Top & flop i Super Manager
26. september 2018 Super ManagerVi er nu 10 runder inde i spillet – og præcis halvvejs i Super Manager – Efterår 2018. Det er tid til at gøre status på, hvem du skulle have valgt – og hvem du gjorde klogt i at holde fingrene fra.
Tre spillere har scoret over 1 mio. i vækst (Fischer, N’Doye & Wilczek), så hvis du har ramt disse fra første runde, så er du allerede kommet godt fra land. Men du har også brug for nogle af de billige spillere med et godt index.
Her er top fem spillere med et godt Swush index (Samlet vækst ift. værdi).
Navn | Værdi | Vækst | Popularitet | Index |
---|---|---|---|---|
Andreas Skov Olsen | 2.846.000 | 846.000 | 37 % | 297 |
Rasmus Nicolaisen | 3.376.000 | 876.000 | 11 % | 259 |
Rasmus Thellufsen | 3.366.000 | 866.000 | 9 % | 257 |
Mikkel Mena Qvist | 3.183.000 | 683.000 | 10 % | 215 |
Kevin Conboy | 3.135.000 | 635.000 | 2 % | 203 |
Flop holdet
Hvis dit managerhold i Super Manager – Efterår 2018 ligger i den tunge ende af kampen om håneretten, så skylder det nok at du har valgt én eller flere af spillerne nedenstående hold.
Især tre spillere har ikke levet op til managers forventninger: Dominik Kaiser (Pop. 43 %), Mikkel Damsgaard (Pop. 34 %) og Sotirios Papagiannopoulos (Pop. 21 %) har ikke vist sig at være deres pris værd. På trods af deres høje popularitet procenter, så ligger de alle med et Swush-index på under 60.
Her er vores flop-hold fra første halvdel af Super Manager – Efterår 2018.
Top holdet
I den anden ende af skalaen har vi top-holdet, som er den startopstilling med den største vækst. Tre FCK’ere og tre FCM’ere har fundet plads på topholdet, som i alt steget med 10.562.000 i værdi.
Du vil især være glad, hvis du satsede på FCK kombinationen med Dame N’ Doye (7 mål & 2 assist) og Viktor Fischer (2 mål & 6 assist) fra start. De er nemlig i skrivende stund valgt af henholdsvis 52 % og 44 % af alle hold. Til gengæld er Sønderjyske’s forsvarsspiller Stefan Garenmann lidt af et scoop. Han har scoret 3 mål og lavet en assist, og er i øjeblikket valgt af under 1 % af holdene.
Følg også med i Mads Junker’s managertips til resten af Super Manager – Efterår 2018.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *