
Benfica er den sikre vej gennem 1/8-finalerne
11. februar 2023 Champions ManagerChampions Manager åbnes helt op, når 1/8-finalerne begynder, for det er 8 jævnbyrdige opgør der er i vente, men et hold overstråler dem alle; Benfica.
Med et stærkt efterår tog Benfica mange managers med storm, og da prisen samtidig er lav, er der masser af interessante spillere hos portugiserne.
Den 7. runde af Champions Manager starter tirsdag den 14. februar kl. 21.00, og vi forkæles med startopstillingerne i to af rundens kampe. Men da der er tale om AC Milans, Tottenhams, PSGs og Bayern Münchens er det nok ikke startopstillinger, der vil interessere særlig mange managerspillere.
I denne uges podcast består Klubhuset som altid af vært Andreas Vidførle samt medvært Nikolai Linares.
Benfica er 1/8-finalernes kæledækker
Mange har allerede Benfica-spillere på deres hold, men er det ikke allerede tilfældet, så giver det bestemt mening, at få dem ind på holdet nu. Benfica er rundens tredje største favorit – og det er på trods af de spiller på udebane i Belgien hos Club Brügge. I næste runde tager de så imod Club Brügge hjemme i Lissabon og her vil favoritværdigheden være betydelig.
Det er dog ikke blot favoritværdigheden, der gør Benfica interessante, men også deres lave prissætning, der gør portugiserne interessante på alle positioner fra målmand til angreb.
Hvilke af Benfica-spillerne der skal prioriteres kommer Klubhuset nærmere ind på i optakten til runde 7.
Podcasten til Champions Manager
For flere anbefalinger til Champions Manager, så tag og lyt til podcasten og hør hvem Klubhuset sætter på deres fælleshold til runde 7. Du kan høre podcasten her:
Klubhusets hold til runde 7
Klubhusets anbefalinger
Benficas unge Antonio Silva midterforsvarer går en stor fremtid i møde. Han erobrede i efteråret en fast plads i Benficas midterforsvar og vist også i gruppespillet, at han ikke blot kan forsvare mål, men også selv kan score. En enkelt scoring blev det til efter en standardsituation.
Danske Jesper Lindstrøm er prissat ganske lavt. Modstanderen er godt nok Napoli, men sammen med Kolo Muani er Lindstrøm Frankfurts farligste våben. I sidste sæson viste Frankfurt hvordan man går hele vejen i knockoutsystemet i Europa League, og Lindstrøm og co. kan godt overraske mod Napoli.
Det indlysende valg er som altid Erling Håland. City er rundens største favoritter og ingen spillere er så målfarlige som den dygtige nordmand. Der er ingen grund til at risikere noget; giv anførerbindet til Håland – også selvom det er ved at være ensformigt.
Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.
Abonner her:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *
Hvis man ikke tager haaland, hvem tager man så ?