Baggios Pisk: En fast stamme er vejen til succes

I anledningen af den nye sæson, har vi allieret os med Serie A podcasten Baggios Pisk, som er klar med deres “special”, der udelukkende har fokus på Serie A Manager. Se hvilke 11 spillere der finder vej til holdet.

Serie A Manager starter om 10 dage. Vores venner fra Baggios Pisk varmer op til 1. runde og de to Serie A fanatikere giver deres tips til hvordan man kommer bedst fra land i managerspillet.

Derudover vil Baggios Pisk løbende analysere ligaen og sæsonens kampe. Så kan du ikke få nok af Serie A, må du hellere hoppe ind og finde dem i din podcast app – og tryk abonnér.

Du kan høre alle anbefalinger i podcasten.

Målmand
Mike Maignan
AC Milan
6.566.000
vs. Atalanta

Måske en af de bedste målmand i Europa lige nu, og det kan ses på prisen. Sammen med Napoli var Milan det hold, der lukkede færrest mål ind i hele sæsonen (31). Inter har to stjernemålmænd, og vi ved endnu ikke hvem der bliver fast starter, og det er et usikkerhedsmoment, som Baggios Pisk ikke tør røre – på trods af at de begge koster 1 mio mindre.

Forsvar
Theo Hernandez
AC Milan
5.731.000
vs. Atalanta

Milans offensive back bidrog til en lang række mål og assists i sidste sæson, og måske han også kommer til at sparke straffespark. Han er dyr, men er stort set umulig at komme udenom. Derudover skal Milans bundsolide defensiv nok sørge for en masse bonuspoint i form af clean sheets til den franske back.

Forsvar
Bremer
Juventus
3.000.000
vs. VS. Sassuolo

Med en pris på 3 mio og en sikker start-plads i Juventus-forsvaret efter at De Ligt og Chiellini er smuttet, så er nyindkøbet Bremer et must-have. Brasilieneren er endda forholdsvis målfarlig og har scoret 11 mål i Serie A over de sidste tre sæsoner for Torino. Han bliver en spiller, der meget vel kan blive på holdet hele sæsonen.

Forsvar
Leonardo Spinazzola
Roma
3.102.000
vs. Cremonese

En fantastisk spiller, der bidrager med utroligt meget i offensiven. Men han har også vist sig sårbar overfor skader, og kan hurtigt komme til at sidde ude et par kampe. Kan han finde den form, som han beviste inden skaden til EM, så er han et must-have til sølle 3.000.000.

Midtbane
Kristjan Asllani
Inter
2.495.000
vs. Spezia

Nyindkøbet fra Empoli har set lovende ud i testkampene, hvor han både har scoret og lavet assist. Den unge albaner er målfarlig, teknisk dygtig og kommer frem til mange chancer. Prisen på 2.500.000 gør Asllani til et af de mest attraktive valg blandt de tre titelkandidater Milan, Inter og Juventus.

Midtbane
Khvicha Kvaratskhelia
Napoli
3.000.000
vs. Hellas Verona

Napoli har satset og har brugt en stor sum penge på den unge georgier. Han kommer fra den georgiske mesterklub Dinamo Batumi, hvor han lavede otte mål og to assists i 11 kampe, og var med til at sikre klubben sit første mesterskab nogensinde. En højrebenet kant, der kommer til at trække ind og lave mål, og som har været på tavlen i træningskampene.

Midtbane
Stefano Sensi
Monza
2.492.000
vs. Napoli

Til prisen på 2.500.000 er han et spændende valg. Vi ved ikke helt hvilken rolle han vil få på det nyoprykkede Monza-mandskab, men han har tidligere vist sig som en storspiller og kan nå et meget højt topniveau, som man har set glimt af i Inter. Et godt bud på en spiller, der kan frigøre nogle millioner til at få plads til de store stjerner.

Midtbane
Sandro Tonali
AC Milan
4.495.000
vs. Atalanta

Milan har et udemærket startprogram med Udinese (H), Atalanta (U) og Bologna (H). Den unge italienske styrmand kommer frem til flere og flere muligheder, og så er han ofte manden, der står for at levere dødboldene. I sidste sæson fik han lavet fem mål og to assists, men fik også hele ni gule kort – så han er ikke et decideret must-have.

Angreb (Kaptajn)
Romelu Lukaku
Inter
8.189.000
vs. Spezia

Han bliver formentligt Inters straffesparksskytte og så er han en million billigere end sin angrebsmakker Lautaro Martinez. Belgieren bliver også anførervalget til 1. runde, hvor vicemestrene skal møde oprykkerne fra Lecce (U) og derefter Spezia (H).

Angreb
Olivier Giroud
AC Milan
6.532.000
vs. Atalanta

Har været uhyre farlig i testkampene, hvor han har scoret fire mål i fire kampe. Nyindkøbet Origi er ikke klar til at starte på toppen for mestrene endnu. For 6.500.000 er den flotte franskmand et fornuftigt valg og skal nok få scoret sine mål. Dog bliver han formentligt ikke en fast del af stammen, men han kan meget vel starte de første tre kampe.

Angreb
Luka Jovic
Fiorentina
5.191.000
vs. Empoli

Et kæmpe sats. Det er efterhånden langt tid siden, at Real Madrid-floppet for alvor har haft gang i målscoringen. Men Fiorentina møder Cremonese (H) og Empoli (U) i sæsonens to første kampe, og her kunne Jovic altså godt være et spændende bud.

Top 3: køb
Handel lukker om:
90
1. Mateo Retegui
Atalanta
4.765.000
51
2. Scott McTominay
Napoli
3.825.000
37
3. Nico Paz
Como
2.820.000
-37
1. Theo Hernandez
AC Milan
5.750.000
-35
2. Evan N'Dicka
Roma
3.296.000
-32
3. Francisco Conceicao
Juventus
4.198.000
Skift ud

Baggios Pisk – Fællesholdet

Baggios Pisk fællesholdet – er sat cirka 2 uger før spilstart

Har du en bedre strategi end eksperterne?

Sidste år i Serie A Manager var ikke et succesfuldt manager-år for Baggios Pisk. Der var for mange udskiftninger på holdet og der blev tænkt for kortsigtet.

I år er strategien anerledes. Det gælder om at få skabt en fast stamme med nogle tunge investeringer uden at det bliver for låst, og på den måde skal der ikke ageres lige så kraftigt på kampprogrammet.

Hvis du vil dyste mod de to eksperter, Christian Nørgaard Larsen og Thomas Søgaard Rohde, så kan du deltage i deres miniliga her.

 

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *