Klubhuset stiller op med 7 angribere

Det er ikke muligt at stille op i en 3-0-7 formation, men det er alligevel lykkedes Vidførle og hans to gæster, at snige 7 angribere ind i start 11-eren. Der er mange angribere og fløje som er sat som midtbanespillere, og en stor del af dem finder Klubhuset frem til i optakten.

Fredag den 5. august kl. 20.30 starter Bundesligaen igen, når de tyske mestre Bayern München tager til Europa League vinderne Frankfurt, for at spille første kamp i runden.

For at finde frem til de bedste spillere i årets Bundes Manager, har Vidførle allieret sig med Morten Østergaard samt robotmanden, Nicolai Bisgaard. Sammen har de sat et forrygende hold, som du kan hører mere om i podcasten.

Borussia Mönchengladbach udgør stammen

Gladbachs sæson i 21/22 var ikke imponerende og sluttede med en 10. plads. Det gode er, at det har haft en afsmittende effekt på prissætningen af det profilfyldte hold. Der er mange attraktive Gladbach spillere at vælge imellem. Det bedste køb vil være den offensive midtbane og tidligere angriber Lars Stindl (3.500.000), der desværre blev skadet i DFB pokalen efter at have scoret og lavet 3 assists. Stindl forventes dog at være tilbage inden for et par uger.

Men der er mange andre gode køb i Gladbach. I forsvaret finder man både den meget billige Ko Itakura (2.500.000) og den lidt dyrere Rami Bensebaini (3.500.000), der imidlertid er Gladbachs straffesparksskytte og også bidrager med mål i åbent spil.

Top 3: køb
Handel lukker om:
93
1. Nathaniel Brown
Eintracht Frankfurt
2.495.000
75
2. Fabian Rieder
Stuttgart
2.950.000
70
3. Omar Marmoush
Eintracht Frankfurt
7.917.000
-92
1. João Palhinha
Bayern München
3.430.000
-80
2. Emre Can
Borussia Dortmund
3.944.000
-45
3. Marvin Ducksch
Werder Bremen
4.942.000
Skift ud

På midtbanen er Jonas Hofmann (5.000.000) dyr, men han er alle pengene værd. 12 mål blev det til i sidste sæson for den hængende angriber eller kanspiller, hvis store styrke er evnen til at have sidste eller næst sidste fod på Gladbachs scoringer. I DFB-pokalen, der fungerede som generalprøve til den forestående Bundesligastart scorede han 2 gange og lavede 2 assists.

I angrebet er Marcus Thuram (4.500.000) svær at komme uden om. Med en xG90 på 0,50 og er han den klart farligste Gladbach-spiller, når han er på banen. Efter en spytte-hændelse i december 2020 og en efterfølgende lang karantæne, har han skulle kæmpe sig tilbage i startopstillingen, og det ser ud til, at 9’eren nu er hans.

Lyt til podcasten

Du kan høre alle anbefalingerne til 1. runde af Bundes Manager lige her:

3 Skarpe fra Vidførle

Den billige
Sargis Adamyan
FC Köln
2.546.000
vs. Eintracht Frankfurt

Armeneren Adamyan var udlejet fra Hoffenheim til Club Brügge i foråret, hvilket medførte 6 mål i 15 kampe for angriberen.
Nu er han i Köln som angrebsmakker til Modeste. Han startede inde i DFB pokalen og assisterede i 3-2 nederlaget til Regensburg.

Den frække
Sheraldo Becker
Union Berlin
4.834.000
vs. RB Leipzig

Unions topscorer Awoniyi er solgt til Not Forest og skønt Siebatcheu er hentet ind som afløser vil en del af målene falde til angrebsmakker Becker. Becker spiller angriber, men var meget skadet i sidste sæson. På angrebspositionen har han i sin karriere scoret 1 mål pr. 270 min på banen.

Den sikre
Marcel Halstenberg
RB Leipzig
3.528.000
vs. Union Berlin

Marcel Halstenberg er tysk landsholdsspiller, men var skadet i store dele af sidste sæson. I et RB Leipzig forsvar, hvor der ellers roteres en del, bør han være et af de sikreste kort – og så endda til en billig pris. Han er typisk også farlig på dødbolde, og scoret senest i Supercup finalen mod FC Bayern.

Vidførle & Co. udvalgte til 1. runde

 

 

Del med dine venner - det giver god manager-karma
2 kommentarer
  • Benjamin Eeg11. august 2022 kl. 21:54

    Der kommer ikke podcast eller video i forhold til Bundesligaen? 🙂

    • Jens Poulsen15. august 2022 kl. 8:30

      Hej Benjamin,
      Beklager det sene svar, men nej der kommer desværre ikke ugentlige optakter til Bundes Manager.
      Mvh Jens, Holdet.dk

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *