Bulibold: Bayern-stamme skal styre dit hold til tops

Snart er det igen tid til Die Schönste Nebensache der Welt. Er det endelig Leverkusens tur, eller laver Bayern en ”Bayern” og sikrer sig mesterskabet fra baghjul? Det er de ting, du skal overveje, når du skal sætte dit Bundesligahold.

Bulibold.dk vil her komme med bud på, hvem du bør overveje, hvis du vil slå vennerne i forårets spil. Spillerne er udtaget med henblik på hele sæsonen.

Inden du sætter dit hold, skal du være opmærksom på, at følgende spillere højst sandsynligt er væk til Africa Cup of Nations:

Egypten: Marmoush (Frankfurt) Algeriet: Bensebaini (Dortmund), Chaïbi (Frankfurt) Burkina Faso: Tapsoba (Leverkusen) DR Kongo: Silas (Stuttgart) Elfenbenskysten: Haller (Dortmund), Kossounou (Leverkusen), Fofana (Union) Ghana: Antwi-Adjei (Bochum), Pfeiffer (Augsburg), Manu (Darmstadt), Kyereh (Freiburg) Guinea: Keïta (Bremen), Guirassy (Stuttgart), Moriba (Leipzig) Cameroon: Choupo-Moting (Bayern) Mali: Haidara (Leipzig), Samassékou (Hoffenheim) Marokko: Mazraoui (Bayern), Barkok (Mainz), Adli (Leverkusen) Nigeria: Boniface (Leverkusen), Akpoguma (Hoffenheim) Senegal: Sarr (Bayern) Tunesien: Skhiri (Frankfurt), Laïdouni (Union).

Spillerne kan, hvis de når finalen, være fraværende i fem spillerunder i Bundes Manager – Forår 2024.

Spillerne er valgt ud fra, at de kan holde hele forårssæsonen, men der er da skævet til de hold, der starter med to hjemmekampe. Den dyre stamme består af Bayern-spillere, da sydtyskerne har en ekstra kamp i forhold til konkurrenterne, og da de ikke er helt så hårdt ramt af Afrika-mesterskaberne.

Bulibold’s 11 udvalgte

Målmand
Manuel Riemann
Bochum
3.500.000
vs. Werder Bremen

Hvis man vil have råd til Kane & co., så kan man passende spare på målmandsposten. Riemann er dog på ingen måde en dårlig keeper. Han har reddet to ud af tre af de forsøg, der har ramt Bochum-målet, og så ligger hans redningsprocent på straffespark på hele 40%. Bochum god form i anden halvdel af efterårssæsonen og starter med to hjemmekampe.

Forsvar
Raphael Guerreiro
Bayern München
5.000.000
vs. Hoffenheim

Første mand i forsvarskæden er Bayerns målfarlige portugiser. I sin Dortmund tid scorede Guerreiro 30 mål i 162 kampe, og efter en efterårssæson der blev delvist spoleret af skader, så ligner han en starter på Bayerns defensive midtbane. At han samtidig er farlig på dødbolde gør bestemt ikke valget mindre spændende.

Forsvar
Cristian Gamboa
Bochum
2.500.000
vs. Werder Bremen

Bochums højre back er primært med, fordi han er billig – en klassisk enabler. Vi håber dog på, at costaricaneren kommer til at levere mere end det ene oplæg, som det blev til i efteråret.

Forsvar
Sepp van den Berg
Mainz 05
2.500.000
vs. Wolfsburg

Mainz’ hollænder er valgt af samme grund, som det var tilfældet med Gamboa. Den garderhøje midterforsvarer er dog med fremme på dødboldene, hvilket resulterede i et mål i efteråret.

Midtbane
Konrad Laimer
Bayern München
5.000.000
vs. Hoffenheim

Den tidligere Leipzig-profil figurerer ofte som højre back hos Bayern. Det kastede dog et mål og et par oplæg af sig i løbet af efteråret. Kan du finde den sidste halve million, så er Goretzka måske at foretrække.

Midtbane
Patrick Osterhage
Bochum
2.500.000
vs. Werder Bremen

Endnu en bochumer får plads på midtbanen. VfL´s hårdtarbejdende venstre kant scorede blot et enkelt mål i efteråret, men han er ikke bleg for at fyre kanonen af, så vi forventer os mere i forårssæsonen.

Midtbane
Rocco Reitz
Mönchengladbach
3.000.000
vs. Stuttgart

“Die Fohlenelfs” offensive midtbane var en åbenbaring i efterårssæsonen, hvor han med en startpris på kun 2 millioner leverede fire scoringer og en assist. Han er blevet et nøk dyrere, men det ser stadig ganske fornuftigt ud.

Midtbane
Aleksandar Pavlovic
Bayern München
3.000.000
vs. Hoffenheim

På Säbener Strasse forventer man sig store ting af den blot 19-årige midtbanespiller. Han har Tuchels fulde tillid, og selv om han nok ikke starter hver gang, så skal han nok få nok spilletid til at retfærdiggøre pladsen på vores hold – især når man kigger på prisen.

Angriber
Jordan Siebatcheu
Mönchengladbach
3.500.000
vs. Stuttgart

Netop som det lignede, at Jordan skulle slå igennem for Gladbach, løb han ind i en slem fibersprængning. Han træner med igen, og vi tror, han går et fint forår i møde.

Angriber
Patrik Schick
Leverkusen
5.500.000
vs. Augsburg

Igen en spiller, der fik sit efterår spoleret af en skade. Schick viste dog med sit hattrick i sidste spillerunde, at han bestemt ikke har glemt, hvor målet står. Ydermere så ligner han i Bonifaces fravær en sikker starter for ”Die Werkself.”

Angriber
Harry Kane
Bayern München
14.000.000
vs. Hoffenheim

Der er bare ingen vej uden om Harry Kane. 21 mål, fem assist og i alt 52 afslutninger på mål viser med al tydelighed, at englænderen bør være første mand på holdkortet. Det gælder naturligvis også, når anførerbindet skal placeres.

Top 3: køb
Handel lukker om:
84
1. Nathaniel Brown
Eintracht Frankfurt
2.495.000
71
2. Omar Marmoush
Eintracht Frankfurt
7.917.000
61
3. Fabian Rieder
Stuttgart
2.950.000
-78
1. João Palhinha
Bayern München
3.430.000
-72
2. Emre Can
Borussia Dortmund
3.944.000
-38
3. Marvin Ducksch
Werder Bremen
4.942.000
Skift ud

Hvis du vil have flere tips til Bundes Manager, så skal du huske abonnere på Klubhuset, som også kommer med en optakts podcast fremimod spilstart, som er fredag den 12. januar.

Abonner her:

Apple PodcastsSpotifySoundCloudSpreaker

Bulibold’s hold

Bulibold's managerhold

Bulibold’s managerhold

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *