Manager på jobbet: Sådan kommer du igennem Tour’en
19. august 2020 TourspilletTour de France er synonym med sommerferie, men i det corona-ramte 2020, så skal vi se og høre Tour de France imens vi er på job. Her er en guide til, hvordan du får chefen med på ideen – og samtidig følger med og vinder din manager-liga.
Vi er vant til at se Tour de France i sommerhuset, ved poolen eller på en fortovscafe i Sydeuropa. I år er det – ligesom alt andet i øvrigt – dog anderledes.
Her er en guide til, hvordan kontor-folket kommer igennem et Tour de France, hvor etapeafslutningerne forstyrres af møder, deadlines og andet ligegyldigt arbejdsrelateret.
Først får du argumenterne til at få chefen med på ideen, og længere nede giver vi dig 3 konkrete tricks til (i smug) at se Tour imens du arbejder.
Få chefen med
Først og fremmest så gælder det om at få bossen med på ideen. Og her er argumenterne for, hvorfor det er en god ide at spille manager på jobbet.
- Styrk holdånden: En lille hyggelig manager-dyst styrker holdånden.Lidt venligt drilleri gør det sjovere at komme på job.
- Corona-venligt: En manager-dyst er det mest Corona-venlige, du kan foretage dig. Du behøves ikke sprite af inden du sætter hold, forudsat at du bruger din egen computer eller mobiltelefon.
- Glem Corona’en: Vi gider ikke høre mere om den epidemi. Hvis I får sat en manager-dyst op, så vil der hver dag være nyt at snakke om ved vandkøleren.
Hvis du får solgt ideen til din chef, og han reagerer med et stort smil, så bør du overveje om ikke firmaet skal betale for gildet. Hvis I køber 30 eller flere Guld hold, så kan vi nemlig lave det som kupon-koder, og chefen kan trække det fra.
Følg med (i det skjulte)
Okay. Chefen var måske/måske ikke klar.
Det er i bund og grund ligegyldigt. For du spiller jo med alligevel.
Og når holdet skal sættes, så kan du få hjælp fra Klubhuset, som kommer med en podcast-optakt til Tourspillet. Abonnér på din favorit podcast-kanal, og få en notifikation når podcasten er klar.
Når så spillet er i gang, så gælder det jo om at følge med, holde dig opdateret og skifte ud inden etapestart.
Det er en god ide at have et ekstra faneblad åbent med live stream af Touren, have kommentator lyden i høretelefonerne og tjekke evt. live opdaterings sider undervejs.
Men her er også tre tips til, når der skal ekstra fokus på managerspillet.
3 tricks til manager på jobbet
Disclaimer: Disse tips er til dig, der bruger det meste af tiden bag en skærm.
“Book dit eget møde” – Hver dag kl. 10.00 booker du et møde i din kalender – bare en halv times tid. Så kan du i fred og ro få lavet dine udskiftninger inden etapestart. Lad vær med at skrive “Udskiftninger på Holdet” i mødeindkaldelsen – skriv hellere “Møde med Britta fra regnskab”.
“Zoom ud under zoom-møderne” – Hvis I har et video-møde sidst på eftermiddagen, og det trækker op til en spændende etapeafslutning, så sluk for kameraet og stream etapen på mobilen. Husk at sætte lyden på mute! Det er så pinligt, når Dennis Ritter afbryder din chef med en sprogblomst af den anden verden.
“Planlæg dit hjemmearbejde” – Én godt ting er der kommet ud af Corona, og det er muligheden for hjemmearbejde. Hjemmekontoret kan passende tages i brug, når der køres bjergetaper. Så kan du side derhjemme i sofaen og se Rolf blive køresyg på motorcykel på din 56 tommer fladskærm.
Et par gode dage til hjemmearbejde kunne være:
- Tirsdag d. 1 september: 4. etape med fem stigning og mål på en kategori 1.
- Fredag d. 11. september: 13. etape med syv stigninger og mål på en kategori 1.
- Onsdag d. 16. september: En kort 17. etape med to uden-for-kateogri stigninger.
- Torsdag d. 17. september: 18. etape byder på fem stigninger med to kategori 1 og én udenfor kategori.
Hver dag under Tour de France kommer vi desuden med ryttertips på vores blog og Facebook. Giv Facebook-siden et like og se dagens ryttertips.
Hvis du har nogle gode tips og tricks til at følge med i Tour de France på jobbet, så skriv dem gerne i kommentarerne.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *