Tourspillets vinder: Mere Nibali end Froome
7. august 2019 TourspilletTourspillet var nervepirrende, neglebidende og underholdende, og vinderen blev 39-årige Mads Læsø Christensen. Han fortæller her om den triumf, der gjorde netop hans hold til det bedste blandt 42.285 managerhold, og som gav ham en plads på Holdets Hall-of-fame.
Årets cykelmæssige højdepunkt er ovre, og det er tid til en status. Egan Bernal snuppede sejren i rundturen på de franske landeveje foran Geraint Thomas og Steven Kruijswijk. I Holdet.dk’s managerspil til Tour de France sejrede 39-årige Mads Læsø Christensen foran 42.284 andre hold og med en margin på godt 550.000 kr. ned til nummer to.
Stor cykelinteresse
Mads Læsø, som til daglig er Head of Media i et reklame- og mediebureau i København, havde – ikke helt tilfældigt – taget sommerferie under hele Tour de France. Han kunne derfor fra tæt og daglig hold, følge det underholdende løb. Da sommerferien lå som den lå i år, var der tid til at deltage i Tourspillet 2019, og de optimale betingelser blev udnyttet til manager-perfektion.
Sejrsråb fra Mads Læsø Christensen
”De sidste ret mange år har jeg ganske enkelt haft for travlt i juli til at deltage i Tourspillet, men i år lykkedes det at holde sommerferie under hele Tour de France, hvilket ikke var helt tilfældigt. Derfor havde jeg optimale betingelser for at spille med”, forklarer den 39-årige vinder Mads Læsø.
Interessen for cykelsport er ikke kun tilstede under Tour de France for vinderen Mads. Han har tidligere også været en ivrig motionscykelrytter, og følger nyhederne fra cykelsporten dagligt.
”Jeg har været en stor sofafan siden de glade 90’ere, med størst forkærlighed for især de flamske forårsløb. Jeg følger med hele sæsonen og bruger dagligt mindst lige så meget tid på feltet.dk som andre bruger på bold.dk. Sidste år så jeg Tourfeltet ”live” på brostensetapen til Roubaix. Derudover har jeg tidligere kørt 6-7.000 km om året. Blot som ren motion med deltagelse i et par motionscykelløb om året. Jeg er nu gået over til løb som primær motionsform af tidsmæssige årsager”, uddyber den 39-årige Mads Læsø.
Han mener samtidig, at hans helårsinteresse for cykelsport har været udslagsgivende. ”Jeg bilder mig ind – ganske arrogant – at fordi jeg følger ret intensivt med i cykelsporten, har jeg også en viden, der giver en fordel i forhold til de mange, der kun er cykelfans tre uger om året.”
En ærgerlig evne
På trods af et par års pause har Tourspillets vinder været med i mange år. Hans nuværende managerprofil er fra 2011, men han har også tidligere deltaget, dog uden den store succes.
Særligt én evne har Mads Læsø været ganske ærgerlig over, at han har været i besiddelse af, når han tidligere har spillet med i managerspillene uden udskiftninger.
”På holdet.dk har jeg primært spillet cykel-managerspillene uden udskiftning, da de kræver mindre tid undervejs. Det har dog typisk været med stærkt begrænset succes. Jeg har en udpræget evne til at vælge ryttere, der styrter ud af Grand Tours!”, fortæller vinderen, som altså i år valgte Tourspillet med udskiftninger og løb med det hele.
Ét hold slog alle de andre
Sejren bliver ikke mindre imponerende af, at Mads Læsø kun stillede ét hold. Det gør han i øvrigt til alle de spil som har deltager i. En klar strategi som, ifølge ham selv, minder lidt om den måde Vincenzo Nibali tænker cykelløb på.
”Jeg stiller altid kun med et hold pr. spil. Jeg synes det ødelægger det sjove, hvis der går for meget excel-ark i den her type spil. Jeg er mere Vincenzo Nibali end Chris Froome, når det kommer til den slags. Intuition fremfor wattmåler. Når det så er sagt, så måtte jeg faktisk have excel-arket frem til sidste etape. Jeg skulle være sikker på, at det bedst kunne betale sig at skifte hele holdet ud fremfor at beholde nogle klassementsfolk. Det endte med at være afgørende, da jeg modsat nummer to og tre gik all-in på sprinterne og i øvrigt ramte nr. 1,2,3,4,7,8,10. Jeg vandt dermed med en klar margin på små 550.000 point”, forklarer Mads Læsø.
Et besynderligt holdnavn
Ikke nok med den samlede sejr, så sejrede Mads Læsø selvfølgelig også i en privatpulje mod barndomsvennen Anders Skrydstrup. Anders havde ifølge Mads indtil videre haft det interne overtag i managerspillene. Dette må som minimum være blevet udlignet nu. Af samme årsag hed Mads Læsø’s hold barndomsvennens navn – Anders Skrydstrup – så Mads kunne sikre, at vennens navn under alle omstændigheder endte nederst i deres interne puljestrid.
”Min gode barndomsven Anders og jeg dyster tit mod hinanden i managerspil. Jeg taber konsekvent, og derfor udfordrede han mig kæphøjt til Tourspillet i år. Jeg navngavn mit hold efter ham, som en helgardering, for at sikre, at han ville tabe på den ene eller anden måde”, forklarer Mads Læsø.
Navngivelsen af holdet havde den modsatte effekt, og efter 21.etape stod der ”Anders Skrydstrup” på førstepladsen på den samlede highscore. Førstepladsen kom dog ikke helt bagpå Mads Læsø, som siden runde 14 havde kunnet vænne sig til tanken om en samlet sejr.
”Med frygt for at lyde arrogant, så tænkte jeg allerede på 2.hviledag, at jeg havde en rigtig god chance for at vinde samlet. Jeg tabte ganske vidst lidt af min føring mod slutningen, men spillede også utroligt defensivt efter Pyrenæerne. Det var klart til min fordel, at Thibaut Pinot udgik, da det betød, at jeg ”bare” kunne spille konservativt med et klassementshold med Egan Bernal som kaptajn, og så forsvare mig frem til sidste etape. Her skulle der til gengæld satses”, beskriver Mads Læsø.
Her kan du se de otte bedste ryttere i Tourspillet 2019.
De otte bedste ryttere i Tourspillet 2019
Den nervepirrende paradeetape
Som altid er den 21.etape en hyldest-etape til Paris, hvor sprinterne som regel skal dyste om at vinde på Champs-Élysées. Umiddelbart ikke den mest sindsoprivende finale for tv-seerne, men hjemme hos Mads Læsø forholdt det sig naturligvis anderledes netop i år.
”Det var ret nervepirrende. Jeg var igennem en del forskellige scenarier for at være sikker på, at taktikken var rigtig. Jeg har aldrig sendt så mange screenshots til min konkurrent, Anders, der endte med at være sportsdirektør for mit managerhold”, forklarer Mads Læsø, som nåede at blive rigtig nervøs til allersidst.
“Normalt er Champs-Élysées-etapen bare noget, der skal overstås indtil sidste omgang, men ikke denne gang. For mig var det fem timer med pulsen over 150, ikke mindst da folk begyndte at punktere. Lige da Caleb Ewan vandt, tænkte jeg, at jeg havde smidt sejren, da jeg havde Dylan Groenewegen som kaptajn. Da havde jeg dog ikke fattet, at det var Richeze og Bonifazio, der kæmpede med om sejren. Jeg følte, at der gik 100 år inden slowen kom og 1000 år inden etaperesultatet kom på skærmen. Derefter var den helt sikkert hjemme, da de nærmeste forfølgere spillede konservativt og havde beholdt klassementsfolk”, afslutter Mads Læsø, om det Tour de France han nok formentlig – ligesom Egan Bernal – aldrig glemmer.
Der er blot tilbage at ønske stort tillykke med sejren og velkommen på Hall of Fame.
Relateret indhold
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *
