Holdet blog

Bundes Manager Runde 3: Disse spillere bør du ikke sælge

Runde 2 i Bundes Manager bød på nogle vilde resultater. Schalke 04 vandt 4-0 over Hoffenheim og Freiburg slog FC Köln hele 5-0, og så tabte Bayern München efter at have været foran 2-0.

Resultaterne er ikke lette at forudse i øjeblikket, og det gør det svært at gennemskue, hvilke hold der i virkeligheden er de attraktive at vælge spillere fra, når holdet til 3. runde skal sættes.

Uforudsigeligheden og usikkerheden på de forskellige holds reelle styrke gør også, at det kan være en god idé at holde igen med transferen og give ens spillere lidt længere snor, end man normalt ville gøre.

Behold dine flops

Normalt når ens spillere har tabt 3-1 og 4-0 i de to første runder eller 1-0 og 5-0, så når man frem til den konklusion, at det er på tide at sælge. Men for Hoffenheim og FC Kölns vedkommende mener jeg, man bør væbne sig med tålmodighed.

For FC Kölns spillernes vedkommende, er de 3 populære spillere Thielmann (2.450.000), Mere (1.950.000) og Duda (2.960.000). De to midtbaner er FC Kölns angribere mens Mere er en af spillets billigste forsvarsspillere, hvorfor man faktisk ikke kan bytte spillerne til nogen med lige så meget x-faktor til prisen. I de næste 3 runde møder FC Köln tre andre klubber, som vi virkelig ikke ved, hvor står henne; Hertha Berlin, Schalke 04, Hoffenheim. Tre klubber som er blandt ligaens svageste, hvorfor man bør holde fast lidt endnu.

Endnu sværere kan det være at få sig selv til at beholde sine Hoffenheim-flops Sessegnon (2.963.000), Bebou (4.553.000) og Krmaric (7.938.000). Sessegnon bør man bestemt beholde mens Bebou selvfølgelig kan veksles til en spændende spiller som Kamada (4.606.000) fra Eintracht Frankfurt. Og så er der stjernen Krmaric, der med sin skyhøje pris kan sælges, og i stedet kan man få plads til Andre Silva (7.846.000). Men samtidig kan netop det at beholde Bebou og/eller Kramaric, være det, der får en tilbage i toppen. Det er værd at notere sig, at på trods af Hoffenheims pinlige præstationer, vurderer bookmakerne dem stadig til at være rundens fjerde største favorit, når Armenia Bielefeld kommer på besøg.

Pointslugere i angrebet til udsalgspris

To billige angribere gjorde virkelig opmærksomme på dem selv i 2. runde af Bundes Manager. I Gelschenkirchen fik den 19-årige amerikaner Matthew Hoppe (2.460.000) lavet et hattrick mod Hoffenheim efter ikke at have scoret i sine første 5 optrædener for Ruhr-klubben. Med en popularitet på under 2 % er han imidlertid ikke en, der har fundet vej til managerholdene – og forståeligt nok, for i denne runde tager Schalke 04 til Frankfurt. Men! Har man plads på sit hold til en angriber, så kan en angriber med selvtillid være fin at få plads til – selv mod Frankfurt.

I det sydtyske – dybt inde i Schwarzwald – gjorde Freiburgs 22-årige angriber Demirovic (2.926.000) fra Bosnien-Herzegovina også opmærksom på sig selv, da han i ydmygelsen af FC Köln scorede et enkelt mål og assisterede i to mål. Denne gang er modstanderen Bayern München, som formentlig ikke giver meget væk efter det overraskende nederlag til Mönchengladbach, så Demirovic bør først finde vej til ens hold fra næste runde.

Du kan høre alle anbefalingerne fra Andreas Vidførle-Pedersen ved at høre den nye 18 minutters minipodcast Klubhuset Solo:

Klubhusets anbefalinger

Målmand
Kevin Trapp
Eintracht Frankfurt
5.196.000
vs. Schalke 04

Trapp anbefales for anden uge i træk. Trapp vil i de næste 6 runder gå ind til kampene som favorit. Har du ikke Stuttgart, Hoffenheim, Hertha eller Union målmand er det bare med at få Trapp ind. Det er ikke umiddelbart clean sheets man køber ind på men redning og sejrsbonus.

Forsvarsspiller
Melayro Bogarde
Hoffenheim
1.926.000
vs. Armenia Bielefeld

Det vrimler ikke med billige og interessante forsvarsspillere, men Bogarde er en undtagelse. Skønt Hoffenheims resultater har været frygtelige, så er deres kampplan attraktiv, og til de billige penge er det en spiller man vælger for at have råd til andre spillere – og Hoffenheim bliver ikke ved med at tabe.

Midtbanespiller
Gonzalo Castro
Stuttgart
3.163.000
vs. Mönchengladbach

Veteranen Castro er en gammel kending og har altid været målfarlig. Han er sikker starter for Stuttgart og er med 3 mål den fjerde mest scorende og også noteret for fjerde flest xG og tredje flest xA. Til prisen er han et af de mest interessante køb – også selvom modstanderen er Mönchengladbach i denne runde.

Angrebsspiller
Andre Silva
Eintracht Frankfurt
7.846.000
vs. Schalke 04

I sidste uge blev han nævnt som et frækt køb pga. prisen. I denne uge er han bedste mand i det prisleje. 11 mål og 11 xG og straffesparksskytte for det hold i Bundesligaen, der i de næste 6 runder, har det letteste program. Modstanderen i denne runde Schalke, er det hold i Bundesligaen, der har lukket flest mål ind i de 15 runder i sæsonen (39).

Top 3: køb
Handel lukker om:
104
1. Josh Sargent
Werder Bremen
3.828.000
56
2. Jiri Pavlenka
Werder Bremen
4.470.000
54
3. Romano Schmid
Werder Bremen
2.174.000
-66
1. Florian Wirtz
Leverkusen
4.410.000
-56
2. Jose 'Angelino' Tasende
RB Leipzig
6.111.000
-45
3. Timothy Fosu-Mensah
Leverkusen
2.992.000
Skift ud

Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.

Abonner her:

 

 

 

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *