
Det handler om at:
-
være aktiv i alle runder – og ramme ca. 1 mio. vækst per runde.
-
skifte i snit 2.7 spillere pr. runde
-
bruge ca. 110.000 i transfergebyr pr. runde (≈ dvs. køb for i gns. 10 mio.)
-
have penge i banken – især mod slutningen
Og ja…
Vi kan ikke komme uden om det sidste element: held.
Men rammer du disse benchmark, så kæmper du ikke bare om miniliga-toppen – så kæmper du om den ultimative håneret.
Benchmark-tjekliste
Sådan her kan en top 100 runde typisk se ud:
-
10 spillere på banen → 70.000
-
7 spillere fra hold der scorer → 70.000
-
7 spillere fra hold der vinder → 175.000
-
5 offensive returns (eks. 4 angribermål/ 1 assist) → 560.000
-
2 forsvar clean sheets → 100.000
-
1 gult kort, ingen røde → −20.000
-
Kaptajnbonus (1 mål + sejr) → 150.000
-
Transfergebyr → −110.000
-
Bankrente → +15.000
Vækst: 1.015.000
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


