Veloropa: Pogi er no-brainer, men han sikrer dig ikke sejren i Miniligaen

De tre cykeleksperter fra podcasten Veloropa lægger hånden på kogepladen og kommer med deres bedste tips til Girospillet 2024.

Stefan Djurhuus, Claus Elming og Kim Plesner sætter hinanden stævne til en managerdyst i Giro’en. 

De tre cykelgale podcast-værter tager managerbrillerne på i denne optakt til Giro d’ Italia, hvor de har fokus på, hvem man skal vælge i Girospillet 2024, som er det spil, hvor du kan skifte ud mellem hver runde. 

Du kan sætte dit eget managerhold til Giro d’ Italia her – og tilmelde dig Veloropa’s Miniliga.

Hør Veloropas optakt til Girospillet 2024 her. 

Pogi er påkrævet

Selvom han er spillets klart dyreste, så kommer du ikke uden om at skulle vælge Jonas Vingegårds førsteudfordrer fra sidste års Tour de France, Tadej Pogacar. 

Sloveneren har været suveræn i foråret – og selvom han koster 15 mio. (4.5 mio. Mere end den næstdyreste) – så kommer du ifl. eksperterne ikke udenom at skulle starte med ham – og givetvis også give ham kaptajn-tjansen fra 1. Runde. 

For at få råd til ham, så bliver du også nødt til at købe nogle billige ryttere, og dem kommer der masser af anbefalinger af i denne Veloropa optakt til Girospillet 2024. 

Veloropa kommer bl.a. frem til disse tre ryttere, som gør at du kan få råd til Pogi. 

Tre tips fra Veloropa

Florian Lipowitz
BORA - hansgrohe
4.000.000
vs.

Den 23 årige tysker viste storform i Romandiet Rundt, hvor han blev nr. to på kongeetapen. Han endte på en samlet 3. plads og kommer til at være et stærkt kort for Bora i de italienske bjerge. Til 4 mio. så er han nærmest et must-have, hvis du skal have råd til Pogacar.

Tobias Lund Andresen
Team dsm-firmenich PostNL
4.000.000
vs.

Hvis du skal have et dansk islæt på holdet, så vent et par etaper. Men når det bliver fladt, så er det store sprint-talent Tobias Lund Andresen du skal køre med. Han vandt hele tre etaper i Tyrkiet Rundt – og selvom han kører på hold med F. Jacobsen, så tror Veloropa på at danskeren bliver DSM’s bedste sprintkort i Giro’en.

Antonio Tiberi
Bahrain - Victorious
6.500.000
vs.

“Kattedræberen” kørte top 10 på enkeltstarten i Tirreno-Adriatico – og kørte en samlet tredjeplads hjem i Tour of Alps samt en top 10 placering i Katalonien rundt tidligere på foråret. Han er stærk på enkeltstart og forventes at køre klassement sammen med Caruso.

Top 3: total vækst
Spillet er slut
6.326.000
1. Tadej Pogacar
UAE Team Emirates
21.326.000
3.260.000
2. Daniel Felipe Martinez
Red Bull - BORA - hansgrohe
12.260.000
2.928.000
3. Geraint Thomas
INEOS Grenadiers
12.928.000
Holdet.dk

Hvis du har brug for flere tips, så kommer Klubhuset og også med en Giro d’ Italia optakt – og Frederik Ingemann har allerede løftet sløret for 3 røverkøb og 3 dødssejlere – og kommer desuden med daglige manager-optakter til hver etape i Giro d’ Italia. 

Se eksperternes hold

Elmings Giro hold

Claus Elmings hold til Girospillet 2024

Plesners Giro-hold

Kim Plesners hold til Girospillet 2024

Djurhuus’ Giro-hold

Stefan Djurhuus’ hold til Girospillet 2024

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *