Guldnålen: Midterklubber baner vej for Håland og Almiron

Håland (City) og Almiron (Newcastle) er efter et fantastisk efterår steget meget i pris. Alligevel er begge spillere svære at komme udenom ifølge Hans-Jacob Arndt og Lasse Risager fra Guldnålen Podcast.

De første 18 millioner af budgettet på i alt 50 investeres i sidste halvårs to vækstmotorer Erling Håland og Miguel Almiron. Dette efterlader blot 32 millioner til de resterende ni spillere på holdet, hvilket kun er lidt mere end 3,5 millioner per spiller i Premier Manager.

Nathan Patterson skaber luft i budgettet

Crystal Palace og Brighton er de to ”ikke topklubber”, som står med de bedste kampe i de første runder. Derfor køber Guldnålen ind på billige backs til forsvaret i form af Tyrick Mitchell (2,5 millioner) og Nathaniel Clyne (2,5 millioner) – begge fra Crystal Palace – som har mere end 33% sandsynlighed for clean sheet i begge af de to første runder.

På midten findes en fornuftig forventet værdi i Brighton-spillerne Solomon ‘Solly’ March (2,5 millioner) og Leandro Trossard (5,5 millioner). Førstnævnte har i den grad et stort uforløst vækstpotentiale i forhold til spil og chancer (xG og xA) i den seneste halvsæson og Trossard forventes at starte på toppen ude mod Southampton.

Begge spillere står noteret på midtbanen i Premier Manager – Forår 2023 og kan som udgangspunkt godt holdes til anden runde hjemme mod Arsenal, hvor en målrig affære ikke kan udelukkes.

Top 3: vækst i runde 14
Handel åbner om:
302.000
1. Bilal El Khannouss
Leicester City
2.807.000
207.000
2. Jean-Philippe Mateta
Crystal Palace
6.795.000
169.000
3. Patson Daka
Leicester City
3.617.000
2.669.000
1. Mohamed Salah
Liverpool
12.169.000
2.377.000
2. Erling Haaland
Manchester City
15.877.000
2.203.000
3. Cole Palmer
Chelsea
10.203.000
Tjek hold

Fra bunden af pristrappen hiver Guldnålen Nathan Patterson fra Everton ind på det yderste mandat til forsvaret. Everton har knap 34% sandsynlighed for clean sheet i første runde, hvilket er hele årsagen bag købet. Han står nemlig allerede til en udskiftning i anden runde, hvor Everton skal en tur rundt i City-manegen på Etihad Stadium. Til en pris på blot 2,0 millioner giver dette stadig fin forventet indeksværdi i forhold til transfergebyret.

Optaktsepisode til Runde 1

For yderligere uddybninger og flere anbefalinger til Premier Manager, så tag og lyt til optaktsepisoden og hør hvem Guldnålen sætter på ”Guldnålen – Førsteholdet”. 

Du kan lytte til podcasten her: 

Fire anbefalinger fra ”Guldnålen – Førsteholdet”

Målmand
Nick Pope
Newcastle
5.162.000
vs. Leeds United

Er blevet én million dyrere siden efterårets spil, men er stadig et fornuftigt køb på målmandsposten. Newcastle har blot lukket 11 mål ind i 15 kampe og står med et fint program i de første fem kampe. Vi køber yderligere Sven Botman ind til forsvaret for at koncentrere vores clean sheet sandsynlighed omkring færrest mulige hold.

Forsvar
Tyrick Mitchell
Crystal Palace
2.424.000
vs. Bournemouth

To assist i den seneste halvsæson og har fornuftige kampe i de første to runder. Fast mand i Crystal Palace som har mere end 33% sandsynlighed for clean sheet både mod Fulham (H) og Bournemouth (U) i runde ét og to. Skal dog skiftes ud inden runde 3-5, hvor modstanderne alle er fra toppen af Premier League.

Midtbane
Leandro Trossard
Brighton and Hove
5.564.000
vs. Arsenal

Trossard er noteret som midtbane, men spiller højest sandsynligt på toppen i første runde ude mod Southampton. Skabte mere end 1,6 millioner i vækst i efterårets udgave af spillet med 7 mål og 2 assist, og han er kun ejet af 6,3%. Kan som udgangspunkt holdes til 2. runde hjemme mod Arsenal, da han er en ”big game player” og scorer mod topklubber.

Angriber
Anthony Martial
Manchester Utd
4.187.000
vs. Wolverhampton

Forventes at starte som 9er hjemme mod Nottingham Forest. Manchester United er rundens næststørste favorit og denne kamp kunne sagtens være den, hvor Martial igen får gang i målscoringen. Sad ude i store dele af efteråret, men når han var kampklar, så præsterede han. Ejet af 15,3%.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *