Holdet blog

Golf manager 2020: “Pyt” pottede sejren hjem

Finn Hellerup er en garvet manager, der startede sin karriere allerede tilbage i 80’erne. Han har en del triumfer på bagen i forskellige managerspil. I år blev det til endnu et trofæ, da han med sit hold “Pyt” pottede sig til den samlede sejr i Golf Manager 2020.

Den pensionerede revisor Finn Hellerup har en stor passion for statistik og spiller efter sit eget system. Han har ofte seks til tolv hold med, som han opdaterer  spillet igennem. I år har han haft tolv hold med, hvoraf otte af dem endte i top 100 i Golf Manager 2020. 

Det er en stor præstation i sig selv. Finn mener dog også at han bruger meget tid på det.

“Jeg bruger lang tid, måske 8 timer pr. uge på turneringer, hvor jeg har en chance for en god placering. Men det kan jo også være interessant, at orientere sig om andre ting end de daglige gøremål.” – Fortæller Finn Hellerup.

Finn Hellerups vinderhold

For Finn Hellerup er managerspil en fritidsinteresse, men det drejer sig også om at gøre det til en sportsoplevelse, hvor han føler sig som en engageret deltager, når han spiller og følger med i de forskellige sportsgrene. Det mener Finn er ideelt for ham. 

“Jeg synes, at managerspillet er en ideel og billig form for spil, samtidig med, at sportsoplevelserne får et helt andet og mere intens medrivende indhold for den enkelte sportsudøvers præstationer”- Forklarer Finn Hellerup.

Følger planen

Finn mener der skal held til at vinde managerspil, men han har altid en plan for, hvordan han vil gå til de forskellige spil – og den følger han. 

“Jeg følger en plan og prøver at undgå fejl og alt herefter afhænger af held.”- Afslutter Finn Hellerup, som altså blev vinderen af Golf Manager 2020 og dermed træder ind i vindernes Hall of Fame.

Vi ønsker Finn Hellerup et stort tillykke med sejren.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *