Kristian vandt: “Jeg skylder Michael Mørkov den største fadbamse”

26. juli 2023 Tourspillet Skrevet af Ida Hummeluhr

25-årige Kristian Adrian fulgte sin mavefornemmelse så godt, at han søndag aften – langt om længe – kunne lade roen sænke sig efter et hektisk Tourspillet 2023, som han vandt over mere end 60.000 brugere.

Hvad laver du til hverdag?

Jeg arbejder i den finansielle sektor, bor i indre by i København, spiller hyggefodbold, styrketræner, ser meget sport: fodbold, tennis, basket, NFL og hygger med venner og familie.

Hvad er dit forhold til cykling generelt?

Jeg startede med at se touren dengang kyllingen var i gult, og jeg kan huske, jeg stortudede, da han blev smidt ud af touren. Jeg har set touren hvert år siden da, og var kæmpe Saxo Bank-fan. Ryttere som Sastre, Schelck brøderne og Contador var favoritterne. Jeg har de seneste år også set afslutningerne på sprinter- og bjergetaperne i Giroen og Vueltaen. Siden Mads Pedersen vandt VM, har jeg også set VM og de store klassikere Flandern, Paris-Roubaix osv.

Jeg cyklede for første gang selv på en landevejscykel på en ferie i Frankrig, da jeg var 14 år. Debuten var op ad den legendariske Alpe d´Huez, hvor jeg iført fodboldtøj og løbesko cyklede op på 1 time og 18 min. Manden vi lejede cyklerne af, var flad af grin, da jeg nåede toppen 20-25 min før min far, der normalt cyklede hjemme i Danmark. Jeg er selv begyndt at cykle en smule her i år med et par venner.

Hvad er dit forhold til managerspil?

Jeg har spillet managerspil siden jeg var en 12-13 år. Det startede primært med fodboldspil som Superligaen og Champions Legaue, da jeg selv spillede fodbold på eliteplan, da jeg var yngre. Efterhånden som jeg blev ældre, begyndte jeg at deltage i diverse managerspilkonkurrencer/grupper mellem venner og kollegaer indenfor alt fra Touren til fodboldslutrunder og Premier Leauge/Champions League.

Jeg har altid et eller andet managerspil kørende. Den tid og interesse jeg ligger i det afhænger af, om jeg er med i en pulje eller gruppe mellem venner eller kolleger på kontoret. Tourspillet er nok det, jeg de sidste par år har brugt mest tid på grundet, at jeg ofte har haft ferie imens. Intensiteten i spillet synes jeg er fed, da runderne og spillet er kort og ikke strækker sig over flere måneder, som de fleste fodboldspil jo gør.

“Jeg havde virkelig ikke regnet med det”

Du sejrede og fik førstepladsen over et stærkt felt, hvordan er det?

Det er pissefedt. Jeg havde virkelig ikke regnet med det, da en dårlig runde ville kunne gøre, at løbet var kørt, samt jeg kun har haft ét guld-hold. Jeg lå nærmest i top-10 fra 3. etape af, så der var flere af mine venner og bekendte, der har skrevet privat til mig og ønsket mig held og lykke samt fortalt, at de holdte øje med mig.

Min sejr får mig dog til at frygte, at min omgangskreds i højere grad anser mig som en cykelekspert, og min indbakke derfor kommer til at blive fyldt op næste år, når Tourspillet begynder at nærme sig. Min sejr i et felt med så højt niveau har i hvertfald givet mig blod på tanden til at gå mere all in på Vuelta- og Girospillet.

Hvornår gik det op for dig, at du ville vinde?

Jeg havde egentlig accepteret, at det nok ville blive til sølv, da jeg ved 21. etapes start kunne se, at daværende nr. 1 og jeg selv havde syv ud af otte af samme ryttere. Forskellen på vores to hold var, at jeg havde Michael Mørkov som sidste mand på. En af mine venner havde skrevet til mig inden 19. etape, at hvis det var så tæt på 21. etape, skulle Michael Mørkov vinde spillet for mig i Paris, og det må vi sige, han gjorde. Med hans 15. plads sikrede han, at jeg fik fuld plade med otte ryttere i top-15. Så Mørkov hvis du læser med, så skylder jeg en øl!

Det gik op for mig, at sejren var min, d rytterne havde krydset stregen, og jeg via Tour de France’s egen hjemmeside kunne se, at Mørkøv havde taget 15. pladsen. Derefter var der ildebrand i min iPhone med folk, der ringede og skrev, at den var hjemme. Jeg var dog hele tiden bange for, at en af mine otte ryttere ville blive disket eller noget, da det samme skete for mig med Skjelmose på en af de tidligere etaper. Så det var først, da Holdet.dk kl. 24, havde opdateret deres point i spillet, at jeg turde sige ‘here we go’ til, at jeg havde vundet Tourspillet 2023. Jeg har efterfølgende fundet ud af, at ham jeg tog 1. pladsen fra på sidste etape, faktisk er min mors fætters søn.

Kan du prøve at tage os med gennem den sidste etape?

Jeg følte mig egentligt ret sikker på, at hvis det blev en massespurt, så jeg ville ende som min. nr 2. Jeg kunne nemlig se, at hele top-5 nærmest havde de samme hold med måske 1-2 forskelle. Jeg så derfor etapen fra start til slut med ro i sindet, da jeg var sikker på, at det ville blive en massespurt. Dog slog hjertet lidt ekstra, da Pogacar fik et lille hul. Jeg havde faktisk afskrevet Mørkov undervejs. Jeg kunne nemlig se, at Quick-Step-rytterne angreb på skift, og der derfor ikke kunne være mange tilbage til evt. at lancere Mørkov.

Da rytterne drejede ind på Champs-Elysées sidste gang og skulle træde den hjem, kunne jeg ikke se Michael Mørkov blandt de 20 forreste. Det var kritisk, da det jo var ham, der skulle vinde spillet for mig. Jeg havde derfor opgivet 1. pladsen. Det var først, da de havde krydset stregen og top-15 blev offentliggjort på tourens hjemmeside, at det gik op for mig, at jeg havde vundet.

“Jeg havde det som om, at jeg havde afgjort VM-finalen”

Hvilke følelser og tanker gik gennem dig, da du fandt ud af, at du vandt?

Adrenalinen begyndte at pumpe med 180 i timen rundt i kroppen, og jeg havde det som om, at jeg havde afgjort VM-finalen eller noget den stil. Det var en kæmpe glæde og lidt en lettelse, da jeg jo havde ført spillet efter 17.-, 18.- og 19. etape, og ligget i top-3 fra 13. etape af. Så der var flere af mine venner, der allerede der havde kaldt, at jeg havde vundet spillet og fundet champagnen frem.

Jeg blev nødt til at gå en tur, da etapen var slut. Jeg slukkede telefonen i 20 min, fordi venner og familie ringede og skrev om status og lykønskninger – og jeg magtede ikke at få en melding om, at en af mine ryttere var blevet disket eller noget.

Hvad har du gjort dig af taktiske overvejelser i forhold til at få succes i spillet?

Jeg er gået med min mavefornemmelse hver gang, og gået med de ryttere, jeg synes så gode ud undervejs på etaperne. Jeg tror mere eller mindre, jeg har set de fleste etaper fra start til slut, hvor Ritter, Rolf og resten af holdet både i kommenteringen, men også i studiet, har givet god og vigtig info ift. enkelte ryttere, holdenes strategier, etapevinder bud mm. Jeg har ikke brugt Excel-skabeloner, udregninger mm. til at regne den ud for mig.

Jeg plejede hver aften at tjekke bookmakerne og læse et par optakter. Jeg var heldig at ramme Lafey i starten af spillet samt Gall senere hen. Derudover gælder det selvfølgelig om at havde helt styr på reglerne – herunder pointsystemet – og altid kigge et par etaper frem, så man undgår unødvendige transfergebyrer. Det vil jeg sige i høj grad er det, der adskiller en nybegynder og en mere rutineret Tourspillet-manager.

Derudover har jeg i de fleste etaper, hvor der var tvivl, om det ville blive klassement/udbrud eller udbrud/sprint, gået med klassement og sprinter. Det sværeste var i min optik at komme i top-10 og etablere sig. Da jeg først var der, forsøgte jeg at spille lidt defensivt og uden alt for store sats.

Sammen med Rolf Sørensen været Vingegaards største fans siden dag 1. Jeg har ikke på noget tidspunkt tvivlet på, at at han ville vinde touren. Om det så var i bjergene, på enkeltstart, om han skulle tabe trøjen osv. Han var derfor også min kaptajn fremfor Pogacar 9 ud af 10 gange.

“Jeg skylder Michael Mørkov den største fadbamse”

Var der nogle bestemte ryttere eller hold, som du havde særlig fokus på?

Selvfølgelig gjalt det om at kigge på etapen og et par etaper frem ift. til hvilke ryttere, der var gode at have. Derudover gjaldt det om at havde sprintere til de oplagte sprinteretaper samt klassementsryttere til bjergene. Jeg havde – som så mange andre – vurderet Philipsen som feltets hurtigste mand, og havde faktisk afskrevet sprintere som Caleb Ewan og Fabio Jakobsen.

I forhold til bjergene og klassementet havde jeg fra start fidus til Carlos Rodriquez fra Inios – og var heldig at ramme Felix Gall fra starten. Derudover havde jeg nok – grundet min placering i top-10 tidligt i spillet – fokus på at vælge de sikre kort, og hvis jeg var i tvivl, om jeg skulle gå med lykkeriddere til et udbrud eller en klassement mand, gik jeg med klassement.

Spillede du for dig selv, eller havde du en intern konkurrence kørende?

Jeg var med i en konkurrence med en 10-15 venner – og i starten spillede jeg primært for mig selv. Efter jeg var blevet en fast del af top-10 i omkring midten af spillet, begyndte jeg at tage en håndfuld venner med på råd ift. overvejelse osv. inden etaperne.

Er sejren blevet fejret – eller skal den det?

Ikke endnu. Spillet sluttet jo en søndag – og lidt sent endda, da jeg tror hjemmesiden havde et par udfordringer. Jeg skal på Smukfest i næste uge med mange af dem, jeg var i intern konkurrence med, eller som jeg har sparret med undervejs, så mon ikke jeg giver en omgang eller 4 derovre. Derudover er der ingen tvivl om, at jeg skylder Michael Mørkov den største fadbamse for at vinde Tourspillet 2023 for mig. Svanen fra banen!! Tak.

Tourspillet