MartinoPescatore sejrede i Serie Manager – afgjort i allersidste runde

En miniliga fejring med fuld forplejning og fodtennis – og et defensivt finalesats. Morten Fiskers hold, Pescatore’s BoyZ, tog det hele i den afgørende runde af Serie Manager Forår 2026. 

Morten Fiskers hold lå på 2. pladsen inden den afgørende runde. 

Hans hold Pescatore’s BoyZ havde ligget i top 13 siden runde 6 af Serie Manager, men førstepladsen havde været uden for rækkevidde. Det ændrede sig.

Med en kalkuleret satsning på bankrenten og kun en enkelt transfer fik ressourcepædagogen og familiefaren fra Østerbro den 5. bedste runde i finalerunden. 

“Der var mange overvejelser, men i sidste ende var jeg heldig at træffe den rigtige,” siger han, og uddyber, at han forsøger at sætte et hold med en fast stamme gennem hele spillet. 

Startede med Serie A-søndag på TV 2

Mortens passion for spillet handler ikke kun om manager-point og miniligaer. Den stikker dybere. 

Det hele startede i de tidlige 90’ere, da TV 2 sendte italiensk fodbold på hovedkanalen – og en ung Morten, der i dag er 39 år, blev forelsket i Serie A og Parma. Et hold han følger tæt den dag i dag. 

Brugernavnet MartinoPescatore? Det er hans for- og efternavn frit oversat til italiensk – en hilsen til gymnasiets italienskundervisning.

Kærligheden til italiensk fodbold er ikke bare baggrundsstøj. Det er den linse han ser spillere igennem. Han fremhæver selv Donyell Malen som en af hans vigtigste transfers. Roma-spilleren blev netop spottet i en kamp mod AC Milan i runde 22. 

“Han tog så mange rigtige løb og virkede bare som en rigtig spændende 9’er i Gasperinis system,” forklarer Morten, som beholdte ham resten af spillet og gav ham anførerbindet i flere runder. 

Det blik for spillet, opbygget over årtier med Serie A på nethinden, er det, der vinder managerspil som Serie Manager.

Håneretten er på spil

Men managerspil er mere end blot et krydderi til kampene. Det rigtige drama udspiller sig i miniligaen, hvor Morten dyster mod to gode venner. 

Her er præmien ikke digital – her er det æren der er i spil. Årets taber skal afholde en fodtennis-turnering med fuld forplejning, og andenpladsen står for indkøb af pokal til arrangementet. 

“Jeg ser frem til en dejlig sommerdag i Helsingør, som forhåbentlig slutter af med endnu et trofæ,” siger Morten, der kan møde op med en Guldnål i skjorten til Miniliga-arrangementet

Det er præcis det, der gør managerspil til mere end passivt tilskuerskab. Hver kamp har et ekstra lag – en spiller at forsvare, en rival at slå, en ven man vil give den tilfredse sejrssmiley.

“Jeg tog sejren med ophøjet ro. Jeg gik faktisk i seng efter 1. halvleg af Derby della mole (red. spillets sidste kamp mellem Torino og Juventus), men tjekkede så resultatet, da mine kære børn synes vi skulle stå op kl. 5 den efterfølgende dag.” – fortæller Morten.

Sejren i Serie Manager fejrede Morten som en ægte italiensk tifoso ville: med familien på restaurant, pizzaer på bordet og en limoncello spritz i hånden.

Stort tillykke til Morten og velkommen i Hall of Fame

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *