Rutineret cykelmand kørte først over målstregen

61 årige Hans Erik kørte sit managerhold helt til tops i Giro Manager 2020. Læs hvordan cykelentusiasten sejrede i managerspillet.

Giro d’ Italia 2020 blev en på alle måder anderledes Grand Tour. Corona-tests, favorit-fald og rute-ændringer blev hverdag i den italienske rundtur, der blev skubbet fra maj til oktober 2020.

Men for Hans Erik Hegelund bliver det også en Grand Tour til historiebøgerne. 

Den 61 årige motionscyklist og mangeårige manager-spiller trådte nemlig pedalen helt i bund og sejrede i managerspillet baseret på Giro d’ Italia, Giro Manager 2020.

Den rigtige kaptajn

Vinder af Giro Manager 2020

Hans Erik Hegelund

Hans Erik arbejder til dagligt med salg af autoglas, men som cykelentusiast har han selv besteget Mortirol og Stelvio på diverse cykelture i Sydeuropa. 

Om det er den erfarede viden, der sikrede sejren skal være usagt. Men strategien, og specielt det rigtige kaptajnvalg, betyder meget for den rutinerede managerspiller.

“Det der fanger mig er at finde den rette rytter sammensætning, som kan udmønte sig i en god kaptajn bonus på de fleste etaper – og det giver ekstra spænding, når man følger løbet”. – forklarer Hans Erik Hegelund. 

Manden bag mangernavnet Bellinger fremhæver selv kaptajnvalget af M. Matthews og derefter F. Ganna samt J. Almeida (som han havde i 10 runder), som afgørende for at sejren kom i hus i Giro Manager 2020. 

“Jeg overtog 1. pladsen efter 13. Etape, men det var vist første efter 17.-18. etape at jeg mente, at jeg kunne holde den hjem. Der va lige spndende nok, men kaptajn-valgene blev overvejet grundigt”. 

Læs også hvordan tre managers duellerede om sejren i Girospillet 2020.

En familær dyst

For Hans Erik er managerspillene en god anledning til at dyste med familien. Sådan har det altid været. 

“Jeg har spillet med i lige godt 20 år. Det startede med at jeg blev udfordret af min hustrus ældste søn Per, og vi har dystet lige siden – også imod kolleger og min svigerdatter Ann” – fortæller Hans Erik. 

Top 3: total vækst
Spillet er slut
5.846
1. Tadej Pogacar
UAE Team Emirates
5.846
3.876
2. Daniel Felipe Martinez
Red Bull - BORA - hansgrohe
3.876
3.287
3. Geraint Thomas
INEOS Grenadiers
3.287
Holdet.dk

Så det er også en stor ting at vinde hele løbet, hvilket blev taget godt imod hos familien. 

“Familien er glad og stolt på mine vegne – og min hustru Anne Mette ser frem til at to en halv måneds cykel manager sæson snart er slut” – lyder det fra en taknemmelig Hans Erik, som deltager med mellem 10 og 15 hold, og derfor også bruger meget tid på at følge med og vælge kaptajn. 

Der skal lyde et stort tillykke med sejren i Giro Manager 2020 – og en plads på managernes Hall of Fame

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *