7 billige spillere til slutspurten i Super Manager

Nedrykningsspillet går ind i knockout-fasen og spillere fra 8 klubber er deaktiveret. Men bare rolig, du får nemlig her 7 bud på billige spillere fra top 6 hold.

Knock-out kampene i nedrykningsspillet starter i næste runde, og derfor er xx spillere deaktiveret i Super Manager – Forår 2018. Det skaber nogle nye udfordringer for de managers, som skal ud og finde erstatninger.

Hvis du har én eller flere spillere fra nedenstående hold – som består af de bedste spillere fra de deaktiverede hold fra Superligaens nedrykningsspil – så læs endelig videre. Der er hjælp at hente.

Bedste 11 spillere fra nedrykningsspillet

Bedste spillere fra deaktiverede Super Manager - Forår 2018

Syv alternativer til Super Manager holdet

Målmand: Jacob Rinne, AAB 

På trods af at Nordjyderne indkasserede tre mål imod FCM, så er Rinne faktisk i blandt de billigere alternativer af top 6 målmændene (5.1 mio.). Aab har faktisk et ok program de næste tre kampe (Horsens (U) – FCK (H) – FCN (H)).

Forsvar: Denis Vavro, FCK

Til de flestes overraskelse var Vavro bænket i sidste kamp i mod Horsens, men med spilletid i 11 af de sidste 13 kampe og et prisskilt på lidt over 4 mio., så er FCK’s midterforsvar et fint alternativ.

Forsvar: Andreas Poulsen, FCM

Fuld spilletid i tre af de sidste fire Superligakampe og et prisskilt på kun 2.9 mio. Det seneste skud fra Midtjyllands talentfabrik bliver en populær mand i de resterende fire runder.

Midtbane: Frank Onyeka, FCM 

Hos Guld-udfordrende fra Heden løber der et billigt alternativ rundt til dit Super Manager hold. F. Onyeka er ikke fast mand, men har fået spilletid i 11 af de sidste 13 kampe – og et prisskilt på 3.2 mio. er lokkende.

Midtbane: Mikkel Damsgaard, FCN 

Hvis du ikke er én af de – i skrivende stund – 22 % som allerede har FC Nordsjællands offensive midtbanemand, så bør du kraftigt overveje det. Prisskiltet er nemlig kun 2.4 mio. og så leverer han både skud på mål samt assist og – indtil nu – ét enkelt mål.

Angriber: Jonas Wind, FCK 

Københavnernes unge angriber har fået spilletid i de seneste otte kampe. To af de sidste tre har været fra start, hvor han kvitterede med et mål i hver. Han er ikke første mand på holdkortet, men han koster kun 2.5 mio. og vil være værdifuld hjælp, når kabalen skal gå op.

Med disse syv alternativer, så behøver du ikke skal slå de helt store kolbøtter, når holdkortet skal fyldes ud til de sidste fire runder af Super Manager – Forår 2018.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *