Gedebukkene scorer flest mål
5. maj 2022 Bundes ManagerIntet kan stoppe Gedebukkene fra FC Kölns målfest i øjeblikket. I de seneste fire runder er FC Köln Bundesligaens mest scorende hold med 13 scoringer. Köln er med to overkommelige kampe også oplagte kandidater, når der skal handles til de to sidste runder.
Vidførles 11 oplevede en uvant tilbagegang, da det fine avancement i de seneste runder blev afløst af en tilbagegang på -46 pladser. Det var specielt anførervalget der kostede, da Union Berlin tabte point hjemme til Greuther Fürth. Vidførles 11 er nu placeret som nr. 164. I 16. runde af managerspillet baseret på Bundesligaen, laves der ikke de store ændringer, men et hold appelerer særlig meget.
FC Köln leverer til billige penge
Köln er fantastisk spillende i øjeblikket og har scoret minimum tre mål i deres sidste fire kampe. De spiller nu om pladserne i Europa og slutter sæsonen af med en hjemmekamp mod udebanesvage Wolfsburg og så en udekamp mod nedrykningskandidaterne fra Stuttgart.
Meget taler derfor for at vælge spillere fra FC Kölns sprudlende offensiv. Den mest scorende spiller Anthony Modeste er dog i den dyrere prisklasse med en pris på 6.484.000. I stedet for at købe klubbens topscorer bør man i stedet kigge mod den mere budgetvenlige Mark Uth (4.469.000), der med fem mål og otte assists har haft en rigtig fin sæson. Og særligt på det seneste har han præsteret, hvilket man hurtigt ser på hans spillervækst, der samlet i de sidste fire runder har været på næste 750.000.
På midtbanen er Jan Thielmann oplagte, hvorfor han også er ugens billige anbefaling.
I forsvaret er Timo Hubers (2.473.000) et “must have” i kraft af hans billige pris og relativt høje x-faktor, og skal man have flere spillere ind fra FC Kölns defensiv er målmand Marvin Schwäbe (4.211.000) og forsvarsspilleren Luca Killian (3.168.000) virkelig gode køb til prisen.
Se analysen på YouTube
Vidførle kommer i nedenstående video ind på en lang række spillere, som er interessante til den kommende runde af Bundes Manager.
Ligeledes kommer han med sine overvejelser omkring spillersalg på hans eget primære hold; Vidførles 11.
Videoen udkommer forud for hver runde – og du kan abonnere på YouTube her.
3 Skarpe fra Vidførle
Det føles som om, at Jan Thielmann aldrig rigtig har formået at slå igennem i Köln, fordi vi i flere Bundes Manager spil har haft ham på radaren. Han er dog blot 19 år og her i slutningen af sæsonen, ser gennembruddet ud til at komme nærmere med mål i de seneste to kampe.
Mange skader i Dortmund har gjort at Wolf har fået en del spilletid på det seneste. I perioder i forsvaret og tidligere længere fremme på banen. I weekenden ser han ud til at få en offensiv rolle, og når han har haft den i denne sæson, har hans xG90 været på 0,23 og resulteret i mål i hver tredje kamp.
Det er på papiret gode hold der venter BMG i de sidste runder, men når Hofmann har tur i den, så kommer det gerne i stimer. Hofmann er Gladbachs topscorer med 10 sæsonmål og ligger på en xG90 på 0,33. Han ligger helt fremme lige bag 9’eren Embolo. Han kan være en chance værd til de sidste runder, hvis man vil differentiere sig.
Vidførles 11 udvalgte til 16. runde
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *