Viva Las Vegas: Tips til Motor Manager runde 21

Lysene blinker i horisonten midt i ørkenen, som vi nærmer os løbet i Las Vegas. Motor Manager runde 21 står for døren, og der er lagt op til lidt af en runde på nye baner. Få rundens tips og tricks af Lars Kroot her.

Kort om sidste løb

Endnu engang en dominerende præstation af Max Verstappen, der bare ikke er til at stoppe. Weekenden havde lidt af det hele; vildt vejr i qualifying, en sprint med spænding, og sikke et finish vi havde til det endelig løb. Nej, så bliver det ikke tættere! 

Viva Las Vegas! 

Så er det Las Vegas-tid! Det kommer til at blive en af de helt vilde runde, hvor man virkelig bare ikke kan forudse noget som helst. Med en baglangside så lang, og ny asfalt på en bybane, så er det en opskrift til, at der kommer til at ske rigtig mange ting – og jeg tror også, vi får en del gule og/eller røde flag at se denne weekend.

Få den bedste runde

Er man allerede ude af top-5%, og ikke i sigte til at få præmier mere, og har man lidt udskiftninger tilbage, så kan man prøve at gå efter den bedste runde i hele spillet. Personligt tror jeg på en kombination af: Max, Albon, Sargeant, Norris, RB Konstruktør, Williams Konstruktør, RB Pitlane.

Her skaber man varians med Williams, da jeg tror, at de langsider, der er, kommer til at være rigtig gode for Williams, og jeg tror mange kommer til at ryge ud af løbet. Men er man heldig, kan det være, Williams slipper igennem.

Kaptajnen
Max Verstappen
Red Bull Racing
20.050.000
vs.

“If it aint broke, don’t fix it”. Det virker næsten urimeligt, hvis han skal gå en hel sæson uden overhovedet at udgå på nogen som helst måde, men Verstappen er altså bare flyvende. Man skulle jo tro, han ville slippe lidt på speederen nu, hvor alle mesterskaber for længst er sikret, men sådan fungerer han ikke. Alt skal vindes.

Must have
Lando Norris
McLaren
9.497.000
vs.

Jeg har haft min skepsis, men nu må jeg også snart give mig. Jeg har haft mere fidus til Alonso end Norris i løbet af sæsonen, men nu er det også slut. Norris har næsten ikke en dårlig weekend mere, og siden de har fået opgraderinger på bilen, har han virkelig bare haft godt resultat efter godt resultat. En sejr ligger snart og venter.

Den billige
Yuki Tsunoda
AlphaTauri
5.140.000
vs.

Point i sidste runde – og han var flyvende. Havde han ligget højere på tabellen, var han ikke blevet for grådig. Stadig en rigtig flot runde, med en bil der er rigtig god.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *