Runde 3: Statistik-robottens “time to shine”

SATS PÅ-panelet er taget på ferie, men det betyder ikke, at de to værter ikke er klar med en skarp analyse til 3. runde af Super Manager.

Over 1.100 managers gik i minus i forrige runde af Super Manager, så det er altså ikke kun de to SATS PÅ-værter, der har haft en sløv start på den nye sæson.

Uheldet bliver ved med at ramme Fosgaard, der i sidste uge skiftede anfører fra Claesson (+454.000) til Hedlund (-34.000). Nu tager den tidligere Superliga-profil et decideret sats og smider anførerbindet på en AGF’er, som ifølge Fosgaard meget vel kan blive den kommende liga-topscorer…

Der tændes op for statistik-robotten

Bisgaards hjertebarn og veludviklede statistik-robot får lov til at vise sit værd, når den i denne uge får lov til at sætte det bedste hold til 3. runde af Super Manager.

“Behold FCK og FCM, sælg alt Brøndby, ind med FCN og supplér med Silkeborg og AGF”, sådan lyder det fra robotten.

Hør hvilke spillere robotten vælger i episode tre af Bold.dk’s podcast SATS PÅ:

 

Rundens 3-kamp

Hver torsdag morgen kommer et nyt afsnit af podcasten SATS PÅ, hvor de to værter vil komme med tre forudsigelser indenfor følgende kategorier:

  • Kaptajnen: Den spiller, som vil score størst vækst i runden.
  • Underdog: En spiller, som har under 10% i popularitet.
  • Den overvurderede: En spiller som er populær, men som man bør undgå.
Kaptajnen (Bisgaard)
Anders Dreyer
FC Midtjylland
9.277.000
vs. AGF

Silkeborgs program ser lovende ud og ligaens topscorer Helenius er naturligvis et fornuftigt valg, men Anders Dreyer står som midtbane og spiller angriber. Den fortabte søn fra Heden er vendt hjem og står for alt FCM’s offensive spil. Alle statistikker peger på ham som rundens anførervalg.

Kaptajnen (Fosgaard)
Sigurd Haugen
AGF
4.809.000
vs. Lyngby BK

“Mesterskabet er på vej til Århus”, lyder det med en snert af sarkasme fra Fosgaard, der ligesom alle AGF-fans for alvor har troen på, at De Hviie opnår succes i Superligaen i år. Derfor tager Fosgaard et decideret sats og vælger deres norske angriber, der senest både scorede og leverede en assist (+239.000) i GF’s 3-1 sejr over Viborg.

Den undervurderede (Bisgaard)
Anosike Ementa
AaB
2.470.000
vs. Brøndby IF

Med en popularitetsprocent på 2,3%, en pris på 2,5 mio og et fornuftigt AaB-kampprogram, kan man ikke komme udenom den ultra-stærke angriber, der ifølge robotten står til at lave et mål i hver tredje kamp. Selvom der er risiko for at han starter ude, er det en fornuftig chance at tage på en billig angriber.

Den undervurderede (Fosgaard)
Lukas Engel
Silkeborg IF
4.272.000
vs. FC Nordsjælland

Lukas Engel spiller kant, men står som forsvar i spillet og er kun ejet af 5,8%. En position han tidligere også har prøvet i sin tid i Fremad Amager. Hvis Vallys bliver solgt, er der endnu større chancer for, at Engel for alvor kan slå sig fast i Silkeborg-offensiven.

Den overvurderede (Bisgaard)
Mathias Kvistgaarden
Brøndby IF
6.018.000
vs. AaB

Brøndby har et svært kampprogram. Bisgaard sælger alt hvad der hedder Brøndby på alle sine hold. Kvistgaarden er for dyr, 23% har ham, og skal ikke koste 6.000.000. Brøndby kunne endda godt finde på at skifte ud, og så er der en god chance for at de også kan tabe, når de møder Silkeborg på udebane.

Den overvurderede (Fosgaard)
Stephen Odey
Randers FC
4.646.000
vs. Viborg FF

Randers har er svært program og Odey er en af mest populære spillere i spillet. Men ham skal man holde sig fra ifølge Fosgaard.

Eksperternes hold til 3. runde

Lasse Fosgaards hold

Lasse Fosgaards hold – sat ca. 2 dage inden kick-off.

Nicolai Bisgaards hold

Nicolai Bisgaards hold – sat ca. 2 dage inden kick-off.

Spil med i SATS PÅ Miniligaen

Hvis du vil teste dine Super Manager-evner imod de to eksperter, så tilmeld dig Sats På Miniligaen. Ligaen er åben indtil d. 3 august.

Rundepræmien til den bedste manager er en SATS PÅ-kop og et Guld+ Hold til VM Manager. Samtidig er der store præmier til efterårets top 3:

  • 1. plads: 5.000 kroner i fodboldrejsegavekort
  • 2. plads: Landsholdtrøje og seks SATS PÅ-glas
  • 3. plads: En Roligan-kasse med masser af merch, som gør dig klar til VM i fodbold.

Husk at det kræver et Guld+ Hold for at deltage i konkurrencen om præmierne.

Ekstrapræmie: Vind SATS PÅ-kop

Nicolai Bisgaards statistik-robot skal naturligvis have et navn, og det skal vi bruge din hjælp til.

Send en mail til podcast@bold.dk med dit bud på, hvad robotten skal hedde, og det bedste bud vinder en SATS PÅ-kop.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *