Vild Wilczek er årets spiller

Hvem er på årets hold, hvem skuffede fælt og hvem var must-have? Vi gør status for Super Manager – Efterår 2019.

Vi sætter punktum for en forrygende efterårsæson i Superligaen med et tilbageblik på de bedste spillere, index-spilleren og hvem man skulle have undgået i Super Manager – Efterår 2019.

En bundsolid FCM defensiv er med til at sikre at hele forsvars-kæden og målmanden på årets hold er iført ulve-logoet. Overraskende nok er der ikke blevet plads til nogen spillere fra FCK, som ellers dominerede forårets hold med syv spillere.

En spiller skilte sig dog ud, og det er Brøndby’s Kamil Wilczek. Han var taget af ca. 50 % af holdene i løbet af hele spillet, og de nød godt af en gennemsnitlig vækst på 121.000 per runde i de 20 runder.

Her er de 11 mest indbringende spillere i Super Manager – Efterår 2019.

Årets hold

Årets hold i managerspillet til Superligaen

Managerspillet baseret på Superligaen blev vundet af manageren wjohn med holdet john 1. Han har spillet med siden foråret 2017 og med kun sit 7. managerhold på Holdet.dk strøg han helt til tops og slog over 30.000 hold, hvilket må siges at være en fantastisk præstation.

wjohn rykkede to pladser op i sidste runde takket være fire FCK’ere og to mål af Sotiriou og et enkelt af S. Hedlund.

Index-spilleren
Sander Svendsen
OB
2.415.000
vs. Brøndby IF

Norske Sander Svendsen har været spillets fidus. 8 mål, 2 assist og 10 skud på mål har indbragt et plus på 1.459.000. Det er rigtig godt klaret med en start pris på 2.5 mio. Til første runde var han på 1.3 % af holdene, men efter anden runde steg det til 7 % og han endte med at være på ca. hvert femte hold.

Årets skuffelse
Jonathan Amon
FC Nordsjælland
7.711.000
vs. OB

Næsten 5 % af alle hold havde Jonthan Amon i start 11’eren, men det har været en skuffelse. Et udemærket forår og en billig startpris har været lokkende, men med kun to kampe i efteråret, så er det et fejlkøb. Runner-up’s er Lasse Vigen, BIF (Pop: 12.8 % – vækst: 145.000) og Paulinho, FCM (Pop: 13.1 % – vækst: 162.000).

Bedste spiller
Kamil Wilczek
Brøndby
9.242.000
vs. Vækst: +2.242.000

Den polske spydspids var ustoppelig i efteråret. 17 mål og to assist i 20 runder er klasse, og han har scoret næsten 300.000 mere end nr. 2 på listen (Evander). Han har ligget på ca. 50 % i popularitet i hele spillet, og især runde 12 til 14 vil Wilczek ejere se tilbage på med glæde. I de tre kampe scorede han i alt seks mål.

Der kommer et nyt managerspil til foråret 2020 på Holdet.dk, som lanceres i løbet af januar og starter i midten af februar.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *