La Liga-ekspert efter Messis farvel: Ham hér bliver målkongen i La Liga

Vi har bedt Nicolai Lisberg – som følger den spanske La Liga tæt – om at sætte sit managerhold til La Liga Manager Efterår 2021. Ressourcerne bliver mere fordelt på holdet efter afgangen af kæmpestjernen Lionel Messi, som ellers var tung for budgettet – ikke kun i Barcelona – men også i en managersammenhæng. Læs Nicolai Lisbergs anbefalinger nedenfor.

Lionel Messi er ikke længere en del af spansk fodbold, og det giver mulighed for at fordele ansvaret for point ud på flere spillere. De seneste par sæsoner har den spanske liga været mere kendetegnet for god organisation end sprudlende offensiver, så derfor er der valgt fire mand i forsvarskæden frem for blot en treback kæde. Spillerne er valgt på baggrund af, hvordan de forventes at klare sig gennem hele La Liga Manager Efterår 2021.

Målmand:

Unai Simon, Athletic Club (4,5 mio)

Jan Oblak er den målmand, der må formodes at holde flest clean sheets, men han er også hele to millioner dyrere end Simon, der var med Spanien til EM som første keeper. Courtois er på samme pris som Oblak, mens ter Stegen er en halv million billigere. Athletic lukkede blot fire mål flere ind end Barcelona, og jeg har en stor fidus til, at Marcelino i denne sæson kan føre Athletic op i tabellen, hvilket bliver afspejlet på målmandsposten.

Top 3: vækst i runde 15
Handel åbner om:
527.000
1. Raphinha
FC Barcelona
8.871.000
402.000
2. Oihan Sancet
Athletic Bilbao
5.967.000
357.000
3. Clement Lenglet
Atletico Madrid
4.518.000
3.100.000
1. Robert Lewandowski
FC Barcelona
12.600.000
2.871.000
2. Raphinha
FC Barcelona
8.871.000
2.034.000
3. Lamine Yamal
FC Barcelona
9.034.000
Tjek hold

Forsvar:

Eder Militao, Real Madrid (4 mio)
Med Sergio Ramos og Raphael Varane væk, er det op til Militao at bevise, at han kan tage den gode form fra foråret med ind i den nye sæson. Real Madrid har ikke alverden at skyde med i centerforsvaret, så Militao får masser af kampe for et hold, der må formodes at slutte i top 3. Kun et enkelt mål i seneste sæson, men det var også i blot 14 kampe, og han viste senest i Copa America sin målfarlighed.

Kieran Trippier Atlético Madrid (4,5 mio)
Var i store dele af sæsonen bedste højre back i ligaen. Han spiller for et hold, der aldrig lukker alverdens mål ind. Trippier blev noteret for seks assists i de 28 kampe, han spillede, og så indkasserede han ikke et eneste gult kort. Der bør være mange argumenter for, at Trippier skal med på dit hold, og da FIFA ikke kan straffe ham igen med en lang karantæne, så spiller han formentlig også tæt på alle 38 kampe fra start. Ligner et must have på de fleste hold.

Eric Garcia, Barcelona (3,5 mio)
Den fortabte søn er tilbage. Han slog aldrig igennem hos Manchester City, men nu skal han så vise sit værd hos Barcelona, hvor der bør være en plads ledig ved siden af Piqué. Hverken Lenglet eller Umtiti har overbevist om, at de er fremtiden, og selvom Mingueza og Araujo gjorde det godt i sidste sæson, så må Garcia være favorit til at sikre sig pladsen. Vær dog opmærksom på, at han først kommer hjem fra Tokyo lige op til sæsonstarten, så det kan koste spilletid i de første par kampe, hvorfor du skal have fundet et alternativ i den periode. Derudover så er han endnu ikke registreret for Barcelona, men det ligner, tords Messi-bøvlet, en formsag.

Alberto Moreno, Villarreal (2,5 mio)
Sad ude næsten hele sidste sæson med en alvorlig skade, men kom stærkt tilbage i de sidste par kampe. Han er nok ikke starter, men han kan sagtens se frem til en del spilletid, og så viste han mod Marseille i en venskabskamp for nylig, at han stadig kan score mål. Er med, fordi Villarreal bør blande sig i toppen, og fordi der skal spares til længere fremme på banen.

Midtbane:

Denis Suárez, Celta Vigo (3,5 mio)
Celta Vigo var som forvandlet, da Coudet kom til som træner, og det var lige før, det rakte til en plads i Europa League. Truppen ser kun ud til at være blevet forstærket, og derfor kan der være god fidus i at spejde mod Vigo. Øverst på radaren er Denis Suárez, der med ni oplæg i seneste sæson kompenserede så rigeligt for, at det ikke blev til scoringer.

Unai Encedor, Athletic Club (2,5 mio)
Scorer han mål? Nej!, Får han gule kort? Ja! Men til 2,5 millioner kan vi ikke være kræsne, og han er med til at sørge for, at der er råd til større stjerner længere fremme på banen. Tog store skridt i anden halvdel af sidste sæson, og kan han løfte sit spil yderligere, så får han også flere minutter end holdkammerat Mikel Vesga, der er hans primære konkurrent til den ene plads på den defensive midtbane. Værd opmærksom på, at Villarreals Coquelin fås til samme pris.

Gonzalo Melero, Levante (3 mio)
Offensivt er der ikke mange hold uden for toppen, der spiller mere offensivt end Levante. Det skal udnyttes til at finde nogle billige fiduser. I sidste sæson scorede Melero hele syv gange, og jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle ende med samme måltotal denne gang. Han er blevet 27 år, og han bør derfor nu for alvor skal vise stabilt niveau. Det må han så gerne gøre i denne sæson.

Angreb:

Karim Benzema, Real Madrid (10 mio)
Med Lionel Messi borte er Karim Benzema bedste bud på en topscorer i La Liga. Særligt hvis han får lov til at sparke straffespark, nu hvor Sergio Ramos er væk fra Real Madrid. Franskmanden scorede 23 gange i seneste sæson og stod for ni oplæg, og i en
profilfattig La Liga, så er han et af få sikre holdepunkter på angriberposten.

Vincius Junior, Real Madrid (3,5)
Der er ingen tvivl om talentet, men slutproduktet mangler stadig for brasilianeren, hvorfor han nok også er listet så relativt billigt her. For han fik spilletid i 35 kampe i sidste sæson, og til tider var han enestående, selvom måltotalen blot siger tre scoringer. Konkurrencen er øget med tilbagekomsten af flere udlejede spillere, men med Ancelotti ved roret, regner jeg med at se et Madrid-hold, der kommer til at spille mere offensivt. Det kan betyde et endegyldigt gennembrud for Vinicus, der faktisk scorede tre mål i Champions League.

Memphis Depay, Barcelona (8,5 mio)
Lionel Messi er væk, og det skaber allerede fra start et stort pres på Depay, der skal træde i karakter fra start. Med argentineren borte kunne det meget vel blive Depay, der også tager sig af de straffespark, som Barcelona får en del af, ligesom han måske også får lov til at prøve fra distancen. 28 mål i 68 landskampe for Holland viser meget godt, at han ved hvor målet står, og så var hans bedste tid på det hollandske landshold faktisk under Ronald Koeman.

Nicolai Lisbergs hold:

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *