Klubhuset: Køb den dyreste og den billigste Liverpool-spiller
17. december 2020 Premier ManagerRunde 14 byder på en lang række tætte opgør og ganske få klare favoritter. Rundens to største favoritter er Manchester City, der skal på besøg hos Premier Leagues nr. 3 Southampton, og Chelsea der hjemme tager imod West Ham i et London-opgør.
Netop London-opgøret har rent historisk været yderst jævnbyrdigt, hvilket får Frederik Ingemann til at anbefale, at man beholder sine West Ham spillere.
Liverpool er rundens 3. største favorit, når de på Selhurst Park møder velspillende Crystal Palace. Kun et hold yderligere giver på nuværende tidspunkt under odds 2,00 hos bookmakerne, og det er Manchester United, der hjemme på Old Trafford tager imod Bielsas Leeds United.
Rotation i det travle juleprogram
Mange managere rev sig med garanti i håret, da Manchester Citys startopstilling blev offentliggjort i midtugen, da rundens 2 mest populære køb Ferran Torres og John Stones ikke var i startopstillingen. Det samme var også tilfældet med rundens 7. mest populære spiller; Brightons Pascal Gross.
Desværre vil det formentlig ikke blive lettere at gætte Premier League holdenes startopstillinger i de sidste runder af spillet, hvor det travle juleprogram vil betyde rotation hos alle klubberne. Alligevel kaster de to podcastere sig ud i rotationsfrie anbefalinger før 14. runde af Premier Manager.
Lyt til podcasten og få Frederik Ingemann og Andreas Vidførle-Pedersens favoritter. Du kan høre podcasten her:
Klubhusets anbefalinger
“Vi har været længe om at kaste kærligheden på Liverpools unge stjernefrø, men står man og mangler en billig spiller, er der ikke mange, der er mere lovende end Jones. I de sidste to kampe er Jones blevet noteret for 0,16 og 0,19 xG, og i alt 0,34 xA. Det er både 6. flest xG og xA” – Andreas Vidførle-Pedersen
“Cavani har ikke bidt sig fast i Uniteds startopstilling endnu, men når han har været på banen, er han den United-spiller, der er kommet frem til flest store chancer. Cavani er således noteret for 0,81 xG pr. 90 minut og på blot 165 minutters fodbold er det blevet til hele 3 scoringer” – Frederik Ingemann
“Salah har scoret i 5 af de sidste 6 Premier League kampe han har spillet og har næsten været lige så stabil scorende i Champions League. Skønt modstanderen Crystal Palace er svær, bør man være garanteret et mål med Salah på holdet” – Frederik Ingemann
Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.
Abonner her:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *