Klubhuset går nye veje: Værdien findes i Vejle
23. oktober 2024 Super ManagerDer er stor lighed mellem holdene i denne sæsons Super Manager, men Vejle kan muligvis være vejen frem, hvis man ønsker at satse i de sidste 5 runder. Hør Klubhusets optakt til 13. runde.
I manager-podcasten ser de også nærmere på, hvem man bør prioritere at få ind fra Silkeborg.
Klubhuset og Ekstra Bladets manager-ekspert Frederik Ingemann ser tilbage på 12. runde af Super Manager, hvor FCK vandt over bundproppen Vejle og FCM overraskende måtte se sig besejret af Sønderjyske.
Er du ikke helt opdateret på, hvad der skete i 12. runde, eller vil du gerne høre, om du med rette kan føle dig uheldig efter runden, så lyt til Klubhusets Super Manager podcastoptakt til runde 13.
Rundeanbefalingerne
Der bliver også kigget fremad mod den forestående runde i Super Manager, hvor Klubhuset kommer med forslag til det bedste budgetkøb, valuekøb og luksuskøb til runden.
Budgetkøbet: spilleren der maksimalt koster 3,5 mio (4,0 for målmænd) og meget gerne lavere, så han kan være med til at frigøre penge til de store profiler i Superligaen.
Valuekøbet: spilleren der til prisen er et rigtig godt køb. Med andre ord; “ham her burde nok have kostet noget mere”.
Luksuskøbet: Spilleren som er dyr, men som på trods af det dyre prisskilt kan vise sig at blive en fantastisk investering.
Til 13. runde af Super Manager ser Klubhuset særlig værdi i disse spillere. Lyt med i podcasten for at høre de øvrige anbefalinger i podcasten.
3 mål i de sidste 4 kampe har Silkeborgs højre wing Jeppe Andersen formået at lave. I denne runde går Silkeborg på banen som rundens største favoritter, og Jeppe Andersen er et billigt kvalitetskøb til runden.
Et godt kampprogram venter Vejle, og Kristian Kirkegaard er en af de mere sandsynlige Vejle-målscorere. I forrige sæson scorede han 9 mål og lavede 8 assists i 1. Division, og han kan med stor sandsynlighed være Vejles straffesparksskytte.
26% har allerede Tonni Adamsen – og er du en af dem der ikke har ham, så er der grund til at være nervøs, når AaB kommer til Silkeborg i fredagens kamp. 8 superligamål er det blevet til og 3 assists og mod et defensivt svagt AaB hold er Tonni en oplagt anførerkandidat.
Podcast-emnerne til runde 13
Silkeborg er rundens største favorit, og fire spillere fra Silkeborg er særligt attraktive til runden. Men skønt Silkeborg er gode at have, er det som udgangspunkt kun et køb til én runde; så er de pengene værd?
Vejle har det bedste program i de kommende runder – men har de spillere der er interessante nok til at få en anbefaling i Klubhuset?
Anbefalingerne til runden starter fra tidskode 30:00.
Manager-klinikken
Klubhuset ser hver runde nærmere på lytternes managerhold i manager-klinikken. I denne uge ser Klubhuset igen nærmere på FCM – skal de ud? Og med 5 runder igen kan det give mening at købe Vejle, hvis der skal satses, mens man gør klogt i at fylde op med SIlkeborg, hvis man skal være på den sikre side. Hvem der skal ind har Ekstra Bladet ekspert Frederik Ingemann nogle gode bud på.
🚨 Om 1 time optager vi en omgang managerklinikken til Super Manager på @Holdetdk 🇩🇰.
Send endelig et billede af dit hold så prøver @FrederikIngema1 og jeg at nå flest mulige.
Podcasten udkommer ved midnat. pic.twitter.com/8LOrOsq0pX
— Andreas Vidførle (@vidforle) October 22, 2024
Podcasten til Super Manager
For flere anbefalinger til Super Manager, så tag og lyt til podcasten og hør hvem Klubhuset anbefaler. Du kan høre podcasten her:
Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.
Abonner her:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *