Intet er afgjort før sidste slutfløjt!

Den første mandag i det nye år lyder nok som grå og kedelig for de fleste. Men for 30 årige Jeppe Sørensen var den alt andet. Læs her, hvordan en nervepirrende kamp i sidste runde afgjorde det hele i Premier Manager – efterår 2020.

Jeppe Sørensen sidder med sin kone en kold mandag aften i januar og ser tv. Fra TV’et kommenteres ivrigt på Southampton – Liverpool. “Salah med en friløber..” – lyder det. Jeppe er mere spændt end normalt. Hans kone er for en sjælden gang lige så interesseret i at se bold. Det er sidste runde i efterårets managerspil. En Liverpool-sejr og et mål fra Mohamed Salah kan ændre det hele. Fra sofaen i Århus hepper de på Southampton. 

Rutine og en klar strategi

Jeppe Sørensen, som til daglig arbejder som ejendomsmægler, er en rutineret manager spiller, der har været med siden 2008. Det har i mange år været i duel med kammerater, men i år har vennerne valgt at satse mere på Super Manager, så Jeppe har i stedet valgt at gå benhårdt efter 1. præmien i den samlede turnering og tage udfordringen op imod 37.000 andre managerhold. 

Jeppe Sørensens strategi er klar. Han vil forsøge, så vidt muligt, at holde transfer gebyret nede på den lange bane. Han køber derfor nogle dyre angribere, som skal være en fast del af holdet. Det ændrer sig dog, i takt med at spillet udvikler sig.

“ Min primære strategi var at minimere mine transferudgifter, og jeg startede derfor lidt tungt. Jeg købte nogle dyre angribere, som Mohamed Salah og Harry Kane. Det var meningen at det var nogle jeg ville holde på mere eller mindre i hele spillet. Men jeg ændrede strategi undervejs, fordi der jo sker så meget i løbet af en runde, så jeg blev nødt til at skifte lidt ud. Men strategien i år har klart været, at begrænse min transferaktivitet, for det har i de seneste sæsoner været skidt for mig, med for mange udskiftninger.” – Fortæller Jeppe Sørensen.

For at vinde Premier Manager, bliver man nødt til at satse undervejs. Det gælder også for Jeppe Sørensen, som laver et sats, der får ham tilbage til tops efter runde 10. 

“Jeg købte Riyad Mahrez fra Manchester City i den runde, hvor de skulle møde Burnley. Der vandt City 5-0, og Mahrez lavede hattrick. Jeg tror ikke, der var ret mange andre, der havde købt ham, så der røg jeg virkelig til tops. Det var et kæmpe sats, fordi han var dyr, men et velovervejet og godt sats, synes jeg. Han gav næsten 600.000 point.” – Fortæller Jeppe Sørensen.

Jeppe Sørensen – vinder af Premier Manager –  efterår 2020.

Panisk afslutning

De sidste par runder spidser det til. Jeppe Sørensen ser sig nødsaget til at forlade sin strategi og skifter en del ud på holdet. Men så sker det. Coronaen slår til. Alle hans fire Manchester City spillere er i karantæne. Kampe aflyses og drømmen om førstepladsen synes forduftet. 

“Det var en panisk afslutning, synes jeg. Det var virkelig svært at finde ud af, hvilke kampe der kunne blive aflyst og hvilke spillere jeg kunne bruge. Jeg tror, jeg skiftede ud 800 gange undervejs, og jeg endte med at skifte mine City spillere ud, for jeg var blevet ramt i runden forinden, fordi der var fire City spillere der ikke kunne spille, da de var blevet ramt af Corona. Det kostede mig dyrt, men Tottenham fik også deres kamp aflyst, og der var jeg lidt heldig. For de andre spillere kunne have hentet mig, hvis de havde spillet, tror jeg.” – Fortæller Jeppe Sørensen.

Money in the bank

Efter en kaotisk runde styrer Jeppe sit mandskab tilbage på sporet. Strategien må følges. Inden sidste runde handler han billigt ind og han ender med at beholde hele 22 mio. kr i banken. Det er der en taktisk årsag til:

“Grunden til at jeg sparede mange penge op til sidste runde, var fordi at det var blevet muligt at hente billige spillere ind og få dækket alle transfer omkostningerne ind med en stor bankrente. Det gjorde at jeg ikke brugte nogle transfer omkostninger i den sidste runde. Det betød at jeg kunne tage et endnu større forspring ned til nummer to, tre og fire.” – fortæller Jeppe Sørensen og fortsætter: 

“Efter de sidste runder havde jeg et fint forspring. Så jeg begyndte at tænke på, hvordan mine konkurrenter ville spille, for at prøve at beskytte min føring. Jeg tænkte at de fleste ville satse på Arsenal, så derfor tog jeg nogle spillere derfra og skiftede flest billige spillere ind, fra de hold, som jeg troede ville vinde. Det betød at jeg skiftede Mohamed Salah ud for Bernard Duarte, som kun kostede en fjerdedel af, hvad Salah kostede. Det var meget nervepirrende fordi, hvis han havde scoret og lavet assist i sidste runde, så havde jeg ikke vundet.” Fortæller Jeppe Sørensen.

Vinderholdet “Djævlen kommer.”

Tilbage i sofaen en mandag aften i Århus. Jeppe og hans hustru kan ånde lettet op. Southampton ender med at vinde opgøret 1-0. Salah går skuffet fra banen, men Jeppe Sørensen jubler. Han kan nu kalde sig vinder af Premier Manager efterår 2020. 

Det gode råd

Afslutningsvis giver Jeppe her et lille tip, til alle os der skal spille med i foråret 2021:

“Der kommer nogle dobbeltrunder i starten, som er værd at holde øje med. Det gælder bla. Manchester City, og dem tror jeg ikke man kan komme uden om.” – Slutter Jeppe.

Vi ønsker Jeppe et stort tillykke med sejren i Premier Manager 2020, som også betyder at han tager plads i vindernes Hall of Fame.

Hvis du vil have flere tips til det nye Premier Manager, så tag og lyt til Klubhuset’s podcast.


Top 3: køb
Handel lukker om:
834
1. Levi Colwill
Chelsea
3.553.000
730
2. Enzo Fernandez
Chelsea
4.366.000
613
3. Benoit Badiashile
Chelsea
3.045.000
-1618
1. Bruno Fernandes
Manchester Utd
7.414.000
-1418
2. Bryan Mbeumo
Brentford
5.943.000
-831
3. Diogo Dalot
Manchester Utd
4.030.000
Skift ud

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *