Die Roten Bullen eller Die Werkself?

Det er fravalgenes runde. Det vrimler med attraktive spillere til 5. runde. Specielt RB Leipzig og Bayer Leverkusen har attraktive kampprogrammer, og Vidførle kommer med sin vurdering af styrkeforholdene.

Et spring på 582 pladser bringer Vidførles 11 op på en placering som nr. 1.461. Det var en runde, hvor der generelt ikke blev lavet en masse point, og de eneste rigtige pointhøstere for Vidførles 11 var Mainz’ forsvarsspillere, der igen leverede på hjemmebane.

Det var dog ikke nogen stor overraskelse, at den forgangne runde, var en af de mere pointfattige. Overraskende vil det derimod være, hvis den kommende runde 5, i managerspillet baseret på Bundesligaen, ikke bliver en runde med høj gennemsnitlig pointscore. For der er masser af favoritopgør i den kommende runde. To af de helt store favoritter er Bayer Leverkusen og RB Leipzig. Men hvem skal man prioritere?

RB Leipzig eller Bayer Leverkusen?

De to mest attraktive klubber at vælge spillere fra til den kommende runde er, efter Bayern München, RB Leipzig og Leverkusen. RB Leipzig møder i de næste runder FC Köln (h), Hertha (u), Bochum (u), Freiburg (h) og Greuther Fürth (u). RB Leipzig er særligt attraktive på forsvarspositionerne, da RB Leipzig efter nytår kun har lukket 4 mål ind. Heraf 3 mod Bayern i seneste runde. De ligger ligedes blandt de bedste, når det gælder xG imod i samme periode.

Til sammenligning har Leverkusen lukket 6 mål ind og betydeligt flere xG imod mod en anelse svagere modstandere. Leverkusens forsvar er betydeligt svagere og skønt Leverkusen vandt imponerende over Dortmund, anser jeg dem ikke for lige så stærke og sejrssikre som RB Leipzig.

Leverkusens kampprogram er umiddelbart fordelagtigt med kampe mod: Stuttgart (h), Mainz (u), Bielefeld (h), men ser man nærmere på holdene i de næste tre runder, så er Mainz den klub der indkasserer færrest mål på hjemmebane. Bielefeld er den klub, der har indkasseret færrest mål på udebane sammen med Bayern, og Stuttgart har Bundesligaens 5. bedste udebaneforsvar.

Top 3: køb
Handel lukker om:
62
1. Omar Marmoush
Eintracht Frankfurt
7.271.000
42
2. Jeff Chabot
Stuttgart
2.606.000
35
3. Fabian Rieder
Stuttgart
2.888.000
-38
1. Victor Boniface
Leverkusen
8.047.000
-32
2. Aleksandar Pavlovic
Bayern München
4.407.000
-30
3. Yan Couto
Borussia Dortmund
3.523.000
Skift ud

Selvom Leverkusens sprudlende offensiv virker attraktiv til de kommende runder, er valget af RB Leipzig spillere for mig at se, det sikreste og mest korrekte valg. Dermed ikke sagt at Schick, Andrich og Hincapie ikke er fine valg – for det er de. Men Nkunku, Laimer og Gvardiol vil i min optik lave en højere pointhøst over de næste runder.

Se analysen på YouTube

Vidførle kommer i nedenstående video ind på en lang række spillere, som er interessante til den kommende runde af Bundes Manager.

Ligeledes kommer han med sine overvejelser omkring spillersalg på hans eget primære hold; Vidførles 11.

Videoen udkommer forud for hver runde – og du kan abonnere på YouTube her.

3 Skarpe fra Vidførle

Bedste køb
Josko Gvardiol
RB Leipzig
4.385.000
vs. Hertha BSC

Et selvmål i kampen mod Bayern sænkede prisen på den offensivt dygtige kroatiske forsvarer, der er bedste valg i Leipzigs defensiv. Gvardiol har registreret over xG 2,00 og over xA 2,00, og er således den farligste RB Leipzig forsvarer i denne sæson, og det har resulteret i 2 mål og 2 assists.

Den billige
Benjamin Hübner
Hoffenheim
2.730.000
vs. Wolfsburg

Kvalitet til billige penge. Hoffenheim har 2 hjemmekampe i de næste 3 runder, og netop hjemme har man været gode med 6 sejre, 2 uafgjorte og kun 2 nederlag. Hoffenheim er blandt rundens største favoritter, så er budgettet stramt kan Benjamin Hübner hjælpe.

Den oversete
Konrad Laimer
RB Leipzig
3.652.000
vs. Hertha BSC

Konrad Laimer går tit under radaren – på det seneste fordi han har været skadet i en måneds tid. Men Konrad Laimer er tilbage og skønt han ligger på den centrale midtbane for Leipzig, bidrager han hyppigt til offensiven. Hans xG90 ligger på 0,22 mens xA90 er oppe på 0,31. Til prisen er han et glimrende køb med RBL’s kampprogram.

Vidførles 11 udvalgte til 5. runde

 

 

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *