Hvis der opstår tekniske problemer op til spilstart

I tilfælde af tekniske problemer prioriterer vi altid lige vilkår for de hold, der allerede er oprettet.

Når man opretter et hold, er der flere trin, som skal gennemføres. Nogle af dem ligger hos os, mens andre afhænger af eksterne systemer. Ved oprettelse af et Guld+ Hold skal man f.eks. registrere sin bruger, oprette sit hold, gennemføre ROFUS-tjek og betale for sit hold.

Vi gør alt hvad vi kan for at være klar til øget belastning op til spilstart. Samtidig forbereder vi os på, hvad der kan ske, hvis der opstår tekniske problemer — f.eks. overbelastning, problemer med betaling eller nedbrud hos eksterne leverandører.

Hvis der opstår driftsproblemer, vil vi prioritere, at brugere, som allerede har oprettet et hold, kan tilgå og ændre deres hold. Det kan betyde, at vi midlertidigt må begrænse eller lukke for nye tilmeldinger og nye holdoprettelser.

Mulige scenarier

SituationBasis HoldGuld HoldGuld+ Hold
Betalingssystem nedeKan oprettesOpret Basis Hold og opgradér til Guld Hold senere.Inden spilstart: Opret Basis Hold og opgradér inden spilstart. Efter spilstart: Lukket for opgradering til Guld+ Hold.
ROFUS-tjek nedeKan oprettesKan oprettesInden spilstart: Opret Basis Hold og opgradér inden spilstart. Efter spilstart: Lukket for opgradering til Guld+ Hold.
Holdoprettelse nedeLukket for holdoprettelseLukket for holdoprettelseLukket for holdoprettelse
Delvis overbelastningNye brugere/hold får begrænset adgangAllerede oprettede hold prioriteresAllerede oprettede hold prioriteres
Total overbelastningLukket for holdoprettelseLukket for holdoprettelseLukket for holdoprettelse

Ovenstående scenarier er vejledende. Ved ekstraordinære tekniske problemer kan Swush træffe andre nødvendige foranstaltninger for at sikre spillets integritet og lige vilkår for deltagerne.

Swush kan efter eget skøn midlertidigt begrænse eller lukke for nye tilmeldinger, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre stabil drift for eksisterende deltagere og lige vilkår i spillet.

Hvorfor kan deadline ikke bare forlænges?

Når første kamp i runden er gået i gang, kan nogle deltagere allerede have valgt spillere fra den kamp. Derfor vil en forlængelse af deadline kunne give nye deltagere en urimelig fordel.

Af hensyn til lige vilkår for alle deltagere kan vi derfor som udgangspunkt ikke forlænge fristen for holdoprettelse eller opgradering til Guld+ Hold, når spillet eller runden er startet.

Efter spilstart er det muligt at oprette Basis Hold eller Guld Hold. Disse hold vil dog først deltage fra næste runde.

FAQ

Kan I nødregistrere mit hold manuelt?

Nej. Vi har desværre ikke mulighed for at lave nødregistrering af hold.

Swush har heller ikke mulighed for at verificere individuelle forsøg på holdoprettelse, hvis et køb eller en holdoprettelse ikke er gennemført. Derfor kan vi ikke manuelt oprette hold baseret på screenshots, browserhistorik, fejlbeskeder eller lignende dokumentation.

Screenshots af fejlmeddelelser, betalingsvinduer eller holdopsætninger kan ikke anvendes som dokumentation for en gennemført holdoprettelse.

Kan jeg oprette et Guld+ Hold på kredit?

Nej. Ifølge spilleloven kan Guld+ Hold ikke oprettes på kredit.

Hvis betalingssystemet eller ROFUS-kontrollen er utilgængelig inden spilstart, kan du i stedet oprette et Basis Hold. Holdet kan efterfølgende opgraderes til Guld+ Hold, hvis opgraderingen gennemføres inden spilstart.

Efter spilstart er det ikke muligt at opgradere til Guld+ Hold.

Jeg har betalt, men mit hold findes ikke. Hvad sker der?

Hvis betalingen er gennemført, men holdet ikke er oprettet korrekt, vil vi gennemgå transaktionen.

Hvis det er muligt at genskabe holdet uden at påvirke spillets integritet eller give en urimelig fordel, vil vi forsøge at gøre det. Hvis det ikke er muligt, vil du blive tilbudt en refusion.

Guld+ Hold kan ikke aktiveres på bagkant efter spilstart.

Hvad sker der, hvis jeg ikke kan skifte ud kort før spilstart eller rundestart?

Hvis der opstår tekniske problemer tæt på spilstart eller rundestart, vil vi prioritere adgang for brugere med allerede oprettede hold.

Vi kan ikke garantere, at individuelle ændringsforsøg kan genskabes, hvis ændringen ikke er gennemført i systemet inden fristen.

Derfor anbefaler vi, at du ikke venter til de sidste minutter med at oprette, købe, opgradere eller ændre dit hold.

Hvad hvis jeg forsøgte at oprette hold før deadline?

Et hold anses først som oprettet, når oprettelsen er gennemført og registreret i systemet.

Hvis oprettelsen ikke er gennemført, kan vi ikke manuelt oprette holdet efter deadline — heller ikke hvis du har forsøgt inden fristen.

Hvad hvis jeg opretter Basis Hold, fordi Guld+ ikke virker?

Hvis Guld+ Hold midlertidigt ikke kan oprettes på grund af tekniske problemer med eksempelvis betaling eller ROFUS-tjek, kan du oprette et Basis Hold.

Du kan opgradere til Guld+ Hold, hvis opgraderingen gennemføres inden spilstart. Efter spilstart er opgradering til Guld+ lukket.

Kan jeg opgradere et Guld Hold til et Guld+ Hold?

Nej.

Guld Hold og Guld+ Hold er to forskellige produkter, og det er ikke muligt at opgradere et eksisterende Guld Hold til et Guld+ Hold.

Flere spørgsmål?

Hvis der er yderligere spørgsmål, så kontakt os via support@swush.com. Vi vil hjælpe så godt vi kan, men husk at vores support kan ikke omgå disse regler. 

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *