Bulibold: Union Berlin stamme skal sikre sejren

Så hersker ”König Fussball” snart igen, og det samme gælder naturligvis Bundesliga Manager på holdet.dk Bulibold.dk kommer her med sine anbefalinger til spillere, som du bør overveje til dit hold hen over hele efteråret.

Spillerne er altså ikke udtaget med henblik på de første runder af Bundes Manager, men mere tænkt som spillere du kan benytte, hvis du ønsker en fast stamme eller måske blot har et gratis managerhold, hvor man jo kun har tre udskiftninger.

Top 3: total vækst
Spillet er slut
3.041.000
1. Harry Kane
Bayern München
17.041.000
2.737.000
2. Lois Openda
RB Leipzig
11.237.000
2.507.000
3. Deniz Undav
9.507.000
Holdet.dk

Bulibold’s 11 udvalgte

Målmand
Frederik Rønnow
Union Berlin
5.000.000
vs. Mainz 05

Her kommer vi bestemt ikke til at gå imod strømmen. Danske spillere er ofte mere populære, end deres kvaliteter kan bære. Det gælder bare ikke med den gode Frederik. Der har været rygter om, at Lazio er ude efter den danske målmand, men så længe han spiller i Berlin, så er han vores go-to guy, når det gælder målmandsposten.

Forsvar
Erhan Masovic
Bochum
3.000.000
vs. Stuttgart

Holdet.dk har ændret på pointsystemet, så det ikke længere giver det samme at holdet nullet. Til gengæld giver det mere at score og knap så meget minus for en tabt kamp. Derfor kan man godt gå med potentielle målscorere fra de små hold. Sådan en er Masovic. Han er med fremme på alle dødbolde, hvilket kastede fire mål af sig i seneste sæson.

Forsvar
Jerome Roussillon
Union Berlin
3.500.000
vs. Mainz 05

Næste mand i forsvaret er fra Unions beton defensiv. Berlinerne har hentet den unge franskmand i Wolfsburg, hvor han scorede fem mål i godt 100 kampe. Det lyder ikke af alverden, men han bliver placeret på Unions venstre midtbane. og det må da kaste nogle målgivende indlæg af sig.

Forsvar
Josip Juranovic
Union Berlin
4.000.000
vs. Mainz 05

Sidste mand I forsvarskæden bliver den kroatiske dødboldspecialist Juranovic. Han stod for to mål på en halvsæson i sidste sæson. Det gør han bedre i år, hvor han er placeret som venstre midtbanespiller foran forsvaret.

Midtbane
Ellyes Skhiri
Eintracht Frankfurt
4.000.000
vs. Darmstadt

Frankfurt har hentet en spændende spiller i Köln. Tuneseren, der spiller på den centrale midtbane scorede hele syv mål for gedebukkeklubben i sidste sæson. Det antal matcher han mindst i denne sæson.

Midtbane
Lukas Daschner
Bochum
2.500.000
vs. Stuttgart

Her er der tale om en spiller, der virkelig kan udvikle sig til en ”enabler”. Dashner er ny i Bochum og skal givet lige vænne sig til tempoet, men han stod for både flest mål og flest assist i St Pauli i sidste sæson, så der skal nok komme noget fra den unge mand, som så også er billig.

Midtbane
Vaclav Cerny
Wolfsburg
3.000.000
vs. Heidenheim

Igen er der tale om en spiller, som spiller længere fremme end angivet på holdet.dk. Tjekken, der enten spiller højre wing eller centerforward, er kommet til fra Twente, hvor han lavede 20 mål i 66 kampe.

Midtbane
Eren Dinkci
Heidenheim
3.000.000
vs. Wolfsburg

Heidenheim gjorde en god handel, da de hentede den unge tysk tyrker i Bremen på en lejeaftale. Præcis som Cerny, så figurerer han som midtbane, men spiller i virkeligheden højre wing.

Angriber
Michael Gregoritsch
Freiburg
5.500.000
vs. Hoffenheim

Freiburg kan meget vel få endnu en god sæson, og hvis Gregoritsch kan holde sig skadesfri, så kommer han til at lave flere end de ti mål, som det blev til i sidste sæson.

Angriber
Kevin Behrens
Union Berlin
4.500.000
vs. Mainz 05

Angriberen, der i sin karrieres efterår endelig blevet førstevalg i Union Berlin. Han scorer ofte det svære mål til 1-0, og den slags giver jo ofte ekstra point i spillet. Især når berlinerne somoftest vinder med præcist et mål.

Angriber
Harry Kane
Bayern München
12.000.000
vs. Werder Bremen

Så kom Kane endelig. Mange vil mene at man kan få to glimrende angribere for samme pris, men herfra er der slet ikke nogen tvivl. Kane var første mand på holdet, og han skal bare blive stående, indtil spillet er slut, hvis han da ikke bliver skadet. 12 mio. er mange penge, men Kane kommer til at brænde Bundesligaen af. En must have på dit hold.

Du kan følge med – og få manager-tips til hver runde i Bundes Manager – Efterår 2023 hos Bulibold.dk.

Bulibold’s start 11’er

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *