Klubhuset køber ind i Fort Villa

Tirsdag fortsætter det travle decemberprogram i Premier League og managerspillet dertil. Klubhuset er klar med deres anbefalinger til den kommende runde i Premier Manager.

Liverpool-spillerne er i høj kurs hos Klubhuset til 17. runde i Premier Manager. Det gælder både nuværende og tidligere spillere fra Beatles-byen. Klubhuset ser nærmere på den kommende runde i managerspillet baseret Premier League. Den nye runde starter allerede tirsdag aften.

Fæstning forklædt som villa

Én af de tidligere Liverpool-spillere er Steven Gerrard, som fornyligt har overtaget træneransvaret i Aston Villa. Det har Gerrard gjort glimrende med tre sejre i fem kampe. Årsagen skal særligt findes i en velorganiseret defensiv. I fire af fem kampe har Aston Villa holdt modstanderen på maksimalt ét expected goal.

Derfor har Klubhuset udset sig Villas defensiv til de kommende to runder mod Norwich og Bunrley. Blandt andet er der mulighed for at revanchere Ashley Young, som i mange år stod som angriber i Premier Manager, men som reelt spillede forsvarer. Denne gang er det næsten stik modsat. Hør mere i podcasten her:

Klubhusets tre anbefalinger

Vi har samlet tre af Klubhusets skarpeste anbefalinger

Den billige
Matty Cash
Aston Villa
2.986.000
vs. Norwich

Villas wingbacks spiller en vigtig rolle i holdets offensive spil. Det gælder blandt andet Cash, der allerede har været på tavlen i denne sæson og vurderet på de seneste kampe har mere i vente.

Den frække
Diogo Jota
Liverpool
8.639.000
vs. Newcastle

Jota er Premier Leagues suveræne topscorer målt på xG henover sine seneste fem kampe. I denne periode er det blevet til hele 5,3 xG og fire mål. Nu venter så en hjemmekamp mod Newcastle, der ved flere lejlighed har vist sig meget svækket defensivt.

Kaptajnen
Mohamed Salah
Liverpool
12.001.000
vs. Newcastle

Premier Leagues topscorer bliver ved med at levere, mens alternativerne har udfald. Nu er turen kommet til Newcastle, hvor sæsonens 15. ligamål meget gerne skulle falde.

Top 3: køb
Handel lukker om:
345
1. Bryan Mbeumo
Brentford
5.404.000
278
2. Nathan Collins
Brentford
2.809.000
260
3. Mikkel Damsgaard
Brentford
3.354.000
-330
1. William Saliba
Arsenal
4.865.000
-204
2. Ian Maatsen
Aston Villa
2.703.000
-165
3. Tyler Dibling
Southampton
2.074.000
Skift ud

Fællesholdet

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *