Klubhuset fælder dom: Ronaldo eller Ronaldon’t?
8. september 2021 Premier ManagerPremier Manager er blevet en portugisisk profil rigere inden 4. runde, men er Ronaldo et “must have” herfra? Klubhuset ser nærmere på den kommende runde i managerspillet, hvor de også varsler ulvejagt.
Der har været gang i svingdøren i det netop overstået transfervindue for Premier League-klubberne. Forrige fredag landede den store sveske på disken, da Cristiano Ronaldo meldte sin hjemkomst til Manchester United. Portugiseren er den mest købte spiller forud for 4. runde i managerspillet baseret på Premier League, men er det berettiget? Eller er pengene givet bedre ud på Lukaku, Salah eller en helt fjerde kandidat? Hør Klubhusets vurdering for og imod i podcasten.
Ulve i fåreklæder
For Klubhuset handler 4. runde i Premier Manager dog ikke kun om de store kanoner. I det billigere prisleje falder snakken på Wolverhampton, hvis indledning på sæsonen langt fra har været prangende – på papiret. 3 x 0-1 til Leicester, Tottenham og United har efterladt Wolves tredjesidst i tabellen, men måske er der alligevel lovende takter at hæfte sig ved. Målt på expected points burde Wolverhampton have høstet 5,2 point i de tre opgør, hvor de ret beset har været det bedste hold.
Årsagen til det runde nul på point- og måltotalen skyldes derimod manglende effektivitet indtil videre. Wolves har nemlig registeret 4,6 xG i de tre første og svære kampe, så vender lykken, kan de orangebluset blive en stor succes i Premier Manager med deres fordelagtige kampprogram. Hør hvilke Wolverhampton-spillere som Klubhuset har i kikkerten i podcasten her:
Tre skarpe fra Klubhuset
Vi har samlet tre af podcastens varmeste anbefalinger til den kommende runde i Premier Manager.
Pivbillige Kilman er alle pengene værd grundet Wolverhamptons fordelagtige kampprogram og fine defensive takter i sæsonstarten. Samtidig frigiver Kilman budget til angrebet, hvor mange spændende spillere byder sig til.
Arsenal har fået en forfærdelig start på Premier Manager, men lykken kan meget vel vende i hjemmekampen mod Norwich. Tierney har fra sin venstreback præsteret 0,2 xG og 0,4 xA trods Arnesals ringe indsats og er et glimrende bud på en spiller, der kan profittere fra den attraktive kamp.
Med Ronaldos ankomst til Manchester er Greenwood gledet lidt i baggrunden, men det er en skam. Greenwood har scoret i sine første tre kampe og bliver formentligt rykket ud på sin foretrukne højre kant, hvorfra han har scoret 13 mål i 24 kampe.
Fællesholdet
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *
Er det sikkert at Jota må spille mod Leeds på søndag? Ronaldo var jo i 5 dages karantæne, da han kom tilbage til England
Hej Claus.
Ja, Jota må gerne spille. Ronaldos karantæne på fem dages skyldes, at han ikke i tide var blevet tildelt en dispensation af de engelske myndigheder for de almindelige regler.
Nogen tanker om Wolves offensiv?
Adama er jo altid lidt af en hovedpine, men hvad med Trincao eller Jimenez?