Klubhuset om spilstarten: Mest muligt Liverpool

Fredag aften starter en ny omgang Premier Manager og vejen til en succes start på managerspillet går via Liverpool. Det er vurderingen fra Klubhuset i deres optakt til 1. runde. Få deres anbefalinger her.

Sommeren går på hæld, hvilket som altid varsler starten på de store europæiske fodboldligaer. Det betyder samtidigt en ny omgang managerspil baseret på Premier League, der starter fredag aften. Hør Klubhusets optakt til 1. runde i Premier Manager, hvor vinder af EM Manager Frederik Ingemann og Andreas Vidførle sammen med husgæst Morten Østergaard vender de mest interessante spillervalg.

Friske og forberedte Liverpool med flyvende start

Mens mange topklubber har været fået sæsonopstarten kompromitteret af  diverse turneringer for landshold, er Liverpool næsten gået fri. Især holdets største stjerner har kunne holde ferie og lade op til den nye sæson i Premier League under perfekte omstændigheder. Sammenholdt med eks-mestrenes fordelagtige kampprogram, kan det meget vel udmønte sig i høje vækster i Premier Manager. Klubhuset ytrer i deres optakt stor tiltro til Liverpools appel i managerspillet og er bevæbnet med overbevisende argumenter i podcasten, som du kan høre her:

Trioens tre tip

Som forsmag på podcasten har vi udplukket tre af Klubhusets anbefalinger til Premier Manager fra podcast.

Den billige
Konstantinos Tsimikas
Liverpool
2.500.000
vs. Norwich

“Det normale førstevalg på venstreback, Robertson, har pådraget sig en skade, der holder ham ude i flere uger. Det åbner døren for den meget billigere Tsimikas, der kan drage nytte af Liverpools fremragende startprogram” – Andreas Vidførle

Den frække
Anwar El Ghazi
Aston Villa
8.371.000
vs. Everton

“Den skydeglade El Ghazi scorede 10 mål i sidste sæson og kan gå en stor ny sæson i vente. Villa-spilleren har været en fast del af startopstillingen i opstarten, hvor det både er blevet til mål og assists, og er samtidig holdets straffesparksskytte” – Morten Østergaard.

Kaptajnen
Diogo Jota
Liverpool
7.000.000
vs. Norwich

“Selvom mange retter interessen mod den dyrere Salah, var det Jota som imponerede mest i slutningen af sidste sæson. I april og maj præsterede portugiseren 0,91 xG per 90 minutter mod Salah og Manés 0,7. Jota har også scoret i begge sine testkampe og kommer derfor med selvtillid til den nye sæson” – Frederik Ingemann.

Klubhusets fælleshold

Her er Klubhusets bud på de elleve bedste spillere til 1. runde.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
2 kommentarer
  • Mathias11. august 2021 kl. 10:16

    Det er da lidt af et punt at smide rotations-risikoen ved Diogo Jota, når man kan få Mané for bare 0.5 mio. mere.
    Buendia er ny på Villa og måske skadet til GW1.
    Ziyech også en risiko i forhold til startopstillingen og Chelsea har en hård start på sæsonen (hvis man ser bort fra palace i første kamp)

  • Eddie12. august 2021 kl. 15:36

    Fine valg på de fleste positioner, men forstår ikke hvorfor Everton med deres start program ikke er oppe og vende, de starter altså med SOU, LEE, BHA, BUR, AVL og NOR i de første 6 runder.
    En spiller som Digne der havde 9 assist og 9 CS sidste sæson eller helt fremme med Richarlison eller Lewin, som jeg sagtens kunne se score massere af mål med det start program de har.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *