Giro d’Italia: Fire drilske dage på stribe
12. oktober 2020 GirospilletEfter en velfortjent hviledag, venter fire drilske etaper, der kan give Girospillerne massive hovedbrud.
De første ni etaper af Giro d’Italia er veloverstået. Det er fortsat portugisiske João Almeida, der fører løbet, men hans føring er blevet mindre, og i det hele taget virker det til at portugiserens dage i den lyserøde førertrøje er talte.
En dansker har nemlig stillet sigtekornet efter trøjen. Jakob Fuglsang har måske ét af de svageste hold i feltet, men han er selv vanvittig stærk. Danskeren presser konkurrenterne hver gang, han kan, og han er blot 1 minut og ét sekund fra maglia rosa. Men andre ryttere ser også stærke ud, især hollandske Wilco Kelderman, der flankeres af det måske stærkeste hold i form af Sunweb.
Hvem skulle have troet det før Giro d’Italia?
Det bliver spændende at følge den udvikling. Det sker umiddelbart ikke i den kommende blok, der strækker sig fra 10. til 13. etape. Her er der nemlig tale om en anden type etaper. Her venter der nemlig fire etaper, der på den ene side er vildt frustrerende som managerspiller på Holdet.dk, men som på den anden side kan bane vejen til succes. Lad os dykke ned i dem.
10. etape: Benhård etape efter hviledagen
Festlighederne starter allerede på 10. etape. Ved første øjekast var jeg klar til at sige, at det blev en udbrudsetape, men finalen indeholder muligheder. Der er 12 kilometer fra toppen af sidste stigning til målstregen.
Fra kilometer 133 og frem til kilometer 166 er etapen meget kuperet. Og benhård. Det er nogle vilde stigninger, der venter rytterne der. Jeg tror faktisk, de kan skabe kæmpe kaos, hvis der er hold, der tør udvise cojones og gøre arbejdet.
Hvis jeg var sportsdirektør for et hold, så ville jeg forsøge at sætte trumf på. Dels er stigningerne så hårde, at nogle vil vise svaghedstegn dagen efter en hviledag, og dels er mange af klassementsrytternes hold meget svage. Fuglsang risikerer jo at være isoleret allerede på den indledende stigning.
Men naturligvis skal der være nok bredde på et hold, til at det kan gøres færdigt, og det kniber nok nærmere. Jeg vil dog ikke blive overrasket, hvis Nibalis Trek-Segafredo eller Wilco Keldermans Sunweb-hold gik frem go satte lidt pres på. Sidstnævnte hold vil kunne dobbeltjobbe, for Michael Matthews har muligheder i denne finale.
Det her Peter Sagan naturligvis også, hvis han kommer med over stigningerne. Han er nok den hurtigste af de ryttere, der måske overlever bakkerne.
Hvis man tror på en spurt, så er der lidt billigere folk at finde i form af enten Ben Swift eller Jhonatan Narvaez fra Ineos. Ja, eller Fuglsangs holdkammerat, Fabio Felline, der tit har udmærket sig på lignende etaper. Det samme har Enrico Battaglin forøvrigt.
Etaper i Girospillet 2020
Jeg må dog indrømme, at jeg går lidt en anden vej. Det er meget hårde stigninger. Jeg forventer at mindst ét hold sætter sig frem og presser konkurrenterne. Jeg beholder en god slat af mine klassementsfolk fra 9. etape til denne etape krydret med få puncheurs.
Bevares! Etapen kan da også ende med en langgaber, hvis ingen tager ansvar på de 33 kilometer. I så fald kører et udbrud afsted, mens puncheurs sprinter sejren hjem. Og hvis et sprinterhold tager teten, ja, så kigger man mod de førnævnte folk.
Du kan læse mere om Jesper Carstens overvejelser op til Giro d’ Italia.
11. etape: Sprinternes tur
Hvor 10. etape er meget kompliceret, må man sige at 11. etape er det modsatte. De kører ganske vist langs kysten hele dagen, hvilket altid skaber lidt panik og furore, men hold eventuelt øje med vejrudsigterne hvad angår potentiel vind.
Nok er der lidt stigninger på etapen, men de er så langt fra målstregen, at det ikke er en faktor. Det bør blive en massespurt, og her er det oplagt at pege på Arnaud Demare, der har vist sig at være den hurtigste i løbet. På papiret presses han af Fernando Gaviria, men han har ikke rigtigt fået vist sig frem i løbet endnu.
Peter Sagan er en mester til at sidde i det rigtige hjul, og alene af den årsag bør han ende langt fremme. Jeg forestiller mig, at han sidder lige bag Demare i spurten. Elia Viviani ville jeg ikke stole på, ligesom Alvaro Jose Hodeg heller ikke får mit liv i sine hænder. Hurtig på dagen, men ustabil som bare pokker.
Billige jokere? Stefano Oldani, Filippo Fiorelli, Giovanni Lonardi og Josef Cerny. Sidstnævnte er ikke et sikkert kort, men han har to top15-placeringer i spurter, og i et felt, der bliver svagere og svagere, bør der være mulighed for en ny top15-placering.
12. etape: Udbrudslotteri
Jeg har brændt nallerne på det før, og det kan sagtens ske igen, men når jeg ser på ruteprofilen for 12. etape, så tænker jeg én ting: Udbrudslotteri.
Etapen er lidt over 200 kilometer lang, og starter og slutter på flad vej – men cirka 160 kilometer af etapen er voldsomt kuperet. Op og ned hele dagen.
Stigningerne er hårde, men ikke så voldsomt stejle, hvilket bare øger chancen for at et større udbrud kører sejren hjem. Her kigger jeg først og fremmest mod EF Pro Cycling, der allerede har vundet med Jonathan Caicedo og Ruben Guerreiro. De råder også over Tanel Kangert, der nemt kan ende i et udbrud, samt Simon Clarke. Jeg holder også øje med Ineos. Herfra er det nok mest oplagt med Jhonatan Narvaez, da både Tao Geoghegan Hart og Jonathan Castroviejo i skrivende stund er for tæt på klassementet. Måske skal Filippo Ganna afsted igen? Mitchelton-Scott søger også oprejsning. Ryttere som Cameron Meyer og Damien Howson kan måske være deres bud. Ja, eller Jack Haig, der nok foretrækker længere stigninger.
Andre folk? Giovanni Visconti har været fint kørende, men har manglet det sidste. Diego Ulssi kunne også finde på at gå i udbrud.
Personligt venter jeg blot på at Davide Villella får vist sig frem. Det kunne snildt være på denne etape. Nå ja, og så er der jo også Thomas de Gendt.
Alt i alt: Rigtige mange om buddet. Kig på de ryttere, der har vist god form og været aktive allerede.
13. etape: Benhårde stigninger
På 13. etape kommer en lidt sjov profil. Det er en etape, der er helt flad det meste af dagen, indtil der kommer en stigning efter 155 kilometers kørsel ud af i alt 192 kilometer. Roccolo-stigningen stiger med 7,8 % over 4,3 kilometer. Herefter kommer en nedkørsel og en kort flad vej hen til Calaone-stigningen, der over 2 kilometer stiger med 10 % i snit.
To benhårde stigninger. Men den sidste topper 16 kilometer fra målstregen, så sprintere kan komme tilbage. Det hele handler om hvordan feltet kører den første stigning, for hvis de kører stærkt nok over Roccolo, så er der ingen sprintere i feltet, når de rammer Calaone-stigningen. Tager de det derimod roligt, er det muligt at sprintere kan komme tilbage.
Jeg tror, at vi vil se to løb på den her etape. Ét løb frem til foden af første stigning, og herefter vil hold sætte sig frem og sætte tempo. Det kunne være Sunweb med Michael Matthews, skønt de ikke har arbejdet meget endnu. Det kunne være UAE, der har Diego Ulissi, og som gerne vil af med hurtige folk. Og det kunne være Deceuninck-Quick Step, der bare har hurtige afsluttere. Hvad nu hvis de sender fx Mikkel Honoré afsted på Calaone-stigningen? Og så vil jeg igen pege mod lidt klassementsfolk, som fx Wilco Kelderman, der har en solid finish. Det kræver dog at man får sat alle de hurtige folk.
Meget afhænger naturligvis også af hvordan vinden står. Med modvind åbner det løbet op for de hurtige ryttere. Som altid på etaper som denne: Fabio Felline, Enrico Battaglin, Jhonatan Narvaez, Ben Swift. Ikke alle må forventes at sidde med hjem.
Hvis du har spørgsmål til Girospillet, så fanger du mig på Twitter @JesperCarstens.
Du kan også få flere managertips ved at følge Klubhuset i din favorit podcast app:
Relateret indhold
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *
