Top 8 budgetvenlige Running Backs og Wide Receivers

NFL starter natten til fredag – og hvis du er ved at få budgettet til at passe på dit Football Fantasy hold, så skal du overveje disse 8 budgetvenlige RB’s og WR’s.

Natten til fredag kl. 02.20 sparkes sæsonen i gang, og det er tid til at sætte dit drømmehold. 

Hvis du er klar til at kaste dig over Football Fantasy 2024, så ved du, at budgettet hurtigt kan blive stramt, især hvis du vil sikre dig de dyreste stjerner på quarterback-positionen. 

Her kommer vi dig til undsætning med fire running back- og fire wide receiver-anbefalinger, der alle ligger i den billige ende af prisskalaen. Så du få råd til de helt store navne på QB-positionen.

Vi har udvalgt spillere i fire forskellige prislag – fra 4.5 mio. ned til 3 mio. – der hver især giver dig solid værdi for pengene, uden at sprænge budgettet. 

Log-in på holdet.dk, opret dit hold og sørg for at få plads til disse budgetvenlige running backs og wide receivers. 

4 Wide Receivers

Garrett Wilson
New York Jets
4.500.000
vs. San Francisco 49ers

New York Jets får en kommende Hall of Fame QB, Aaron Rodgers, tilbage på positionen, og hans receiver-korps har én alfahan, og det er G. Wilson. Han kommer til at dominere i targets med en sulten og erfaren QB som styrmand. Til 4,5 mio. er han tæt på et must-have.

Drake London
Atlanta Falcons
4.000.000
vs. Pittsburgh Steelers

Hvis du går en tand billigere til værks, så er London oplagt. Han er sluppet fri af tidligere head coach – og manager spillernes mareridt – Arthur Smith, som nægtede at give bolden til sine playmakere. Han har fået en ny QB i form af Cousins. Der er flere playmakere i Falcons’ offensiv, men til 4 mio. er London et billigt sats med masser af upside.

Christian Watson
Green Bay Packers
3.500.000
vs. Philadelphia Eagles

Green Bay Packers’ QB Jordan Love viste rigtig lovende takter i slutningen af sidste sæson – og vi spår, at det gentager sig i 2024. Han har flere WRs at kaste til, men Christian Watson er 0,5 mio. billigere end J. Reed, og han er også rangeret højere end de andre receivers. Til 3,5 mio. får du en aktie i et højt scorende Packers-offensiv.

Khalil Shakir
Buffalo Bills
3.000.000
vs. Arizona Cardinals

Hvis du satser på spillets dyreste QB, Josh Allen, så er det en rigtig god idé at parre ham med en Bills-receiver, og her er Shakir et rigtig godt bud til kun 3 mio. Alfahanen Stefon Diggs er væk – og det efterlader en masse targets til Shakir, rookie Colemann (4 mio.) og journeyman C. Samuel (3,5 mio.) – og her er Shakir bedst value.

4 Running Backs

Isiah Pacheco
Kansas City Chiefs
4.500.000
vs. Baltimore Ravens

For 3 mio. mindre end spillets dyreste running back får du mestrenes klare RB1. Chiefs har skilt sig af med den gribende back, McKinnon, og i de fire kampe, som Pacheco spillede uden McKinnon sidste år, lavede han i gennemsnit 100 yards. Selvom de har fået S. Perine, så ligner han en workhorse for et top-hold, som normalt scorer mange point.

Kenneth Walker III
Seattle Seahawks
4.000.000
vs. Denver Broncos

Sidste sæson blev præget af skader, men i de 14 kampe, han spillede, fik han i gennemsnit 17 touches per kamp. Seahawks’ O-line er ikke imponerende, men til kun 4 mio. får du en running back, som står til at være en klar starter.

Rhamondre Stevenson
New England Patriots
3.500.000
vs. Cincinnati Bengals

Hvis vi får 2022-versionen af Stevenson, så er 3,5 mio. et scoop. Sidste sæson skuffede han – og var skadet i anden halvdel – men han er den klare running back 1 i New England. Patriots har ikke et godt hold, så der er risiko for dårlige game scripts, men han er uden konkurrence, når det kommer til at løbe-yards.

Chase Brown
Cincinnati Bengals
3.000.000
vs. New England Patriots

Han står umiddelbart som RB2 på Bengals’ depth chart bag Z. Moss, men rapporterne fra træningen siger, at 2. års running backen er på vej til at løbe sig selv i pole-position hos Burrow og Co. De vil sandsynligvis dele tjansen fra runde 1, men han er et billigt sats til 3 mio.

Med vores tips er du godt på vej til at sætte et konkurrencedygtigt hold, der kan dominere miniligaen mod vennerne i Football Fantasy 2024.

Hør Klubhuset’s optakt

Hvis du vil have endnu flere tips, så skal du lytte til Klubhuset optakt til Football Fantasy 2024. I artiklen kan du også se hvilket hold de to værter ender med at stille til første runde af Football Fantasy 2024.

 

Top 3: vækst i runde 2
Handel åbner om:
445.000
1. Alvin Kamara
New Orleans Saints
4.615.000
292.200
2. Kyler Murray
Arizona Cardinals
5.926.600
275.000
3. Marvin Harrison Jr.
Arizona Cardinals
4.779.000
615.000
1. Alvin Kamara
New Orleans Saints
4.615.000
454.800
2. Baker Mayfield
Tampa Bay Buccaneers
4.454.800
450.000
3. Minnesota Vikings
Minnesota Vikings
3.450.000
Tjek hold
Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *