
Egyptiske anbefalinger i Klubhuset
3. marts 2021 Premier ManagerDet er en runde, der ikke lægger op til megen transferaktivitet, men de egyptiske Premier League spillere har et attraktivt program. Lyt til podcasten og hør hvem Klubhuset anbefaler, og hvilken klub der muligvis får dobbeltrunde i runde 11.
Optakten til runde 10 er lavet inden resultaterne af alle rundens midtugekampe er kendt, men det ændrer ikke på, at Manchester City som det eneste hold med dobbeltrunde bør være fuldt repræsenteret på alle drømmehold til runde 10.
Ud over at det er rundestart i Premier Manager, er der også spilstart for rundespillet til Premier League inde på Lynholdet.
Alle de egyptisk spillere – og de falske – har godt program i de næste runder
Kun ganske få klubber har attraktive modstandere i såvel runde 10 og 11. Det flasker sig således, at det netop er de klubber med egyptiske spillere, som ser ud til at kunne løbe med sejrene i både runde 10 og 11.
Den største – og alligevel den fysisk mindste – af dem alle Mohamed Salah (11.044.000) møder hjemme Fulham og efterfølgende Wolverhampton. Skønt Salah har givet anledning til megen frustration er han Premier Leagues topscorer på nuværende tidspunkt med 17 sæsonmål.
Ahmed Elmohamady (2.520.000) fra Aston Villa var et populært køb til 9. runde. Han kvitterede for tilliden med et rent mål og en sejr ude over Leeds. I de næste to runder møder Aston Villa først Wolverhampton i Birmingham lokalopgøret og i runde 11 spiller man ude mod Newcastle, hvor man har første kamp i runden. Og så er Aston Villa ét af kun 8 hold, der spiller i runde 12.
For Aston Villa finder vi også Trezeguet (3.586.000), der har Aston Villas fjerde højeste xG90 på hele 0,30 – svarende til at han i hver tredje kamp han spiller fuld tid bør score et mål.
Og så er der naturligvis den falske egypter Anwar El Ghazi (3.670.000) fra Aston Villa, der med sejrsmålet mod Leeds er svær at komme uden om til de kommende opgør i Premier League.
Podcasten til denne runde
For flere anbefalinger lyt til podcasten og hør hvem Klubhuset sætter på deres hold til runde 10. Du kan høre podcasten her:
Klubhusets hold til runde 10
Klubhusets anbefalinger
“Skader i Aston Villas forsvar giver spilletid til egyptiske El Mohamadi. Aston Villa har holdt næst flest rene mål i Premier League i denne sæson, så det er bare med at få den billige back ind på holdet.” – Frederik Ingemann
“Den falske egypter har scoret 6 mål i sæsonen på kun 810 minutters fodbold. En så fin statistik er der ikke mange spillere i Premier League, der kan prale af. Faktisk er El Ghazi ikke et frækt valg, men grundet sin pris nærmere et must-buy.” – Andreas Vidførle
“Sterling bør være en af de mest sikre spillere i Citys startopstilling og med 5 mål i 2021’s Premier League, er han rundens bedste anførervalg.” – Frederik Ingemann
Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.
Abonner her:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *
Dejlige spildte transferpenge for de handler, ikke alle anbefalinger er lige i skabet