Randers Rules

Mens de fleste managerspillere kigger mod FCK, FCM, FCN og BIF, så er det et helt 5. hold, som Klubhuset har forelsket sig i forud for runde 4. Randers ser ikke blot gode ud, men har billige spillere og et rigtig fint kampprogram.

Klubhuset og Ekstra Bladets manager-ekspert Frederik Ingemann ser de tilbage på 3. runde af Super Manager, der bød på pligtsejre til FCM og BIF mens FCK skuffede. Og så viste AGF offensiven sig at være pengene værd, hvis man var klar på at satse.

Så er du ikke helt opdateret på, hvad der skete i 3. runde, eller vil du gerne høre, om du med rette kan føle dig uheldig efter runden, så lyt til Klubhusets Super Manager podcastoptakt til runde 4.

Rundeanbefalingerne

Der bliver også kigget fremad mod den forestående runde i Super Manager, hvor Klubhuset kommer med forslag til det bedste budgetkøb, valuekøb og luksuskøb til runden.

Budgetkøbet: spilleren der maksimalt koster 3,5 mio (4,0 for målmænd) og meget gerne lavere, så han kan være med til at frigøre penge til de store profiler i Superligaen.

Valuekøbet: spilleren der til prisen er et rigtig godt køb. Med andre ord; “ham her burde nok have kostet noget mere”.

Luksuskøbet: Spilleren som er dyr, men som på trods af det dyre prisskilt kan vise sig at blive en fantastisk investering.

Til 4. runde af Super Manager ser Klubhuset særlig værdi i disse spillere. Lyt med i podcasten for at høre de øvrige anbefalinger i podcasten.

Budgetkøbet
Wessel Dammers
Randers FC
3.104.000
vs. Silkeborg IF

Et godt kampprogram krydret med en god offensive appel gør Wessel Dammers til et af rundens bedste budgetkøb. De næste to kampe er meget overkommelige, men faktisk kan man med lidt optimisme beholde ham til de næste 4 runder.

Valuekøbet
Stephen Odey
Randers FC
4.120.000
vs. Silkeborg IF

Stephen Odey har været den mindst varme af Randers’ angribere som for de tre andres vedkommende alle har scoret og lavet assists. Alligevel er Stephen Odey øverst på listen, da han trods alt registrerer flest afslutninger og havde en rigtig fin pre-season – målene de må komme!

Luksuskøbet
Simen Bolkan Nordli
Randers FC
4.910.000
vs. Silkeborg IF

1 mål og 2 assists er det blevet til for Simen Bolkan Nordli i de første 3 runder, men Simen Bolkan Nordli har potentialet til endnu mere – især nu hvor han også sparker Randers’ straffespark.

Podcast-emnerne til runde 4

Mens de fleste managerspillere kigger mod FCK, FCM, FCN og BIF, så er det et helt 5. hold, som Klubhuset har forelsket sig i forud for runde 4. Et godt kampprogram, hvor de svære modstandere skal koncentrere sig om europæisk fodbold i de kommende uger.

Anbefalingerne til runden starter fra tidskode 32:00.

Manager-klinikken

Klubhuset ser hver runde nærmere på lytternes managerhold i manager-klinikken. I denne uge ser Klubhuset bl.a. nærmere hvad man gør med sine Brøndbyspillere. Og så er Klubhuset varme på Randers!

Podcasten til Super Manager

For flere anbefalinger til Super Manager, så tag og lyt til podcasten og hør hvem Klubhuset anbefaler. Du kan høre podcasten her:

 

Top 3: køb
Handel lukker om:
207
1. Younes Bakiz
Silkeborg IF
4.731.000
169
2. Tonni Adamsen
Silkeborg IF
6.577.000
131
3. Oliver Sonne
Silkeborg IF
4.272.000
-101
1. Peter Ankersen
FC Nordsjælland
4.608.000
-96
2. German Onugkha
FC København
7.425.000
-86
3. Magnus Westergaard
Viborg FF
4.131.000
Skift ud

Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.

Abonner her:

Apple PodcastsSpotifySoundCloudSpreaker

 

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *